PÅ
VEJ IND I EN BEGREBSLØS ÆRA?
Vi
har som mennesker for det meste af vores tid som art forsøgt at få
begreb om ting, indtryk og erfaringer som enkeltindivider, hvor ud
over vores egne sanseindtryk fik hjælp af andres erfaringer og
konklusioner – enten personligt som svar og anvisninger og så i de
sidste par årtusinder i skriftform.
De
sidste hundrede år har man kunnet spørge nogen ved hjælp af
telefonen men først siden internettet er svarene på vores
eventuelle bestræbelser om at få begreb om noget kommet tidsmæssigt
så tæt på, at vi i stedet for at tænke selv – forsøge at få
begreb om noget - lige så godt kan få færdige svar på
hvadsomhelst hurtigere og oftest mere kompetent end det vi evt. selv
kunne finde ud af.
Vi
har bevæget os fra fra at fumle med et ”værktøj” for at få
det til at fungere til en skriftlig brugsanvisning (som vi har svært
ved at omsætte til effektiv handling) til en Youtube-video som vi
kan gøre efter.
Dette
praktiske eksempel virker jo som et stort fremskridt uden
nævneværdige ulemper.
Men
hvad så med væsentligt mere komplekse forhold som vores sociale
liv, vores samfundsmæssige ansvar, vore eventuelle
politiske/religiøse/filosofiske overbevisninger?
Kan
og vil vi fremover springe over de personlige anstrengelser for at nå
til til en holdning eller overbevisning til fordel for
”Youtube-videoen” med det rigtige svar?
Mister
vores hjerner så ved denne lejlighed også evnen til at fastholde
”mellemregninger” på vej til konklusioner – og således også
glæden ved at kunne ”begribe” selv til fordel for det
færdigpakkede svar her og nu?
Er
vi på denne måde på vej ind i en kollektiv fordummelse på trods
af maskinel akkumulation af viden/erfaringer af gigantiske
dimensioner?
Jeg
har ingen konklusioner men er kun lige begyndt på denne ”tanketråd”
…..
