søndag den 22. december 2019

JUL – International


Turmleuchter: keramisk lysestage som replikerer designet af SS-Julleuchter, 
som til gengæld i sig selv var baseret på en lysestage fra det tidlige 20. århundrede i Sverige.
www.nordwelt-versand.de/
julfestweihenaechte/julfest/26/julleuchter/turmleuchter/brauchtumsleuchter-braune-keramik

JUL – International
England:
Hvad er forskellen mellem "Yule" og "Christmas?"
Teksten fra "Deck the Halls" indeholder linien "Troll the ancient yuletide carol." ... Mens nogle mennesker bruger ordet som et synonym til "Christmas", er der mere at fejre end det, der sker den 25. december. ... Yule kommer fra navnet på en 12-dages højtid, fejret af germanske folk.
www.dictionary.com ›yuletide

Tyskland:
Jul-problemet - Hvor "hedensk" er jul?
Begrebet "Jul" er i Tyskland også et politisk problem - i det mindste for hedninger, fordi Jul er et "nazi-besmittet" begreb.
Imidlertid er de normale tyske ”Weihnachts”skikke heller ikke så politisk korrekte, som det ser ud til.
Weihnachten” er på ingen måde så helt igennem kristen, som det ofte siges. Dens rødder er i det mindste delvist af hedensk oprindelse. Der var dog ingen germanske påvirkninger i "Weihnachts" tidlige historie.

Brun jul - Bevidste historiske løgne - tysk nazi-jul
Sagnet om den "germanske julefestival", der var udbredt i nationalt sindede kredse siden midten af ​​det 19. århundrede, nåede et trist højdepunkt i nazitiden. Her blev legenden forvandlet til en beregnende historisk løgn.
Uanset kildesituationen propagerede officielle myndigheder (fra Ministeriet für Propaganda og Schulungsdienst der Hitlerjugend til Lærerforeningen og Oberkommando der Wehrmacht) stærkt en helt igennem "originalt tysk-germansk" julefest.
"Jul-fejringen" på dagen for vintersolverv var ikke et nazistisk propagandapåfund, men dens udformning og ideologiske indhold var. Festen skulle fejres i hele det 3. Rige med en ensartet iscenesættelse: marcheren i tavshed, tænding af jul-ilden, kransekastning, mindelse af forfædrene og båltaler. Bindeleddet mellem den offentligt fejrede julfest og familiejulen skulle skabes via et til formålet opfundet "gammelt" ritual, kaldet "hjemkomsten af jul-ilden" Ved den offentlige jul-ild skulle man tænde en kærte og med denne tænde lysene på grantræet derhjemme.


Selvom det hele ritualet af denne nationalsocialistiske jul-fejring næppe blev realiseret andre steder end ved festlighederne for SS eller NSDAP, har den "normale" nazi-jul fortsat en eftervirkning i dag. Især de militært iscenesatte "Soldaterjul" fra krigsårene efterlod varige indtryk. Mange af de ”traditionelle” julemarkeder skylder deres eksistens NS-propagandafdelinger. Selv ved Tysklands mest berømte julemarked, Nürnberg Christkindlmarkt, greb Reichsledelsen for NSDAP ind: markedet blev flyttet til byens centrum på ”anmodning fra føreren”, med præcise regler for udformningen af tribunerne, varesortimentet osv. Et ret banalt julemarked blev således iscenesat som en "unik festlig national begivenhed".

Den "brune juls" langsigtede virkning
Nogle elementer af den nationalsocialistiske juleideologi er blevet bevaret indtil i dag. Ren nazi-propaganda er for eksempel tolkningen af ​​adventskransen som en "germansk årskrans"; adventskransen blev først introduceret i det 19. århundrede af Johann Hinrich Wichern på "Rauhes Haus" i Hamborg. Typisk for SS's absurde misbrug af religiøs historie er påstanden, at St. Niklas-dagen den 6. december oprindeligt var en Odin-fest.
Tungere vejer dog, at den juleideologi fra nazitiden, som omfortolker praktisk talt alle juleskikker i "germansk" forstand, fandt vej ind i datidens "rådgivere til hus og hjem" og leksika. Da disse bøger også blevbrugt efter 1945fandt den nazistiske fortolkning vej ind i mange bøger og tidsskriftsartikler fra efterkrigstiden - ofte uden at de respektive forfattere var opmærksomme på, at den formodede "folkekære tradition" kom fra giftkøkkenet i Joseph Goebbels Ministerium für Propaganda eller SS-stiftelsen “Ahnenerbe”.

I nyere tid findes sætstykker fra den nazistiske juleideologi ikke kun "ved uheld" i bøger og tidsskrifter, men også med åbenlys beregning i tilsyneladende uskyldige "guider til juletiden".
Et slående eksempel er bogen “Geweihte Nacht” af Björn Ulbrich, der blev udgivet for et par år siden af ​​Arun-Verlag. Andre julebøger, der indeholder fragmenter af (ny) højreorienteret tænkning og masser af julevarer fra nazistisk festivallitteratur, er "Weihnachten feiern" ("Fêter Noel") af Alain de Benoist, en "pioner" for den nye højre, eller Dieter Muniers "Hausbuch Deutsche Weihnacht".


Selv "rigtige" nynazister som Jürgen Rieger tager emnet "Julfest" op i bogform: "Jul - Brauchtum im Artglauben" (Skik og brug i artens tro).

Med denne form for julepropaganda når den "nye højre" også ud til målgrupper, som ellers rædselslagen ville vende sig bort fra dette tankegods: traditionelt venstreorienterede kredse fra økobevægelsen, "apolitiske" esoterikere, naturreligiøse og mennesker, der er kritiske over for vores civilisation.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar