... Denmark is a little land – and in Denmark we do not understand, what the big world outside want's us for ...
sang amerikansk-danske Eddie Skoller siden 1975 og adskillige år frem – kunne han se eller ane at denne uvidenhed i høj grad var/er påtaget?
Tilsyneladende er det stadigvæk gangbart at spille uvidenhedskortet når lille Helles mobiltelefon bliver koblet op til amerikanske overvågningsnetværk og hun derved kommer i en situation hvor fædrelandet evt. måtte have interessemodsætninger i forhold til storebror (USA).
Hvad siger man/frue så?
”Det, vi hører i tysk presse, er
ganske alvorligt. Vi kender jo ikke fakta i sagen, og derfor skal vi
også spørge amerikanerne, men det er klart, at det er ret alvorligt
for to regioner, der har så tæt samarbejde.”
(http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/07/02/0702150617.htm)
”Som justitsministeren og PET har
sagt det, så har vi ikke oplysninger, der giver grund til at tro, at
der har været tale om ulovlige efterretningsaktiviteter mod Danmark
eller danske interesser. Det gælder også min mobiltelefon.”
(http://politiken.dk/indland/politik/ECE2115433/thorning-jeg-tog-selv-overvaagning-op-med-obama/)
’neither comfirm nor deny’
(NCND)-politikken
havde ellers sine kronede dage, da der
i foråret 1988 blev udskrevet folketingsvalg af statsminister Poul
Schlüter kun godt syv måneder efter det seneste valg.
Den direkte anledning til valgets
udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i
mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. Folketinget vedtog mod
regeringens stemmer en dagsorden, der krævede at fremmede magters
krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt
med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at atomvåben ikke
måtte findes på dansk område.”Anløbsaspektet” af Danmarks atomvåbenforbehold havde siden 1967 været administreret efter statsminister Jens Otto Krags formulering, nemlig at Danmark skulle undlade at „minde amerikanerne om vor atompolitik“ i forbindelse med godkendelse af amerikanske flådebesøg1.
Danske hoveder
under vandet
(i stedet for i
sandet)Med henblik på efterretningstjenesters overvågning af alt, der kan overvåges, er der vel ingen grund til at hengive sig til den illusion at disse muligheder ikke bliver udnyttet. Når hemmelige tjenester har license to kill er det vel påtaget naivitet, hvis man træder frem for at sige til sin egen befolkning, at man antager, at landets kommunikation – regeringens inklusive – nok ikke bliver aflyttet af vennerne, da de godt ved, at vi (officielt) ikke vil have det.
Påtaget naivitet som stilistisk middel
kaldes i billedkunsten NAIVISME – og den bruges åbenbart gerne i
(udenrigs?)politikken.
Storebror i knibe og farligt spil
Der er dog andet end oplysninger på
spil i den naivistiske inden/udenrigspolitik.
Lige siden Anden Verdenskrig har Danmark vidst, at Grønland var alt for stor en mundfuld når det gælder om at evt. kunne forsvare denne kolossale ø eller bare nogenlunde overvåge den.
Det kan godt være, at der er romantikere
som mener at den opgave løser Siriuspatruljen …
Der kom jo et moment af opvågnen, da
amerikanerne tabte 3 eller 4 brintbomber ved Thule – men det er længe
siden.(http://jyllands-posten.dk/indland/ECE4065395/usa-tabte-hemmelige-atombomber-over-groenland/) Nu har Grønlænderne med deres selvstyre fundet ud af, at de for alvor vil se cool cash – koste det hvad det ville. Det handler om at finde og sælge sjældne jordarter og mineraler (uran inklusive) så kan det ikke være deres moralske dilemma, at uran kan bruges til kernevåben. Man forstår dem godt – sandsynligheden for, at nogen MED VILJE vil smide et kernevåben på Grønland er yderst beskeden.
Danmark kan så sige, det er Grønlands ansvar og så håbe på at USA har kapacitet og lyst til at se efter, hvor Grønlands uran så havner, når det engang bliver eksporteret. Der er vel INGEN som tror, at Grønland selv kan magte det. Men er det ansvarligt? Storebror USA har meget andet at se til, og så længe det Grønlandske Hjemmestyre ikke laver en port to port leveringskontrakt med al Qaeda sker der nok ingenting.
Helle og hendes efterfølgere vil stå ved håndvasken og fortælle os, at de sandelig havde sagt til Grønlænderne, at de skal tænke sig godt om før de leverer:
DET ER NAIVISTISK POLITIK AF DEN
LIVSFARLIGE SLAGS!
Ja, der findes også mange andre steder
hvor der brydes uran som forsvinder …
Så hvorfor skal det netop være
Danmark som skal holde ansvarlighedens fane højt – når det nu
gælder den ædle kunst at outsource ansvaret – f.eks. til den
anden side af Atlanten, måtte det være Grønland eller USA?
Grønland under den kolde krig. Dansk og
amerikansk sikkerhedspolitik 1945-68, Dansk Udenrigspolitisk
Institut, 1997, s. 447 og bilagsbindet hertil, s. 436-44
