human globaldarwinisme
Ideologien, der holdt op med at give
mening
en efterskrift til ”Landet,
der holdt op med at give mening”
Den for oven nævnte artikel på
Berlingske National som er baseret på et interview med professor
Svend Brinkmann (interviewet af Line Holm) vakte jo så stor
begejstring og tilslutning i min "mediesociale" omgangskreds at
jeg blev fristet til at tænke videre fra den meningsløse status nu
til en forklaring af den store politiske og vælgermæssige
tilslutning til meningsløshedens overordnede ramme: kapitalismen
At kapitalisere og profittoptimere er
jo dens essens – og den har dermed via sin globale sejrsgang været
hovedårsagens til en accelererende udvikling i produktion og forbrug
uden sidestykke i historien.
Den imødekommer på denne måde også
en biologisk-psykisk grundstrøm i os alle sammen: ”Hvis jeg/vi
vokser så (over)lever jeg/vi – og hvis vi holder op med at vokse
så dør vi.”
Da det under et kapitalistisk regime
hverken er legitimt eller økonomisk at sætte så mange børn i
verden som muligt bliver formeringstrangen kanaliseret over i
akkumulation af penge, gods, prestige og succesoplevelser.
Især sidstnævnte fremhæves ligefrem
som den store chance for fortsat vækst i kultur- eller kundekredse
hvor de fleste allerede ejer langt mere end de har brug for.
De meningsløse succeser som som
livsindhold
Hvis det handler om at holde
konkurrencetrangen i kog ud over fornuftens eller den reelle
livssituations behov så er intet mere egnet end at flytte
”konkurrencestaten” ind i dagligdagen, hvor man i stedet for at
gå sig en tur i skoven kan løbe om kap med flere tusinde andre, i
stedet for at holde sin krop i rimelig form kan træne den til optisk
perfektion (med alle lovlige og ulovlige midler) for at se den i spejlet og vise den frem som et statussymbol på stranden, i fitnesscentret, på løbestien og sågar på de sociale medier.
Det som oprindelig bare handlede om at hygge med og omkring venner og familie kan nu blive til en tv-iscenesat og promoveret konkurrence med andre amatører i f.eks. madlavning, indretning af det smarteste sommerhus, krejlen med gammel stads, købe mest for færrest penge ….
Det som oprindelig bare handlede om at hygge med og omkring venner og familie kan nu blive til en tv-iscenesat og promoveret konkurrence med andre amatører i f.eks. madlavning, indretning af det smarteste sommerhus, krejlen med gammel stads, købe mest for færrest penge ….
Så længe det står på, er hyggen forvandlet til et
stresshelvede for de stakkels ambitiøse amatørkonditorer
m.m.
”Bare” at nørkle med ting som man
kan lide eller dyrke motionsformer som man kan nyde taber i
konkurrencen mod de fritidsaktiviteter der får mest mest
medieopmærksomhed.
I medierne ser vi mest til dem og det
som vinder – de går videre til næste runde..... eller det bliver
delt rundt på www.
Hvis man mest synger, fordi man håber
at komme langt med det
Hvis man mest bager, fordi man har brug
for ros af de flotte billeder man sætter på fb
Hvis man kun tager en bestemt
uddannelse, fordi man håber på at komme højt på strå med den
Hvis man kun dyrker sin krop for
udkonkurrere andre – optisk eller fysisk
Hvis …...
.... så har man internaliseret konkurrence
så meget, at al personlig mening og indhold bliver trængt til side
til fordel for en tom skal, hvis opretholdelse bliver til
livsindhold.
Lad mig prøve at illustrere det med et
sandsynligvis virkelighedsnært eksempel:
CW vil gerne være et godt barn for
sine forældre
Faren ville gerne være succesrig
tennisspiller men nåede aldrig så langt med det.
Det kunne CW mærke ret så tydeligt og
fra barnsben af blev livsindholdet tennisspil.
Der kom op- og nedture i den
professionelle verden men det blev dog til berømmelse og et ”hjem” i
skattely, megen presseomtale og mange reklamepenge …
Med sådan en karriere er der sikkert mange som mener
at CW er et fremragende forbillede for vores unger:
at træne og slide ufortrødent for at kunne tvære sine modstandere ved at slå med
styrke op præcision (omend til en lille bold), at tjene mange penge,
at blive rigtig kendt …. og at flytte med de tjente penge til
skattely
ER DET MENINGEN MED DET HELE???
p.s.
Hvis livsindhold/mål, som i ovennævnte
eksempel, (også) handler om at gøre forældrene glade, så skulle vi
forældre tænke os pokkers godt om, hvad vi selv udpeger som
livsindhold for vores børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar