Æstetik og formering
Om synssansen som formidler/udløser af
tiltrækning
Med udgangspunkt i designet af vores
kokkeknive på en magnetholder kom vi (min kone Bente og jeg) til at
snakke om, hvordan/hvorfor noget virker pænere end noget andet –
og pænere = mere tiltrækkende.
Det er til at kapere, at vores ret
udviklede hjerne foretrækker ”det gyldne snit” ved
dimensionering af billedrammer og tusindvis af andre ting.Men hvordan går det til, at et bestemt mønster på f.eks. en han-påfugles hale stimulerer en hun-påfugl?
Denne hun kikker jo ikke på denne hale og tænker: ”den er godt nok flot, sikke nogle changerende farver … han må være velhavende”.
Derimod er det IKKE overaskende at visse duftstoffer virker tiltrækkende – der skal jo knap nok hjerne, til før de virker.
Men SYNSSANSEN? - her handler det jo
ikke blot om RØD eller GUL men om komplekse differentierede signaler
– artsspecifikke åbenbart! Og dog: vi mennesker synes jo også at
påfuglens hale er flot – men der er nok ikke ret mange
kvinder/mennesker som ligefrem synes at den er sexet.
Og dog – der er ret mange mennesker
som pynter sig selv med alskens fjer – som regel mændene ved
naturfolk, og kvinderne hos os ”kultiverede”.
…. Og så er der jo bare alt det
andet fra flotte fisk til flotte blomster (især blomsterne ”snyder”
dog også med duftstoffer!).
Det korte af det lange - at farver virker tiltrækkende er ikke overraskende, men at geometrien og kompleksiteten udvikles i arternes kamp om formering og overlevelse - længe før intellekt kommer ind i vores evolution - er fascinerende.
fik tilsendt følgende som mail:
SvarSletHej Philipp.
Glimrende indlæg fra start til slut. Kom til at tænke på den sjove detalje, at det for mange dyr kun er hannerne, der pynter sig. Det har vel startet med at være for at give et indtryk af at man var sund og rask, og efter hånden udviklet sig.
En af vores forelæsere viste os de her videoer af edderkoppers parringsdanse:
http://www.youtube.com/watch?v=9GgAbyYDFeg&feature=youtu.be
http://www.youtube.com/watch?v=A6Pu-4qzMkk&