På mange måder ville det jo være et fint scenarium, hvis fremtidsudsigterne pegede på mere social retfærdighed, mindre racisme, mindre indflydelse til de multinationale koncerner, mere miljørigtig produktion ……. og et venskabeligt samarbejde mellem ligestillede nationer i Europa efter en afvikling af EU.
Men hvem ud over Enhedslisten tror på det?
Hvorfor skulle f.eks. Storbritannien være særlig villig til at respektere danske fiskeriinteresser eller andre evt. interesser i Nordsøen, bare fordi begge stater er udenfor EU?
Hvem tror, at de mange grænsespørgsmål/stridigheder som faktisk stadig præger det europæiske kontinent vil gå op i en højere enhed uden væbnede konflikter, hvis der ikke findes noget forpligtigende samarbejde??
Og hvilke partier/politiske bevægelser vil danne regeringer i alle disse EU-frie nationalstater???
Der er INTET som tyder på, at det bliver besindige folk med fredelige hensigter, men MEGET at det bliver højreorienterede, udemokratiske, uansvarlige populister – dem som nu bebrejder EU alle ulykker som rammer deres vælgere – og siden vil bebrejde de onde nabostater.
De nuværende og kommende højrepopulistiske statsledere LEVER af og for at give sig selv og deres nationalistiske landsmænd ret i alle spørgsmål og finde dårligdommenes årsag udelukkende hos minoriteter indenfor grænserne og hos fjenderne på den anden side af grænsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar