Banetaenkning paa rette spor - et lys i moerket

Banetænkning på rette spor

et lys i mørket

Som mange andre her i landet har jeg oplevet den nuværende regerings politik som en lang række af svigtede løfter tilsat en række af nye tiltag i en retning som intet har med social ansvar eller retfærdighed at gøre. Det er borgerlig økonomi ført ud i livet af en ”venstrefløjsregering” hvis førende skikkelser - ud fra det de har lært og selv tror på - hverken vil eller kan andet end at agere indenfor den liberalistiske tænknings rammer.

I denne åndsformørkelse er der dog lommer af miljøpolitik og trafikpolitik som man trods alt kan glæde sig over:

ENHEDSLISTEN, DF OG REGERINGEN HAR INDGÅET EN MILLIARDAFTALE OM FREMTIDENS TOGDRIFT I DANMARK.
Hvad kommer den til at betyde?

1 time mellem de største byer

Timemodellen vil betyde 1 times rejsetid i tog mellem København og Odense, Odense og Aarhus, Odense og Esbjerg samt Aarhus og Aalborg
Pris for Timemodellen = 14,8 mia. kr.

Regionale hastighedsopgraderinger

Det er ikke kun de største byer, der kan glæde sig over hurtigere rejsetid - også på disse regionale baner opgraderes en række regionale baner:
16 minutter Aalborg – Frederikshavn23 minutter Struer – Thisted14 minutter Langå – Struer6 minutter Østerport - Helsingør24 minutter Vejle – Struer35 minutter Esbjerg – Struer20 minutter Skanderborg – Skjern14 minutter Bramming – Tønder14 minutter Holbæk-Kalundborg10 minutter Køge Nord – NæstvedCa. 1 minut Tinglev - Sønderborg
Hastighedsopgraderingerne vil medføre kortere rejsetider for de rejsende på de regionale strækninger i Jylland og på Sjælland.
Pris for regionale opgraderinger = 1.240 mio. kr.

Elektrificering af hele hovednettet

Med Togfonden DK kan hele hovednettet være elektrificeret i 2024-2026.
Elektrificeringen vil gøre det muligt at tilbyde en sammenhængende betjening med moderne el-tog, og at jernbanen på sigt kan gøres uafhængig af fossile brandstoffer. Det nedbringer CO2-udledningen og partikel-forureningen.
El-togene har en højere maksimal hastighed og en bedre accelerationsevne.
Pris for elektrificering = 8,7 mia. kr.

Ny bane til Billund

Der etableres en baneforbindelse mellem Vejle og Billund.
Transportministeriet vil på baggrund af drøftelser med de lokale parter komme med et oplæg om alternative linjeføringer, herunder en letbane - som var det, der blev stridspunktet ved forhandlingerne i går.
Læs også:
Billund Kommune og lufthavnen foretrækker jernbane
Aftaleparterne vil drøfte oplægget i april 2014.
Pris for projektet = 750 mio. kr.

Forbedring af gods-og passagerkapaciteten i Nordjylland

Nærmere analyser skal vise den mest hensigtsmæssige og fremtidssikrede udmøntning i en forbedring af gods - og passagerkapaciteten i Nordjylland.
Pris for projektet = 110 mio. kr.

Ny Ellebjerg som nyt knudepunkt for gods- og passagertrafik:

For at undgå at godstog fra Sverige mod Ringsted skal krydse passagertog på den nye bane mod Københavns Hovedbanegård, hvilket kan give forsinkelser, etableres der en såkaldt fly-over - en niveaufri skæring, hvor Øresundsbanen på bro føres over den nye bane.
En niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg vurderes at have betydelig trafikal værdi og vil særligt være til fordel for godstogene, men vil også være et første element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken.
For passagertrafikken ligger Ny Ellebjerg endvidere centralt, hvilket gør Ny Ellebjerg oplagt som et nyt trafikknude-punkt for hele hovedstadsområdet - derfor skal der nu etableres de nødvendige perroner, trapper, elevatorer, overdækning mv. på Ny Ellebjerg station
Pris for ny Ellebjerg station = 512 mio. kr.

Jernbanegods på Hirtshals Havn:

Der transporteres i dag store mængder gods på Hirtshals Havn. Med etablering af nyt rangerområde og spor på Hirtshals Havn vil det være muligt at overflytte en del af dette gods til jernbanen.
Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 10 mio. kr. til fremme af samspillet mellem bane og havn på Hirtshals Havn.
Pris som muliggør gennemførelsen af projektet = 23 mio. kr.

Ekstra spor ved Gødstrup Station:

Et ekstra spor ved Gødstrup Station vil forbedre togforbindelserne til det nye regionale supersygehus.
Pris til projektet med henblik på gennemførelse efter Signalprogrammets udrulning på strækningen = 42 mio. kr.

Ekstra kapacitet på banen mellem Herning og Holstebro

Ekstra kapacitet på banen mellem Herning og Holstebro skal undersøges. Formålet med at udbygge kapaciteten på banen er at muliggøre, at der kan køre op til tre tog i timen på banen mellem Herning og Holstebro og dermed – sammen med det ekstra spor ved Gødstrup Station - skabe grundlag for at køre direkte tog mellem Aarhus og Holstebro.
Pris = 50 mio. kr.

Pulje til parkering:

For at sikre, at det bliver attraktivt at skifte fra bil til tog skal der etableres et tilstrækkeligt antal stationsnære parkeringspladser - særligt på de stationer som betjenes af Superlyn.
Der skal igangsætte en særskilt analyse med DSB om udbygning af parkeringspladser ved stationerne i de byer, der betjenes af Superlyn.
Med udgangspunkt i analysens anbefalinger vil parterne medvirke til etableringen af flere parkeringspladser ved stationerne i et fælles statsligt-kommunalt samarbejde.
Pris til medfinansiering af kommunale parkeringspladser ved stationerne = 200 mio. kr.

Forundersøgelse af ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg

En ny direkte bane mellem Aarhus-Galten-Silkeborg mener aftalepartierne vil styrke områdets sammenhæng med banebetjeningen i Østjylland, koblingen til Timemodellen og letbanebe-tjening i og omkring Aarhus.´
Parterne bag aftale om en moderne jernbane støtter op om etableringen af den nye bane.
Pris til en forundersøgelse af en ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg, herunder belysning af synergi-effekter med Timemodellen = 4 mio. kr.



Læs mere her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/01/14/144916.htm

Læs hele aftaleteksten for TogfondenDK

her.

fuck-finger

”Fuck” et nederdrægtigt lån

endnu ikke helt dansk – men sandsynligvis mere anvendt af den samlede danskhed i tegn og sprog end ”please”.

At bruge det engelsk/amerikanske slangudtryk for bolle eller kneppe (vel ikke elske som elskov i denne forbindelse) som udtryk for foragt rækker som gestus efter sigende helt tilbage til det gamle Grækenland.

At bruge kønsakten/voldtægt til at nedgøre ”fjenden” var/er jo udpræget krigspraksis og var måske for Grækerne mere ”mandeinternt” end vi i dag ser denne sag.

Det kan meget vel være, at ordet (dog ikke fuckfingeren) for en del af dets brugere er helt løsrevet fra dets egentlige betydning og det ”bedste forsvar” for brugen af ”fuck” jeg har mødt var også en fremhævelse af dets eksplosive fonetiske kvaliteter som kan bære og formidle en masse aggression. Ja – netop en masse aggression – her forbindes altså seksualitet med aggression – i stedet for med hengivelse.

Jeg ville ønske vi kunne/ville springe dette nederdrægtige låneord/håndtegn over og kunne klare os med nogle eder og forbandelser i stedet for. Guderne kan sikkert klare at blive nedgjort. Vi som mennesker (med vores seksualitet/kærlighedsliv) har derimod ikke godt af at true med voldtægt - eller blive truet med det.

"fuck " a vile gesture/word
not yet completely Danish - but probably more used of the total “Danishness” in gesture and language than " please" .
To use the English/American slang term for having intercourse (not “make love” in this context ) as an expression of contempt dates reportedly back to ancient Greece.
Using the sexual act / rape to denigrate the "enemy" was / is common war practice and was perhaps for the ancient Greeks more "man house" than we see this case today.
It may well be that the word (except the risen middle finger) for some of its users is completely divorced of its true meaning and the "best defense" for the use of "fuck" I have met was also emphasizing its explosive aural qualities which can carry and convey a lot of aggression. Yes - just a lot of aggression - here is sexuality connected with pure aggression - instead of devotion.
I wish we could / would skip this vile loanword / hand sign and could get by with some curses instead. The gods can surely manage to be belittled. We as humans (with our sexuality / love ), however do suffer from threatening with rape - or being threatened with it.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/01/05/164205.htm

Eller hvad?

systemets økonomiske rammer - pragmatisme - angst

”Min generation har angst” skrev gymnasieelev Olivia Dam Junget til Politikens debatside søndag d. 24 november. Hun fik så næsten en hel side til at beskrive en skolehverdag præget af stress fremprovokeret af usikkerhed overfor kammerater, præstationsangst og karakterræs, hvorefter hun 'konkluderer':

"For at mindske gymnasiepresset ville det dog være oplagt med mere samtale mellem elev og lærer, så læreren ved, hvor eleven står, og ved, hvordan eleven skal vejledes for at føle sig tilpas i undervisningen. På den anden side er det lige så vigtigt, at ikke socialt anlagte unge får de nødvendige værktøjer, hvis de føler behov for det. Der er umuligt at fjerne præstationsangst helt, som stresser os. Så vi må vel bare acceptere hinandens finurligheder og vores angst. Eller hvad?”

I en tid hvor man ikke tror på sine egne problemløsningsforslag er det svært at give sig selv lov til at tænke på andet end småjusteringer i nærmiljøet. 'Drømmene' går på at etablere tryghedsbobler omkring sig – måtte det være i familien, på skolen eller i Danmark.

Tryghed i en nedgangstid kræver selvdisciplinering – så al utilfredsheds med tingenes tilstand koges ned til acceptable småjusteringer – og en vilje til at se bort fra dem som ryger ud af boblen så snart de på arbejdsmarkedet bliver frasorteret.

Det veluddannede unge menneske må se i øjnene, at man skal justere sine forventninger til et minimumsniveau og pakke sine forventninger om en fortsættelse af forældrenes livsstil på et højere niveau af forbrug og nydelse langt væk.

Man skal ikke have hørt på ret mange af de ikke længere unge men nu yngre karriererytteres opskrift for deres førkrise-success, for at forstå, at der er ingen hjælp at hente der: De er i trediverne og fyrrerne, har bidt sig fast på Strandvejen og hylder konkurrencestaten i et forsvar af deres lunser - så længe de ikke foran en dommer bliver indhentet af deres synder.

De taler raskvæk for en slags rockerkultur i jakkesæt – Joakim B. Olsen, Bjarne Riis, CEPOS, ...

Her møder vi også en 'ny' politikerklasse som i tide – gerne med med forældrenes navn som adgangskort - har sat sig i spidsen af den politiske klasse hvor de knap nok prøver et bevise at man af egen kraft er nået så langt så hurtigt.

Mere eller mindre pænt indpakket er deres bud til dagens ungdom:

Ta' dig nu sammen, lad være med at klynke, hold din kæft og gør det lortearbejde som jeg aldrig kom i nærheden af – til en lorteløn som jeg synes er passende for undersåtter.

Det varer måske ikke så længe, før denne nærheds-boble eksploderer, som endnu holder en angst ungdom bort fra at erkende sin generations interesse i at se bort fra de ældre generationers luksusbehov og tåbelige opskrifter.

Men uden selv at have tænkt og drømt i alternative baner på samfundsplan er der risiko for at denne eksplosion ender i en tragisk nedtur som kan føre til fascisme eller anarki. Mellemøsten og Østeuropa viser for tiden, hvad der er på spil.

Ragnarok har mange jo fablet eller drømt om i årevis, enten som god underholdning i sorte fremtidsscenarier til de store lærreder – eller i eventyr-camps med skydeøvelser til mor, far og børn i Guds eget land.
http://politiken.dk/magasinet/ECE2148773/prepperne-tror-at-alting-bryder-sammen-lige-om-lidt/

Der skal helst ikke ultimative katastrofer til for at komme over disse fremtidsscenarier: Hvad var det egentlig som førte til hele TO verdenskrige i det tyvende århundrede??

Der skal nytænkning til og en omlægning af vores levevis på mange niveauer: det kulturelle, det miljømæssige, det politisk- økonomiske.

Vores regeringer lige fra Danmark til USA har det meget som eleven Olivia – de tør/vil ikke tænke i andre baner. De tanker som trods alt stikker lidt udenfor de slagne veje bliver hurtigt pakket sammen overfor 'realiteterne' dvs. pengeinteressers kortsigtede snusfornuft i forholdt til egne lommer.

”Vi ved hvad vi vil og kan” siger vores ledere.

”Eller hvad TÆNKER de egentlig når de ikke lige skal sælge sig selv?”

tænker vel ikke kun undertegnede

naivistisk udenrigspolitik: Denmark is a little land …

... Denmark is a little land – and in Denmark we do not understand, what the big world outside want's us for ...
sang amerikansk-danske Eddie Skoller siden 1975 og adskillige år frem – kunne han se eller ane at denne uvidenhed i høj grad var/er påtaget?

Tilsyneladende er det stadigvæk gangbart at spille uvidenhedskortet når lille Helles mobiltelefon bliver koblet op til amerikanske overvågningsnetværk og hun derved kommer i en situation hvor fædrelandet evt. måtte have interessemodsætninger i forhold til storebror (USA).

Hvad siger man/frue så?

”Det, vi hører i tysk presse, er ganske alvorligt. Vi kender jo ikke fakta i sagen, og derfor skal vi også spørge amerikanerne, men det er klart, at det er ret alvorligt for to regioner, der har så tæt samarbejde.” (http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/07/02/0702150617.htm)

”Som justitsministeren og PET har sagt det, så har vi ikke oplysninger, der giver grund til at tro, at der har været tale om ulovlige efterretningsaktiviteter mod Danmark eller danske interesser. Det gælder også min mobiltelefon.” (http://politiken.dk/indland/politik/ECE2115433/thorning-jeg-tog-selv-overvaagning-op-med-obama/)

’neither comfirm nor deny’ (NCND)-politikken

havde ellers sine kronede dage, da der i foråret 1988 blev udskrevet folketingsvalg af statsminister Poul Schlüter kun godt syv måneder efter det seneste valg.

Den direkte anledning til valgets udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. Folketinget vedtog mod regeringens stemmer en dagsorden, der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at atomvåben ikke måtte findes på dansk område.
”Anløbsaspektet” af Danmarks atomvåbenforbehold havde siden 1967 været administreret efter statsminister Jens Otto Krags formulering, nemlig at Danmark skulle undlade at „minde amerikanerne om vor atompolitik“ i forbindelse med godkendelse af amerikanske flådebesøg¹.

Danske hoveder under vandet

(i stedet for i sandet)
Med henblik på efterretningstjenesters overvågning af alt, der kan overvåges, er der vel ingen grund til at hengive sig til den illusion at disse muligheder ikke bliver udnyttet. Når hemmelige tjenester har license to kill er det vel påtaget naivitet, hvis man træder frem for at sige til sin egen befolkning, at man antager, at landets kommunikation – regeringens inklusive – nok ikke bliver aflyttet af vennerne, da de godt ved, at vi (officielt) ikke vil have det.

Påtaget naivitet som stilistisk middel kaldes i billedkunsten NAIVISME – og den bruges åbenbart gerne i (udenrigs?)politikken.

Storebror i knibe og farligt spil

Der er dog andet end oplysninger på spil i den naivistiske inden/udenrigspolitik.
Lige siden Anden Verdenskrig har Danmark vidst, at Grønland var alt for stor en mundfuld når det gælder om at evt. kunne forsvare denne kolossale ø eller bare nogenlunde overvåge den. 

http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Selvstyre/Selvstyrekommissionen/Betaenkning-afgivet-af-Selvstyrekommissionen/Bilag-11#5%20Amerikanske%20aktiviteter%20i%20Gr%C3%B8nland

Det kan godt være, at der er romantikere som mener at den opgave løser Siriuspatruljen …

Der kom jo et moment af opvågnen, da amerikanerne tabte 3 eller 4 brintbomber ved Thule – men det er længe siden.(http://jyllands-posten.dk/indland/ECE4065395/usa-tabte-hemmelige-atombomber-over-groenland/)
Nu har Grønlænderne med deres selvstyre fundet ud af, at de for alvor vil se cool cash – koste det hvad det ville.  Det handler om at finde og sælge sjældne jordarter og mineraler (uran inklusive) så kan det ikke være deres moralske dilemma, at uran kan bruges til kernevåben. Man forstår dem godt – sandsynligheden for, at nogen MED VILJE vil smide et kernevåben på Grønland er yderst beskeden.
Danmark kan så sige, det er Grønlands ansvar og så håbe på at USA har kapacitet og lyst til at se efter, hvor Grønlands uran så havner, når det engang bliver eksporteret. Der er vel INGEN som tror, at Grønland selv kan magte det. Men er det ansvarligt? Storebror USA har meget andet at se til, og så længe det Grønlandske Hjemmestyre ikke laver en port to port leveringskontrakt med al Qaeda sker der nok ingenting.
Helle og hendes efterfølgere vil stå ved håndvasken og fortælle os, at de sandelig havde sagt til Grønlænderne, at de skal tænke sig godt om før de leverer:

DET ER NAIVISTISK POLITIK AF DEN LIVSFARLIGE SLAGS!

Ja, der findes også mange andre steder hvor der brydes uran som forsvinder …

Så hvorfor skal det netop være Danmark som skal holde ansvarlighedens fane højt – når det nu gælder den ædle kunst at outsource ansvaret – f.eks. til den anden side af Atlanten, måtte det være Grønland eller USA?

1

Grønland under den kolde krig. Dansk og amerikansk sikkerhedspolitik 1945-68, Dansk Udenrigspolitisk Institut, 1997, s. 447 og bilagsbindet hertil, s. 436-44

lemminger

Lemmingeøkonomi

At lade input-output-ræsonnementet at være afgørende i alle livets forhold bliver i mange sammenhænge dyrket som det fornuftige og frigørende:

”sparet er tjent”

”pengene har det bedst i borgernes lommer”

”hvorfor betale for meget?”

”kan det overhovedet svare sig?”

”hvad får du/jeg ud af det?”

”få overblik over din økonomi”

”en bolig er en fin investering”

”på parcelhusmarkedet er der også bedre tider at spore - det ses blandt andet også ved en øget handelsaktivitet”

…....................

…............

…...

o.s.v.

Her har jeg ganske bevidst drejet fokus ind mod boligmarkedet:

Vi skal som regel have et sted at bo. Bostedet skal gerne opfylde vores behov og nogen gange endda vores drømme. Desværre er mange tvunget til at vælge det billigste.

Nogle vil gerne bo inde i byen, helst i nærheden af, hvor ”det hele” sker – andre foretrækker fred og ro – ja ligefrem afsondrethed – og de fleste vil velsagtens have noget, som ligger lidt midt imellem, igen meget afhængig af, om man har børn, er under uddannelse, har et godt arbejde i nærheden, om der er nær familie eller gode venner man vil have tæt på, om naturen rundt om er køn, om luften er ren, om det er tæt ved havet eller en park, om...

MEN med undtagelse af dem, som egentlig slet ikke har råd til at få sig en menneskeværdig bolig bliver de positive motivationer for at bosætte sig det ene eller det andet sted oftest stillet overfor den ”ØKONOMISKE OVERDOMMER” - enten den som vi efterhånden har installeret i vores egen bevidsthed eller i form af bankrådgiveren eller lignende, som har noget at have sagt i forbindelse med boligvalget.

