Mens Danmark med egne gasreserver i
Nordsøen og en ubrydelig alliance med USA melder ud sammen med
”vores” NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, at nu er der
tid til at vise Rusland og Vladimir Putin at det skal koste dyrt at
bruge militære magtmidler i Ruslands ”forhave” står mellemeuropæerne med Tyskland i
spidsen på politisk stand-by, hvor den tyske kansler Angela Merkel
og andre nok protesterer men heller ikke mere – altså hverken vil
trække sig fra det planlagte G8-møde i Sochi1
eller økonomiske aftaler med Rusland.
Nu har man jo været ret euforisk over,
at de europæisk sindede demonstranter i Kiev fik Viktor Yanukovych
til at forlade posten og flygte til Rusland – dog ikke før flere
af demonstranter blev skudt af politi og/eller andre styrker som
støtte den nu førhen værende præsident.
Den samlede presse vil nu kaste sig nu
over EU og påpege, at den europæiske union ikke var i stand til at
beskytte Ukraine mod Ruslands overgreb.
Hvad havde man da forestillet sig?
En ”Europahær” som tager affære?
Sådan en størrelse har, siden dengang Tyskland og Frankrig engang
sidst i forrige årtusinde havde planer i den retning, været og er
meget upopulær lige fra danske Enhedslisten til de britiske
konservative (og mig selv med).
For et par år siden, da Ukraine ikke havde råd til at betale verdensmarkedspriser for russisk gas og derfor tappede uden at betale – hvorefter Rusland tilsyneladende lukkede for gassen – og dermed også gassen til Tyskland m.m., var der stor verbal opbakning til Viktor Yanukovych herhjemme. At han siden ikke turde at satse alt på EU og sige nej til russiske milliarder til gengæld for russisk indflydelse i landet gjorde ham til skurken i Ukraines interne konflikt.
Men hvem eller hvad skulle lede Ukraine
som kunne få ”hele folkets” opbakning derhjemme og være
acceptabel for Vladimir Putin, Barak Obama, ...Anders Fogh Rasmussen?
- og samtidig sørge for at der ikke
bliver slukket for gassen til Centraleuropa??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar