smartphone vs. kvalitet

Man skulle tro, at det største problem ved vores telefoner er, at de i værste tilfælde kan eksplodere eller bryde i brand. Det er ganske vist sket, men kun for de få udvalgte, som altid skal have de nyeste modeller – uanset hvad.

Værre er dog, at disse tingester for mange er deres foretrukne og evt. eneste adgang til internettet. Hvis det var et u-landsfænomen, så er der jo den trøst, at alternativet – ingen netadgang - ville værre en væsentligt større ulempe.

MEN for normalforbrugerne i i-lande gælder det mere, at et smartphone er ved hånden døgnet rundt. At nogle/mange får ødelagt deres søvn på denne måde er en ting, men at deres sans for kvalitet bliver forkrøblet er …. tragisk.

Selv med den bedste skærm og en størrelse, hvor apparatet næsten ikke kan være i lommen, så er såvel film som fotografier, grafik eller malerier i dette format en svag afglans af det, som skaberne af disse værker har haft i sinde. Et billede af morgendis i gråvejr kan være fantastisk i biografen eller som et maleri – på telefonen er det en grå klat, som kun kan gøres interessant ved at placere nogle farveklatter i ”landskabet” - noget som vel er stik imod den virkning som originalen ville fremmane.

Næsten endnu værre er, at mange smartphonebrugere ikke engang bruger ordentlige øretelefoner (hvis overhovedet nogen) hvorefter musik kun kan ”nydes” i form af musikvideoer med tilpas knald på effekterne – eller som musiknumre, som er produceret til bittesmå højtalere eller ”øreoliven”.

Musik, komponeret uden den slags hensyntagen, bliver til ”lydsovs” uden mulighed for at skelne instrumenter eller stemmer ved større ensembler.

Det korte af det lange: på trods af, at teknologien yder mange utrolige ting, så kan den – hvis man kun sigter efter bredte og den billigste, nemmeste løsning medføre et kvalitetstab som kvantitativt overudbud ikke kan kompensere for.