fredag den 23. maj 2014

Mortens Ladeport til social dumpning


Morten Østergaard vil lade vikarer fra EU slippe for skat
Skatteminister Morten Østergaard vil tilbagerulle skatteregler for vikaransatte fra andre
EU-lande.
Regeringens skattereform fra 2012 gjorde, at østarbejdere skulle betale skat i Danmark, selv om de var hyret fra et udenlandsk virkarfirma. Det vil skatteminister Morten Østergaard (R) nu ændre til stor utilfredshed hos fagbevægelsen.
Skatteminister Morten Østergaard (R) vil gøre det billigere for udefra kommende arbejdere at arbejde i Danmark.
Han vil nemlig tilbagerulle en regel fra regeringens skattereform fra 2012, der betød, at
eksempelvis østarbejdere fra første dag skulle betale skat i Danmark, når de arbejdede for en dansk arbejdsgiver. Også hvis de var ansat af et vikarbureau.
Men det bliver ikke længere tilfældet, hvis Skat som planlagt tilbageruller reglerne for såkaldt arbejdsudlejeskat.
For de udenlandske vikarer bliver derved betragtet som underleverandører og kan slippe for at betale skat i Danmark.
Dermed lytter skatteminister Morten Østergaard til de store danske virksomheder, der har
presset på for at få stramningerne rullet tilbage.
Jeg kan bekræfte, at Skat har sendt et udkast til nye regler i høring, så vi sikrer, at vi målrettet sætter ind over for social dumping, men ikke forhindrer virksomheder i fuldt lovligt at samarbejde med udenlandske firmaer, lyder det fra Morten Østergaard.”
Fagbevægelsen er imod
Hos fagbevægelsen har det skabt store protester mod tilbagerulningen af skattereglerne.
Reglerne for arbejdsudleje har været den enkeltting, der har bidraget mest til at forhindre
social dumping. Før de regler gav man arbejderne en meget lav løn, fordi de slap for skat.
Man havde en kombination af, at de her folk hverken betalte skat eller havde en ordentlig løn”, siger Palle Bisgaard, næstformand i Byggegruppen under 3F.
S-kandidat kritiserer
Og ministerens beslutning vil få store konsekvenser, mener Gunde Odgaard, der er sekretariatsleder for BAT-Kartellet, som er et fagligt kartel for medlemmer indenfor bygge- og anlægsbranchen.
Han er i øvrigt kandidat til EP-valget for Socialdemokraterne.
Det her bliver administrativt tungt for os og for Skat. Til gengæld bliver det ret let for
virksomheder, der vil svindle”, siger han.
Men det er skatteministeren ikke enig i.
Min opfattelse er, at der har været en bred anerkendelse af, at reglerne har været for brede og uklare. Jeg er meget optaget af at bekæmpe enhver form for social dumping, og det her er et effektivt tiltag, og vi skal jo ikke forhindre fuldt lovlige aktiviteter”, siger Morten Østergaard.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar