Opdragelse og/eller manipulation

Opdragelse og/eller manipulation

Fysisk afstraffelse af børn er heldigvis ikke længere tilladt¹ hertillands og det har sikkert bidraget til, at volden i den almindelige familie alt andet lige er stærkt reduceret, da forholdet mellem generationerne jo i høj grad præges af familieinterne ”traditioner” som nogen gang kun kan brydes via massiv ekstern påvirkning, i det her tilfælde loven.

Men hvordan påvirkes/motiveres børn SÅ i opdragelsen?

Umiddelbart mest sympatisk virker jo nudge-tilgangen til adfærdsforandring.

Begrebet nudge stammer fra bogen Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness fra 2008.
Nudging handler om adfærdsforandrende initiativer, der virker uden at fratage folk deres valgmuligheder, og som fungerer uden yderligere incitamentsstyring, hvilket gør tilgangen særligt attraktiv. Udgangspunktet er den lange liste af kognitive bias, som moderne adfærdsforskning (adfærdsøkonomi og kognitiv psykologi) har afdækket, og som i dagligdagen medfører, at vores adfærd ofte systematisk afviger fra vores gode og velbegrundede intentioner.

Men der er allerede her 2 hurdler, hvis nudging anvendes i forhold til børn.

For det første vil børn ofte IKKE på forhånd have de gode intentioner som vi gerne så hos mennesket som en del af dets ”natur”.

Og så skal forældre altid sørge for, at det af dem ønskede valg er/forekommer mere tillokkende end det ”forkerte” valg.

For det andet bevæger vi os så over i et grænseområde, hvor positiv motivation grænser til eller ER manipulation, hvor den mere erfarne får den mindre erfarne til at gøre det, som mor eller far vil, ved at få det til at se sådan ud, at en beslutning i overensstemmelse med forældrenes ønske er til barnets egen fordel.

Det medfører ud over et moralsk dilemma også det yderligere problem, at barnet slet ikke opdrages til at skulle gøre noget, som det ikke anser for at være tillokkende – altså det som vi kalder pligt (den ”sure”).

Ved siden af nudging/positiv motivation/manipulation rummer børneopdragelse indenfor lovens rammer andre mere håndfæste ”trusler” af psykisk art: alt fra unddragelse af opmærksomhed til unddragelse af kærlighed og nærhed, indespærring i et vist omfang og vel en del mere, som jeg ikke lige kommer i tanke om her.

De familier hvor de direkte trusler undgås er vel dem med de manipulatorisk mest begavede forældre som vil have størst succes med opdragelse uden psykisk ”vold”.

Disse forældre opdrager således manipulations-eksperter, som så vil gå deres succesfulde vej gennem livet.

Manipulatoriske evner grænsende til det psykopatiske er jo det som er værdsat hos ledere - men er det den slags mennesker vi vil have som vores nærmeste?

Jeg ved det ikke og har ingen gode bud, og vil da slet ikke genindføre afstraffelse som hovedelement i opdragelsen – men hvad vil/kan vi??

De dygtigste manipulatorer vil slet ikke se noget problem her – men det er vel også en del af problemet...

1Den sidste ret til at anvende korporlig afstraffelse forsvandt i 1985 med indførelse af en bestemmelse i Myndighedsloven om barnets ret til bl.a. beskyttelse mod fysisk vold; tydeliggjort 1997 med Lov om forældremyndighed og samvær, som forbyder forældre at udsætte deres børn for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.