STORE LARS FRA SCHWEIZ BAKKER OP OM
LIBERAL ALLIANCE
Han har sparet så meget i skat ved at
bosætte sig i Schweiz at han råd til sit eget (danske) parti
Lars Seier Christensen.
Hvem er han egentlig?
Han er klassisk-sproglig student og
stiftede sammen med Fournais i 1992 fondsmæglerselskabet
Midas, der senere blev til online-banken Saxo Bank. I 2001 fik
den status som en officiel europæisk bank. I 2008 ejede
Lars Seier Christensen og Kim Fournais 62 pct. af aktieposten i Saxo
Bank, der da havde en værdi på op mod 13 mia. kr. I 2005 solgte
stifterne 25 pct. af Saxo Bank til kapitalfonden General
Atlantic for 729 mio. kr.
Lars Seier Christensen er en
markant libertariansk debattør i dansk politik. Saxo Bank
og dets ledelse har således forbindelse til både partiet Liberal
Alliance, cykelholdet Pro Cycling Team Tinkoff Saxo,
netavisen 180grader samt den liberale tænketank CEPOS og
dets universitet.
Det man i dag med sikkerhed ved om ham
er, at han ikke har lyst til at bo i Danmark, og at han gerne vil
betale folk for at fremføre ultraliberale synspunkter i Folketinget
og i den politiske debat i øvrigt
parti på pengedoping
Liberal Alliances langt klækkeligste
støttebidrag kommer fra Saxo Bank, der hver dag omsætter for 100
milliarder, især i spekulativt køb og salg af valuta.
Direkte rettet til Saxo Bank erklærede
LA-partileder Anders Samuelsen:
»En tillidserklæring fra folk som jer
er uvurderlig.«
Samuelsen sagde også om forholdet
mellem sit parti og Saxo Bank:
»Vi lytter til hinanden.«
Farvel til Skattefar
I juni 2010 kunne Berlingske Business
røbe, at Seier Christensen og hans familie »i dybeste stilhed havde
forberedt en flytning til Zürich-området i Schweiz«. Samme måned
tog han bolig i skattelyet.
Han begrundede sin landflygtighed
således: »Vi er bekymrede for, hvor Danmark er på vej hen – både
økonomisk og politisk.«
Nu skulle man jo tro, At Liberal
Alliances øgede tilslutning ville dæmpe bankdirektør Seier
Christensens bekymring for fædrelandets retning, og at Seier ville
vende hjem og satse på endnu mere afkast af fortsatte investeringer
i Samuelsen. Men nej, Seier sætter åbenbart grænser for de risici,
han er villig til at løbe.
Da Lars Sejer Christensen var på ferie
i Danmark juli 2014, indlogeret på Hotel d’Angleterre, vurderede
han, hvordan borgerligheden havde det i Danmark anno 2014 - inden
han stak til søs med venner fra tiden i gymnasiet og Konservativ
Ungdom.
”Lige nu kører det bare i den gale
retning”
”Vi lever i en verden, der er meget
ufri. Der er utrolig meget indblanding i økonomiske forhold: Hvordan
du driver din virksomhed, hvad du kan mene, hvilken religion du må
have, og hvor du må komme fra. Frihed i traditionel forstand
eksisterer ikke længere,” sagde Lars Seier Christensen.
(kilder: Dagbladet Information og
Wikipedia)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar