Vestens Orden og IS

Så længe Vestens ”tilbud” til den islamiske verden er rå kapitalisme vil fascismen under dække af Islam trives.

Overfor IS-angrebenes grusomhed, enten i Frankrig eller Irak, Syrien osv. har vi som svar kun bombeangreb, skræk, hovedrysten og håb på en effektiv kontrol ved grænserne og i samfundet som helhed, men INGEN forestilling om, hvordan vi skal komme ud af denne lammelse.

Da Europa var i knæ efter Første Verdenskrig og Mellemeuropas og Østeuropas monarkier som i 1800-tallet havde repræsenteret ”fader stat” var borte, så vandt fascismen frem vidt og bredt, med ideer om national storhed, hævn, racestolthed og en stærk, hensynsløs, indiskutabel ”orden”.

I Italien var fascisterne allerede ved magten i 1922 mens det i mange andre lande varede lige indtil krisen i 1929 indtil fascismen og racismen blev den indlysende ideologi og styreform for ikke alene Tyskland og Østrig men mange andre lande i mellem- og Vesteuropa: Spanien, Portugal, Ungarn, Bulgarien og Rumænien.

Dengang var det ikke friheden, men ”frelsen” masserne som var ladt i stikken af den gamle orden higede efter:

”Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.”

Sådan lyder sidste strofe i sangen ”Altid frejdig, når du går” hvis tekst stammer fra 1867 og benyttedes bl.a. som motto af frihedskæmperne under den tyske besættelse.

MEN desværre kunne og kan sådan en sang også fascister, nazister og djihadister synge med på....

Og hvem er så deres fjende? Det er selvfølgelig modstanderen som ikke vil underordne sig, vil forhindre oprettelsen af den totale orden under guds eller førerens regime. Og i dette opgør kommer ingen nåde eller medlidenhed i vejen. Der bestemmer det Gamle Testamente, racistisk lovgivning eller shariaen.

Så længe Vesten ikke formår andet, end at vælte ”stygge” diktatorer og monarker af pinden for at lade ”demokratiet” komme til som ramme for et nyt regime, hvor alverdens koncerner og storbanker kan overtage markedet i ly af kransekagefigurer, således at enhver samfundsmæssig ansvarlighed og ”guddommelig” orden forsvinder til fordel for korruption, kasinoer og swetshops, har vi intet forstået – og da slet ikke vores egen europæiske historie.

At freden kunne finde fodfaste i Europa efter Anden Verdenskrig beror dels på den geopolitiske atomare pat-stilling mellem USA og Sovjetunionen, men hvad den interne sociale fred angår i høj grad en konsensus om, at social retfærdighed og sikring var en overordnet målsætning – ikke kun for socialister og socialdemokrater men også for de fleste borgerlige partier med regeringsansvar. Denne målsætning skulle ikke alene gælde Europa men på længere sigt hele verden. FN og ulandshjælpen blev ikke opfundet som finansieringsmodel for grænsehegner!

Lige efter Verdenskrigen havde man endnu ”lektien” frisk i hukommelsen, hvilket fremgår af

AHLEN PROGRAM FOR CDU (Tysklands store borgerlige Parti) fra den 3. februar 1947

Her er indledningen oversat (af PB):

”Det kapitalistiske økonomiske system har ikke ydet retfærdighed overfor det tyske folks statslige og sociale livsinteresser.

Efter det forfærdelige politiske, økonomiske og sociale sammenbrud som følge af en kriminel magtpolitik kræves en grundlæggende nyordning.

Indhold og formål med denne sociale og økonomiske orden kan ikke længere være den kapitalistiske profit og stræben efter magt, men kun velfærd for vores folk. Ved en socialøkonomisk nyordning skal det tyske folk få en økonomisk og social forfatning, 

der er i overensstemmelse med menneskets ret og værdighed, 

som tjener den åndelige og materielle udvikling af vores folk

og sikrer den indre og ydre fred.”

68 år er et menneskealder og tid nok til at fortrænge næsten alt, hvis ens kortsigtede økonomiske interesser taler for det. Men det gør os desværre kun dummere og mere sårbare overfor fascismens genkomst der eller her.