Om at række Helle T. en lillefinger
Meget
forståeligt og politisk ”korrekt” meldte Enhedslisten under
valgkampen i 2011 ud, at de ville pege på Helle Thorning Schmidt som
statsminister.
Til
forskel fra SF gik Enhedslisten dog ikke med i regeringen (det var jo
heller ikke nogen option).Siden har SF været præget af intern krise og manglende vælgertilslutning med et dramatisk formandsskifte til følge.
Nu
kommer så Enhedslisten under pres, da regeringen uden videre gerne
vil have ”dagpengereformen” på plads sammen med Venstre – og
Enhedslistens afvisning af forkortelsen af dagpengeperioden blafrer
nu under indtryk af, at man ikke kan leve med, at være årsag til en
finanslov båret igennem af Venstre – eller (alternativt)”venstrefløjregeringens” utidige forlis.
Kommer
Enhedslisten så igen ind i varmen??
Det
socialdemokratiske medlem af finansudvalget Ole Hækkerup siger: ”Jeg
er jo glad for, når folk bliver lidt mere til at tale med, men jeg
synes stadigvæk, der er lang vej før Enhedslisten er der, hvor vi
virkelig kan bruge dem til noget.”
Enden
bliver så på kort sigt, at regeringen Thorning fortsætter endnu et
stykke, og de sociale nedskæringer som de borgerlige økonomer
kræver, vil så blive iværksat af vores ”venstrefløjregering”.
Tragisk
er i den forbindelse, at også Enhedslisten så er kommet dertil,
hvor man holder hånd over en statsminister, som
a.
verbalt står til venstre men i praksis til højre
b. har
et grimt hængeparti i en meget ugennemsigtig sag omkring ægteparret
Thorning/Kinnocks skatte- smartnes
c. - og
derfor virker meget utroværdig som den person som leder
en regering som skulle stå for mere social retfærdighed i
Danmark.