Guernsey all over Britain

Britain after Brexit under the rule of Boris Johnson

Rule Britannia, Britannia rule (tax)evasion

After Britain already in the 18th century had left the idea of being self supplying with the necessities of life for good, the following concepts had first been "trade and produce" to pamper your upper class, since changing to “produce and trade” in the 19^th century to be able to supply the world marked as well as your own people for since World War II developing into” trade and stop producing” as an industrial working class often gets obstructive habits when the established upper class defends her inherited right to accumulate more and more while leaving the plebs behind.
This third concept has triumphed ever since Margret Thatcher and as Britain already before her time had entered the EU, the British financial sector grew ever more important as it was capable to collect tax endangered money from all over the EU in an effective but discrete manner to avoid local taxation in the more restrictive continental economies.
https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/44583915/duncan_wigan_the_finance_curse_postprint.pdf

As Britain already had several tax havens for its own citizens of more substantial wealth and income, money came and comes to Britain to disappear from the European continent and to leave behind nice profit in British bank branches from Guernsey to Gibraltar all over to the Cayman Islands. So why not after a no deal Brexit turn” The City” into a tax haven – and let the rest of the Great Empire follow her example?

Illustrations from
https://www.taxjustice.net/2019/01/23/brexit-and-the-future-of-tax-havens/

EUROPA DARF NICHT DEN NATIONALISTEN IN DIE HAENDE FALLEN

EUROPA DARF NICHT DEN NATIONALISTEN IN DIE HÄNDE FALLEN

In wenigen Monaten werden die Wahlen zum Europäischen Parlament beendet sein. Wir werden mit dem Ergebnis der wichtigsten Entscheidung in Europa seit Jahrzehnten dastehen, aber leider sehen wir jetzt - einige Monate vorher - nicht viel von dieser Bedeutung. Diese Europawahl sollte die Antwort auf den neuen Nationalismus und populistischen Extremismus geben, der Europa verschlingt. Wenn der Wahlkampf jedoch nicht die Spur wechselt, können wir bereits im Vorfeld Kommentare zum Wahlergebnis schreiben: Es wird Horror, Jammern und der Zähneknirschen

nach dem Wahltag geben, weil Europagegner und Europafeinde das Parlament unter ihre Kontrolle gebracht haben.

Nichts ist wie zuvor: Ein welthistorisches Projekt steht auf dem Spiel. Wird das Europa, das man im Namen der Toleranz und Zusammenarbeit schaffen wollte, bereits wieder verdorren?

Europa hat Fehler, Europa macht Fehler, aber Nationalismus ist EIN großer Fehler. Trotz aller Kritik an Europa wollen die meisten Bürger diese EU, aber sie wollen sie anders: Soziale Solidarität, nah an den Menschen. Wie eine bürgerorientierte EU aussehen könnte, sollte Gegenstand des Wahlkampfs sein. Europa darf nicht in die Hände der Nationalisten fallen. (PB basierend auf Heribert Prantl, SZ)

EUROPA MAA IKKE FALDE I NATIONALISTERNES HAENDER

EUROPA MÅ IKKE FALDE I NATIONALISTERNES HÆNDER

Om et par måneder vil valgene til Europa-Parlamentet være forbi. Vi vil stå med resultatet af det vigtigste valg i Europa i årtier, men desværre ser vi nu - et par måneder FØR - ikke meget af denne betydning. Dette europæiske valg skulle give svaret på den nye nationalisme og populistiske ekstremisme, der fortærer Europa. Men hvis valgkampen ikke skifter spor, kan vi allerede på forhånd skrive kommentarer til valgresultatet: Det vil være rædsel, hyl og tænderskæren

efter valgdagen, fordi Europa-modstandere og Europa-fjender har fået parlamentet under deres kontrol.

Intet er som før: Et verdenshistorisk projekt står på spil. Skulle det Europa, man forsøgte at skabe i og til fordragelighed allerede visne igen?

Europa har fejl, Europa begår fejl, men nationalisme er én stor fejltagelse. Trods al kritik af Europa ønsker de fleste borgere dette EU, men de ønsker det anderledes: socialt, solidarisk, tæt på folket. Hvordan en borgercentreret EU kunne se ud, burde være emnet for valgkampen. Europa må ikke falde i nationalisternes hænder. (PB med udgangspunkt i Heribert Prantl, SZ)

2019 er IKKE 1972

Under indtryk af den politiske udvikling i Europa i almindelighed og med henblik på forløbet af ”Brexit” i særdeleshed vil jeg anbefale Enhedslisten og andre på venstrefløjen som synes, at Danmark skulle følge Storbritannien ud af EU, at overlade disse bestræbelser til De Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti(?) og andre endnu længere ud til højre, som mener at ultranationalisme er løsningen på nutidens og fremtidens udfordringer.

