Der hersker tilsyneladende iblandt
udefrakommende undervisere og studerende undren over det lave
niveau på de danske humanistiske universitetsuddannelser.
Det kommer sig af, at disse mennesker
oftest kommer fra ret tilbagestående lande, som endnu ikke har
indrettet deres humanistiske uddannelser efter moderne
management-principper.
Det er derfor på tide, at gøre disse
individer begribeligt, at de kan ”skik følge - eller land fly”.
Danmarks regering og Danmarks
erhvervsliv (deriblandt universiteterne) er stærke fortalere for
new-normal-project-management og Toyotas lean-princip: Har et fag kun
få studerende med moderate eksamensresultater og lover faget som
sådan i en kost-benifit analyse ikke afkast over gennemsnit, er der
ingen grund til at spilde for mange forelæsninger eller for høje
underviser-I Q på disse områder.
Kun på denne måde kan man målrettet opnå den ressourcestyring som er brug for, hvis Danmarks uddannelsesfabrikker skal være økonomisk konkurrencedygtige.
Modellen er også nemt at forstå:
En studerende som læser erhvervsøkonomi eller erhvervsjura har rimelige udsigter til at havne i en erhvervslederstilling med en årsløn på 12 millioner kroner (gennemsnit for danske topchefer) mens en humaniorastuderende som f.eks. læser dansk i bedste fald bliver afdelingsleder (tidligere professor) for dansklærerproduktionen med en årsløn et godt stykke under én million.
I selve humanistproduktionsafdelingen er det derfor absolut nødvendigt at holde sig til et stramt minimumsniveau:
Én studerende har krav i 15 minutters undervisning per uge. Er der fire studerende på et kursus er det allerede op på 1 time, og kan man mønstre 20 deltagere er man op på de fem ugentlige undervisningstimer som skulle være fuldt tilstrækkelige efter de nuværende erfaringer.
Når det gælder underviserne skal man
følge samme intelligensressourcebesparende fremgangsmåde.
Lad os være rimelige og begynde med et
minimumskrav på en IQ på 100 (gennemsnit) for en underviser i
humanistproduktionen. Hver studerende på holdet udløser så én I
Q-kvotientsprocent-tildeling. Således kan et hold på 20 studerende
forvente en underviser med en IQ på 120. Vi forstår, at man således
kan rekruttere egnede undervisere for ret beskedne anskaffelses- og
driftsmidler.At sætte tæring efter næring er et grundlæggende princip som SKAL gælde hele samfundet og MÅ ikke forplumres af sentimentale, forældede dannelsesidealer som kun har ført til samfundsundergravende tænkning og utidig kritik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar