Dumhedens Store Port:
Socialkonstruktivismen
Ifølge den populære teori kan vi ikke sige, at noget er sandt eller falsk. Eller at en måde at leve på er bedre end en anden.
»Der findes nemlig ikke et universelt og objektivt udgangspunkt, hvorfra vi kan fælde en endelig sandhedsdom. Derimod vil der altid være flere perspektiver på en sag. Det er en tanke, som er smittet af på hele samfundet,« siger post doc Thomas Wiben Jensen, der forsker i videnskabsteori og sprog ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet.”
(http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-socialkonstruktivisme)
Konstruktivismen tager altså udgangspunkt i, at opfattelserne at virkeligheden er meget forskellige – så forskellige, at virkeligheden enten slet ikke findes – eller i det mindste ingen nævneværdig betydning har for os.
Derfor er konstruktivismen en meget komfortabel tilgang til omgangen med sin omverden, når man f.eks. ikke bryder som om erkendelser omkring global opvarmning eller trusler fra fundamentalistiske galninge
Det kan godt være, at mange ikke ved, hvad ’konstruktivisme’ betyder. Men selvom vi ikke bruger ordet i vores hverdag, tænker vi gerne konstruktivistisk.
»Konstruktivisterne mener, at alle de ting i virkeligheden er noget, vi som samfund eller kultur er blevet enige om kan gælde som viden. På den måde kan man sige, at vores ’sandheder’ er konstruerede,« fortæller Thomas Wiben Jensen.
”For konstruktivister er ’objektivitet’ først og fremmest et spørgsmål om konsensus. De mener nemlig, at vores beskrivelser af verden altid vil være historisk og socialt specifikke,« siger Thomas Wiben Jensen.
Så naturvidenskaben er – ifølge konstruktivister – det verdensbillede, vi er blevet enige om, er rigtigt. Hvis vi havde haft et andet udgangspunkt med andre normer og måder at ’måle’ verden på, ville vi komme frem til et andet verdensbillede. Verden ændrer sig nemlig alt efter, hvordan du ser på den.”
Det fremgår forhåbentligt ret tydelig af ovenstående, at der her tales om ”vedtagne sandheder” eller ”det rigtige” men IKKE om en eksisterende virkelighed som eksisterer uafhængigt af vores subjektive opfattelser. Denne virkelighed er enten uden interesse eller slet ikke eksisterende i det konstruktivistiske verdensbillede.
At videnskaben – hverken naturvidenskaben eller de humanistiske videnskaber - ikke kan indfange og klarlægge hele virkeligheden turde være indlysende, når nu bare vores egen mælkevej indeholder 200 til 400 milliarder stjerner, men derefter at vende 180 grader og hævde, at vi med et andet setup ligeså godt kunne blive enige om, at stjernehimmelen er et stort bagtæppe med en masse LED-lamper, er galimatias. Socialkonstruktivismen prøver at indføre ligeberettigelsen mellem den videnskab som stræber efter at indfange mere og mere af virkeligheden for at give en så præcis/sand beskrivelse af den som mulig og det subjektivistiske vanvid, hvor ethvert udgangspunkt er lige så godt som det andet. Derefter skabes et socialt rum, hvor alle udsagn kan gælde ved siden af hinanden for at nå frem til en virkelighedsuafhængig, multilateral sandhed.
Denne form for ”sandhed” hører mere hjem i en undergangsstemning lignende den før Første Verdenskrig i end i vores verden som i den grad trænger til at blive forstået i sine grundtræk af alle mennesker i stedet for at blive misbrugt efter behag/ideologi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar