Det er ganske vist ikke noget smukt syn, at opleve de Radikale pegende på Helle Thorning som deres statsministerkandidat samtidig med at de med deres seneste manøvre for alvor arbejder på at få skovlen under Helle Thorning (og Villy Søvndal). Hvis der findes socialliberale af den gamle støbning, så kan de alligevel udmærket finde sig tilrette i SF, hvor den direkte socialistiske målsætning er pakket så langt væk, at den ikke er til at få øje på, men hvor ønsket om at tøjle kapitalismen er i behold.
Det kan så ende med, at ”systemskiftet” ikke bliver til noget i denne omgang, med den konsekvens at Pia Kjærsgaard forbliver ved roret af dansk politik.
Udlændingeforskrækket og europaangst vil Danmark forsøge at manøvrere sig gennem ”finans”krisen. Bankpakken skal nok blive forlænget mens pensionsalderen bliver sat op og dagpengeperioden ned. På sin isolationistiske facon vil Danmark være ganske trendy i Europa, hvor man kan slå følge med Ungarn, Italien, Polen … og adskillige andre højredrejede systemer, hvor populistisk xenofobi går hånd i hånd med afviklingen af socialstaten.
Lars von Tier er måske bare på forkanten i stedet for på afveje?
Det behøver ikke at gå så galt, hvis vi vælgere bare gør os bevidst om, hvem der er ansvarlig for den suppedas, verden befinder sig i: Magthaverne rundt om den store konservative rorgænger George Bush og hans yndlinge i politik og erhverv, som ikke alene fik økonomien afsporet men også gjorde asocial adfærd til borgerpligt.
Jeg håber meget, at S og SF formår at opretholde deres parløb og forviser de Radikale derhen hvor de hører hjemme i denne tid: På bænken sammen med lille Lars og Pia.
