Olien og dens pris

Jeg indrømmer det straks – for et par år siden kunne jeg overhovedet ikke forestille mig et olieprisfald i den størrelsesorden som vi oplever lige nu.

Hvis olieprisen alene handlede om udbud og efterspørgsel var der i sig selv årsager nok til at tvinge prisen ned: langsommere vækst i Kina, Ruslands økonomiske problemer, Europas økonomiske problemer, amerikansk skifferolie (og gas), Irans tilbagevenden til verdensmarkedet, Venezuelas økonomiske problemer, IS-salg af olie til et ”gråt” marked, og sandsynligvis adskillige årsager mere …

Men oven i det kommer så de ”strategiske” satsninger fra f.eks. saudisk side, for at tvinge konkurrenter med dyrere olieproduktion ( f.eks. dem som pumper olien op fra havbunden eller ekstra dybe boringer) og alternative energiformer (så som f.eks. bioætanol og planteolie) i knæ.

Det er ikke utænkeligt, at strategien kan gå op, hvis tilpas mange beslutningstagere (måtte det være højtstående politikere eller virksomhedsledere) som styres af den mest kortsigtede bundlinjetænkning vinder genhør i medierne og hos en større del af vælgerne. Under indtryk af faldende realløn, stigende arbejdsløshed og en frygt for at blive rendt over ende af indvandring vil mange forskræmte mennesker have vækst på nationalt plan - her og nu - for enhver pris.

Som følge deraf, vil fossil brændsel IKKE blive udfaset – tværtimod, mens en på kort sigt ”dyrere” omstilling til alternative energiformer nedprioriteres eller droppes. Denne politik skal nok få ”videnskabelig” opbakning fra CEPOS og ”videnskabsmænd” som er på bølgelængde med republikanerne i USA.

Det er en af den nationalistiske højrefløjs varige kendemærker, at stå for tilsyneladende ”folkekære” foranstaltninger, som med henblik på bæredygtighed (politisk-etnisk, økonomisk og økologisk) munder ud i katastrofer.

Der skal åbenbart nogle årtier til, før disse katastrofer er gået i glemmebogen og racisme, religiøs-politisk fanatisme og snæver nationalisme igen kan fremstå som legitime politiske programpunkter.

Med denne højrefløj ved magten i mange stater, vil også klodens økologiske fremtid være i de absolut forkerte hænder. At lande i et permanent modsætningsforhold til deres naborstater med konstant oprustning til følge ikke prioriterer klimaet og miljøet, kræver vel ikke indgående bevisførelse.