Og hvad kommer der så ud af det: en endnu mere forceret flugt fra land til by, som hinsides al livskvalitet eller eller almenmenneskelige behov på danmarksplan såvel som på global plan afstedkommer stadig større byer med boligboble efter boligboble – tilsyneladende også i ud af takt med den økonomiske udvikling i øvrigt.

Om man selv ville være en lemming iblandt mange andre kan dog mange til en vis grad selv beslutte, men så skal vi også ved vores beslutninger have styrken til at gemme vores indre gnier af vejen når det gælder..

VALGET I OESTRIG

kilder:
http://www.bmi.gv.at/cms/BMI_wahlen/nationalrat/2013/
og
http://wahl13.bmi.gv.at/

Resultatet er ikke - slet ikke - godt, men skal dog gerne forstås (hvilket tilsyneladende hverken DR, Politiken eller andre danske medier som f.eks. Ritzaus gør)

Resultatet bliver i udlandet set som FPÖs (højrenationalisternes) store sejr. At partiet har haft en fremgang på 3,9% stikker selvfølgeligt i øjnene – så meget at man (hvis man ikke kender til partierne i Østrig i øvrigt) tilsyneladende overser, at BZÖ går 7,1% (!) tilbage. BZÖ er faktisk en afskalning fra FPÖ og Jörg Haiders  opfindelse – og Jörg Haider (den også i udlandet kendte, nu afdøde højrepopulist) ”var” faktisk FPÖ. Således er det mest markante i FPÖ-fremgangen ved valget i 2013, at den nationalistiske højrefløj i Østrig er vedat blive genforenet. 
At der ved siden af højrenationalisternes genforening sker et vælgerskred til nye, mere eller mindre neoliberalistiske partier (NEOS, FRANK [Stronach]) (tænk på f.eks. på Liberal Alliance) er mere ”sensationel”. 
Ved siden af al den fortrædelighed skal dog gøres opmærksom på, at hverken NEOS eller FRANK er fremmedfjendske, racistiske eller ”kønsfascistiske”. Interessant/positivt er dog, at de grønne går 1% frem – i modsætning til det tyske valgresultat fra 22-09-2013 .

om at skyde sin egen regering ned

 

 

om at skyde sin egen regering ned med velberåd hu

Meg glæde har jeg bemærket, at det at have en politisk holdning igen er på vej til at være mainstream.

Ikke nødvendigvis holdninger som jeg vil bifalde – men trods alt målsætninger af mere samfundsrelateret dimension end en ren individuel søgen efter en sti gennem tilværelsens jungle.
http://agenda.studentersamfundet.aau.dk/artikel/64
Det foruroligende ved denne politisering er dog, at den op- og udleves meget løsrevet fra større overbygninger af teoretisk-ideologisk karakter.

Twitter fremtræder således mere politisk end Facebook. Hos Twitter er der kun plads til ”oneliners” som i bedste fald giver anledning til debat men per se ikke giver plads til uddybende forklaringer – og (måske netop derfor) synes Twitter velegnet:

Det var faktisk nemt at tweete lige før:
"Margrethe Vestager forbereder de Radikale på sideskift til de borgerlige efter næste valg.”

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE5948112/vestager-s-fremtvang-aegte-loeftebrud/

Men at forklare De Radikales historiske rolle i dansk politik og partiets tradition for at være ”svigefuld” i forhold til de politiske fløje som en del af deres selvforståelse ville være aldeles umuligt. Bevares, der kunne linkes til alskens udredning – but who would care?
På sin vis er De Radikale nok det mest moderne parti i tiden, i det en løbende justering i positioneringen i politikkens magtspil fastholder medieinteressen for partiet og en hermed en folkelig interesse for parlamentarismen: regeringers afhængighed af folketingets aktuelle flertalsforhold bliver et fast politisk hotspot.

Om De Radikale (og fru Vestager) i særlig grad af netop unge vælgere vil blive belønnet for denne indbyggede smartness, vil vise sig i en fremtid som sagtens kan være tættere på end de store medier taler/skriver om lige for tiden.
Venter der et snarligt nyvalg i kulisserne??