Hjernen bliver sjoflet bort

Vi er jo selv ud om det . ”vi” dvs. jeg er også en af de skyldige.

Jeg sidder her en søndag formiddag med radio24syv i baggrunden i stedet for P1, den station som næsten hver søndag skræmmer mig væk med gudstjenesten. Så nu hører jeg aldeles selvforskyldt det underholdende men i grunden pinligt åndsforladte program ”det vi taler om – Danmarks bedste sladderprogram”.

Og hvad tales der om? Om alt muligt, men der bliver altid grinet mest, når det bliver sjofelt eller i hvert fald lummert. Det lyder som om værternes/programdeltagernes latter oftest udløses af en trang til at dække over, at man selv bliver pinligt berørt men dækker over det med et dumt grin.

Det kender de fleste vel til, og det kan også handle om andet end sex, bare der er tale et tabu om – racisme fx …...

Nu er det jo på sin vis fint at kunne grine ad tabuer, men at grine i stedet for at tage stilling, er billigt og netop åndsforladt.

Dette er dog kun den ene side af medaljen, da humor jo ikke alene er noget privat men en stor del af underholdnings- og medieverdenen, hvor forskellige emner slås om at få mennesker tiltrukket og underholdt og sommetider ligefrem oplyst ved samme lejlighed.

Det har så i den store, borgerlige offentlighed med en gammeldags smagsdommeri i forhold til det som får lov til at komme ud over rampen haft den fordel, at dem som ville sælge deres humor måtte træde et par skridt tilbage når det f.eks. handlede om sex eller racisme eller... og så måtte man ofte finde andre emner: Hænge nogle folk ud for grådighed, dumhed, uhæderlighed – hvilket kan være meget nyttigt når det drejer sig om magthaverne. Man var mere tilskyndet til at gøre grin med almene samfundsforhold eller lokale forhold som gjorde sig fortjent til kritik.

Bevares, denne form for satire findes der jo stadigvæk en del af.

Men når det højeste grin der måles altid er det som dækker over pinligheden, så vil nidkære medieøkonomer give folk det, som de tilsyneladende kan lide bedst.

På denne måde vinder det pinligt sjofle, racistiske frem; ikke fordi vi bryder os om det men fordi vi gemmer os bag det billige grin

Vi får således serveret det, som vi har gjort os fortjent til.