Rina Ronja Kari, medlem af Enhedslisten OG Europaparlaments-medlem for Folkebevægelsen mod EU siden 5. februar 2014, hvor hun afløste Søren Søndergaard, går tilsyneladende stadigvæk stærkt ind for at Danmark skal ud af EU. Hun er i Europaparlamentet medlem af gruppen GUE/NGL.

Men går denne gruppe faktisk ind for at ”nedlægge” EU?

Nej, den står i hvert fald IKKE for en afvikling af Unionen eller går ind for enkelte landes udtræden. (læs nedenfor fra gruppens egen hjemmeside)
Så giv da jeres vælgerne ren besked om, hvad I vil:
UD af EU – eller en dybtgående reform af EU?
Man får den mistanke, at man enten slet ikke har nogen idé, hvad man virkelig vil med EU eller intern ikke kan blive enige om det.

GUE/NGL (https://www.guengl.eu/about-the-group/)

Denne forkortelse står for Confederal Group of the European United Left/Nordic Green Left som samler EU-parlamentsmedlemmer på venstrefløjen.

Konføderalisme betyder for os bevarelse af mangfoldigheden af vores medlemmers ​​identiteter og meninger. Det som forener os er visionen om en socialt retfærdig, fredelig og bæredygtig europæisk integrationsproces baseret på international solidaritet. Europa kan yde et stort bidrag til at forbedre mange menneskers levevilkår - det kræver selvfølgelig en vis politisk vilje.

De vigtigste politikker i Den Europæiske Union og dens lande har hidtil ikke afspejlet denne vision. Denne politik er for tit baseret på en radikalt markedsorienteret logik om konkurrence både inden for EU og over for tredjelande.

Vi kæmper for flere og bedre jobs og uddannelsesmuligheder, for social sikring og social solidaritet, for en ansvarlig omgang med denne jords ressourcer, for kulturel udveksling og diversitet, for bæredygtig økonomisk udvikling og en sammenhængende og stærk fredspolitik. Disse bestræbelser må ud fra vores synspunkt udgøre de endelige mål for den europæiske integrationsproces.

Den Europæiske Union skal blive et projekt for dennes folk og må ikke forblive et eliternes projekt. Vi ønsker lige rettigheder for kvinder og mænd, borgerrettigheder og frihedsrettigheder og håndhævelse af menneskerettighederne. Anti-fascismen og anti-racismen er også en vigtig del af traditionen for Europas venstre bevægelser.

SUNDHEDSREFORM – DER ER ANDET AT TÆNKE PÅ END AT SKUBBE NOGLE MILLIARDER RUNDT

SUNDHEDSREFORM – DER ER ANDET AT TÆNKE PÅ END AT SKUBBE NOGLE MILLIARDER RUNDT -

selvom det er mest pengene som medierne og politikerne kan finde ud af at sætte fokus på.

Se bort fra snakken om finansieringen og overvej hvor alle de nye praktiserende læger og sygeplejersker skal komme fra? Lars Løkke taler om at der skal uddannes 2000 sygeplejersker mere – men hvordan og hvornår er de færdiguddannede? Det antal ekstra praktiserende læger som også skal bruges på lokale sundhedshuse er der slet ikke nogen tal på – man kan få mistanke om, at det er fordi man slet ikke vil/kan uddanne det ekstra antal almenpraktiserende læger der under ALLE omstændigheder skal bruges. Disse manglende læger skal så (i bedste tilfælde) lokkes til Danmark andre steder fra, hvor de godt nok skulle arbejde for det land som de er uddannet i, men hvor et skandinavisk lønniveau m.m. motiverer dem til at flytte.

Sundhedsreformen er i høj grad ”regnearkspolitik”, hvor usikre tal bruges som om de var faktuelle argumenter for en sundhedspolitik på et fagligt og moralsk nedrigt niveau.

https://www.tv2nord.dk/artikel/laegemanglen-fortsaetter-saa-galt-staar-det-til-i-nordjylland

Nationalismens pris

NATIONALISMEN HAR SIN HØJE PRIS

"Vi har aldrig haft nogen hjælp i vores bestræbelser og vil aldrig få den”

I sin ”nytårstale” kom Ruslands præsident ind på, at Rusland ”står alene i verden” - nok en overdrivelse men ikke helt uden baggrund i den politiske virkelighed, hvor Rusland – ikke mindst på grund af en politik der går ud på at true eller ligefrem invadere nabostater, hvor der der lever russisk-venlige befolkningsgrupper eller ligefrem etniske russere som minoriteter.

Nu er det jo sådan, at disse nabostater alle sammen enten var del af den tidligere Sovjetunion eller i det mindste tidligere medlemmer af Østblokken/Warszawapagten.

Det er så med russiske øjne gået sådan, at tidligere mere eller mindre frivillige allierede er faldet fra og nu mere eller mindre åbenlyst søger mod Vesten (sommetider direkte EU og/eller NATO).

Så længe alle disse stater og sovjetrepublikker blev regeret af kommunistpartier af sovjetisk tilsnit, havde de ikke nogen større spillerum til at gøre noget, som kunne komme på tværs af den russiske sovjetrepubliks interesser. Undtagelse fandtes dog: Det tidligere Jugoslavien, Kina og (til en vis grad) Rumænien.

Uanset om befolkningerne i alle disse lande ikke virkelig støttede op om kommunismen eller socialismen, så blev de dog styret af en elite, som til dels på baggrund af overbevisning og til dels af opportunisme bakkede op om en Østblok med Sovjetunionen som ubestridt leder.

I det øjeblik Sovjetunionen selv falder fra hinanden og de enkelte Warszawapagtlande forlader det kommunistiske partistyre som fælles ramme, udfyldes det ideologiske tomrum IKKE af en liberalistisk tankegang med internationalisme som ideal men af en udpræget, ofte stærkt religiøst præget NATIONALISME.

Næsten umiddelbart kommer disse NATIONAL-stater hurtigt i et spændt modsætningsforhold til NATIONAL-staten Rusland. Og NATO vil alene på baggrund af militærstrategiske overvejelser gerne bakke op om de antirussiske nationalstater – uanset om deres system skulle være mere eller endnu mindre demokratisk end det nuværende russiske system.

Vestens støtte til Kosovos uafhængighed fra Serbien brugte Rusland senere som begrundelse for dets anneksion af Krim og dets støtte til afskallede provinser i Georgien og Moldova.

I november 2014 udtrykte den tyske regering sin bekymring over, hvad den så som Putins indsats for at sprede Ruslands indflydelsessfære ud over de tidligere sovjetiske stater ind på Balkan i lande som Serbien, Makedonien, Albanien og Bosnien, hvilket kunne forhindre disse landes fremskridt i retning af medlemskab i EU.

En række af Europas højreekstreme og meget euroskeptiske politiske partier som Bulgariens Ataka, Alternative für Deutschalnd (AfD), Frankrigs Front National (FN), Freiheitliche Partei Österreichs (FPÖ), Italiens Liga Nord, græske Chryssi Avgi (Gyldent Daggry)  og Ungarns Jobbik har i ifølge rapporteringer fået finansiel støtte af Rusland. Ruslands ideologiske tilgang til denne aktivitet er rent opportunistisk: man støtter grupper både langt til venstre og langt til højre højre, idet målet er at forværre splittelsen imellem de vestlige stater og destabilisere EU. Disse disse politiske partiers succes ved valgene til EU-parlamentet i maj 2014 gav anledning til den bekymring, at der i EU-parlamentet var en sammenhængende pro-russisk blok under udvikling.

Putin og hans regering er godt klar over, at fremhævelsen at russisk nationalisme og åbenlys aggression mod de nu frafaldne tidligere vasalstater giver et dårligt forhold til især Vesteuropa (og til en vis grad) USA, men satsningen går ud på, at det politiske Europa, såvel indenfor som udenfor EU er så splittet, at det ikke kan stille noget reelt op imod en beslutsom russisk fremfærd.

For at fastholde og øge europæisk ubeslutsomhed, vil Rusland også fremover tilskynde til øget nationalisme, næsten uanset om den umiddelbart måtte være russisk-venlig eller ej.

Konkret: bedre et nationalistisk, anti-EU-sindet og mere eller mindre udemokratisk polsk styre end et styre, som styrker europæisk sammenhold, bedre en amerikansk præsident som går ind for Amerika first og ikke gider at holde en kostbar militær hånd over Vesteuropa, end en US-præsident som forsøger at fastholde USAs globale alliancer med et samlet Europa som en væsentlig del af USAs interesse.

Selvom mange af de nulevende europæiske beslutningstagere har oplevet og opfatter modsætningen mellem Øst (”kommunisme”) og Vest (”kapitalisme”) som den største og farligste trussel nogensinde, så var det NATIONALISMEN som førte verden ud i hele 2 verdenskrige med udspring i Europa.

At se bort fra det synes nemt nok i et ”uskyldsren” land som udkæmpede sine nationalistiske krige med meget skiftende held for mere end 150 år siden.

Men som parti og ansvarlig politiker at lade sig inspirere af 1800-tallets nationalistiske tankegang lige fra til chauvinisme til racisme fordi den vækker genklang hos skuffede, politisk og historisk desorienterede vælgere er ansvarsløs og yderst farligt.

Fra de nye borgerliges principprogram:

https://nyeborgerlige.dk/principprogram/frihed-folkestyre-og-national-suveraenitet/Frihed, folkestyre og national suverænitet

EU er i dag et monstrum af regler og love, som ingen kan overskue, og EU-bureaukratiet er en direkte trussel mod Danmarks velstand, fremskridt og demokrati. DET ER PÅ TIDE DANMARK MELDER SIG UD OG DANSKERNE TAGER DERES SELVBESTEMMELSESRET TILBAGE. (fremhævelse PB)

SVAER OEVELSE I DANSK IMAGEPLEJE

USA, Israel og Australien vil som flere EU-lande slet ikke være med i FN'S MIGRATIONSERKLÆRING .

I Tyskland har den resulteret i splid blandt regeringspartierne. I Belgien truer den regeringen på livet.

Og herhjemme har Dansk Folkepartis modstand tvunget regeringen til at vende sig til Socialdemokratiet for at sikre rygdækning.

Men hvorfor vil den danske regering (i det mindste statsministeren) så gerne være med?

a. Danmark har udenrigspolitisk traditionelt altid bakket op om FN

b. Den Danske regering vil når det gælder Danmarks internationale image nødigt havne i samme gryde som Ungarn, Polen, Østrig og USA under Trump.

Men hvad går FN's migrationserklæring egentlig ud på, og hvorfor er den så kontroversiel? Få overblikket her.

HVAD ER FN'S MIGRATIONSERKLÆRING?

Erklæringen kaldes også Marrakech 2, men dens fulde navn er "Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration". Den kan læses her.

Den skal ikke forveksles med den såkaldte Marrakech-erklæring, som er en ikke-relateret aftale fra maj mellem EU og en stribe nord- og vestafrikanske lande

Den udspringer af FN-møde i New York i 2016 i kølvandet på flygtningekrisen i årene forinden, hvor fortællinger om migranter som druknede, oversvømmede EU-landenes modtagecentre og vandrede på danske motorveje dominerede nyhedsbilledet

Men imens flygtninge har deres egen FN-organisation og -traktat, mangler der et internationalt grundlag for at sikre at migration foregår under ordnede forhold.

- Migration understøtter økonomisk vækst, begrænser ulighed og forbinder på tværs. Men den er også kilde til politiske spændinger og menneskelige tragedier, lød det fra FN's generalsekretær, António Guterres, tidligere på året.

- Flertallet af migranter lever og arbejder lovligt. Men en desperat minoritet sætter deres liv på spil for at komme ind i lande, hvor de udsættes for mistanke og misbrug, sagde han.

I bund og grund er der tale om en hensigtserklæring, som via 23 målsætninger skal hjælpe verdens nationer med at samarbejde bedre om migration.

- Man vil skabe en international enighed om at der her er en problematik, som ikke kan løses nationalt. Det er et globalt problem som skal løses ved at arbejde sammen, forklarer seniorforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier, Hans Lucht.

HVORNÅR SKAL DEN UNDERSKRIVES?

Det er et trickspørgsmål, for erklæringen skal slet ikke underskrives af deltagerlandene. I stedet vedtages den ved såkaldt akklamation på en FN-konference i Marrakech i Marokko på mandag og tirsdag.

Det vil i praksis sige, at erklæringen står ved magt med mindre et af deltagerlandene kræver en afstemning. Sker det, skal den vedtages ved to tredjedeles flertal. Formelt vedtages erklæringen først i FN i New York senere på måneden.

- Herefter er den trådt i kraft, og kan fungere som en slags rettesnor, hvorfra landene kan tage elementer, som de kan gøre til politikforslag og love, siger Hans Lucht.