SVAER OEVELSE I DANSK IMAGEPLEJE

USA, Israel og Australien vil som flere EU-lande slet ikke være med i FN'S MIGRATIONSERKLÆRING .

I Tyskland har den resulteret i splid blandt regeringspartierne. I Belgien truer den regeringen på livet.

Og herhjemme har Dansk Folkepartis modstand tvunget regeringen til at vende sig til Socialdemokratiet for at sikre rygdækning.

Men hvorfor vil den danske regering (i det mindste statsministeren) så gerne være med?

a. Danmark har udenrigspolitisk traditionelt altid bakket op om FN

b. Den Danske regering vil når det gælder Danmarks internationale image nødigt havne i samme gryde som Ungarn, Polen, Østrig og USA under Trump.

Men hvad går FN's migrationserklæring egentlig ud på, og hvorfor er den så kontroversiel? Få overblikket her.

HVAD ER FN'S MIGRATIONSERKLÆRING?

Erklæringen kaldes også Marrakech 2, men dens fulde navn er "Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration". Den kan læses her.

Den skal ikke forveksles med den såkaldte Marrakech-erklæring, som er en ikke-relateret aftale fra maj mellem EU og en stribe nord- og vestafrikanske lande

Den udspringer af FN-møde i New York i 2016 i kølvandet på flygtningekrisen i årene forinden, hvor fortællinger om migranter som druknede, oversvømmede EU-landenes modtagecentre og vandrede på danske motorveje dominerede nyhedsbilledet

Men imens flygtninge har deres egen FN-organisation og -traktat, mangler der et internationalt grundlag for at sikre at migration foregår under ordnede forhold.

- Migration understøtter økonomisk vækst, begrænser ulighed og forbinder på tværs. Men den er også kilde til politiske spændinger og menneskelige tragedier, lød det fra FN's generalsekretær, António Guterres, tidligere på året.

- Flertallet af migranter lever og arbejder lovligt. Men en desperat minoritet sætter deres liv på spil for at komme ind i lande, hvor de udsættes for mistanke og misbrug, sagde han.

I bund og grund er der tale om en hensigtserklæring, som via 23 målsætninger skal hjælpe verdens nationer med at samarbejde bedre om migration.

- Man vil skabe en international enighed om at der her er en problematik, som ikke kan løses nationalt. Det er et globalt problem som skal løses ved at arbejde sammen, forklarer seniorforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier, Hans Lucht.

HVORNÅR SKAL DEN UNDERSKRIVES?

Det er et trickspørgsmål, for erklæringen skal slet ikke underskrives af deltagerlandene. I stedet vedtages den ved såkaldt akklamation på en FN-konference i Marrakech i Marokko på mandag og tirsdag.

Det vil i praksis sige, at erklæringen står ved magt med mindre et af deltagerlandene kræver en afstemning. Sker det, skal den vedtages ved to tredjedeles flertal. Formelt vedtages erklæringen først i FN i New York senere på måneden.

- Herefter er den trådt i kraft, og kan fungere som en slags rettesnor, hvorfra landene kan tage elementer, som de kan gøre til politikforslag og love, siger Hans Lucht.