EXIT MORSI

Mubarak                  Morsi                Mansour

 



Efter årtiers forbud af det Muslimske Broderskab var det forventeligt at mange af dets medlemmer under præsident Morsi så chancen for at islamisere Ægypten. Præsidenten ”skulle” dog ikke alene tilgodese Broderskabet men endda yderligt gående muslimer som i grunden så omvæltningen efter Mubarak som et ”demokratisk mellemspil” på vej til Allahs rige på jorden.

Broderskabets valgsejr i Ægypten har for nogle islamister været et signal til at forny bestræbelserne hen imod et nyt kalifat som skal samle alle (selvfølgeligt muslimske) arabere¹.
Stillet overfor sådanne forventninger og samtidigt overfor en mere verdsligt orienteret opposition havde Morsi ikke en reel chance i løbet af bare ét år at formidle et billede af en fremtid, som kunne rumme så modsatrettede forventninger.
Dertil kommer at verden (med få undtagelser) er presset af en økonomisk krise, som nødvendigvis slår igennem i Ægypten også, hvor systemskiftet fra militærdiktatur til parlamentarisk demokrati skulle ledsages af økonomisk fremgang.

Men uanset begejstringen over Morsis fald hos mange mennesker som jeg sympatiserer med og i mangt og meget er enig om så vil jeg fastholde følgende:
I demokratier vælter man ikke demokratisk valgte ledere ved kup men ved stemmeurnerne. Militæret kan – uanset dets egne intentioner – ikke være en institutionaliseret instans som ”holder demokratiet i ørerne”. Ægte demokrati kendes ved, at man respekterer og forsvarer sine modstanderes ret til at ytre sig og blive valgt. Kun at støtte sine egne er grundlaget for DIKTATUR – uanset om den er verdsligt eller religiøst orienteret.

Selvom vi nødigt vil indse det, så er den borgerlige demokrati som vi kender også presset meget i mange lande i Europa – og ikke alene i de nye forholdsvis nye demokratier som først blev etableret efter murens fald.
At lade såvel Ægypten (og andre efter det arabiske forår nu mere demokratiske lande) såvel som Europa syd for Alperne ”sejle deres egen – økonomiske - sø” falder sikkert i smag hos mange af vores politikere. Vælger vi dem - med blikket stift rettet mod vores trækprocent - vælger vi fremtidens katastrofe(r).

1se evt. http://www.theblaze.com/stories/2012/05/07/egyptian-cleric-claims-muslim-brotherhood-presidential-candidate-will-make-jerusalem-the-capital-of-the-caliphate/

baby-misbrug

 

”Facebook-babyer misbruges af pædofile
Billeder på Facebook af nyfødte babyer misbruges af pædofile
Knap har mødre født, før de lægger billeder af deres dejlige babyer på Facebook. Men hvis bare de vidste, hvad de billeder kan blive misbrugt til, ville de måske tænke sig om en ekstra gang.
Det siger Gitte Jakobsen, særlig rådgiver i Red Barnets hotline mod børnepornografi, til MetroXpress.
Mor og far vil vise hele verden hvor skønt, det er. De tænker naivt, at kun familie og venner ser det, siger Gitte Jakobsen.
(...)
Undlad under alle omstændigheder at vise barnets kønsdele og numse. Læg f.eks. et tæppe over, siger Gitte Jakobsen.”

02. juli 2013 - http://ekstrabladet.dk/112/article2029403.ece

Hallo!!?? Handler det her om overgreb på uskyldige børn?

Handler det her om at børn (altså ikke deres billeder men børnene selv) bliver bragt i ydmygende, skadevoldende, skræmmende situationer for at tage pornografiske billeder af dem?
Nej. Dette handler om, at mange mennesker synes at det er ulækkert og perverst at der findes mennesker som kan blive seksuelt opstemte eller endda tilfredsstillede af at se på eller også mishandle billeder af babyer.

Jeg kan da sagtens synes at det er ”ulækkert”. Det er/ville også være ulækkert hvis det var babydukker. Skal salg af babydukker så forbydes, og babydukkers numser og evt. kønsdele tildækkes?

Billeder af kendte og ukendte kvinder og mænd, piger og drenge i mere eller mindre afklædt tilstand bliver utvivlsomt misbrugt på samme måde. Skal alle disse billeder væk fra internettet, bøgerne, museerne, de græske vaser, de romerske mosaikker, de indiske templer....

Er er vi på vej til vores egne ”talebanske” tilstande? Småbørn, der skal pakkes i heldragter når de leger ved stranden. ”Hudfarve- og sexords-filtre”, der skal installeres på alle computere allerede af softwareleverandøren?

Hvis vi vil holde nogenlunde styr på, hvad samfundet skal forhindre, forbyde og forfølge, så skal/kan ikke vores smag eller afsmag/afsky være rettesnoren – men alene en rational overvejelse, om det som vi tager afstand fra og som vækker vores afsky de facto volder skade på konkrete ofre og derfor skal forbydes.

Ellers ender vi i et "retssamfund" hvor det f.eks. er forbudt at onanere - med eller uden billeder - fordi det strider imod ”moralen” eller nogle menneskers religiøst bestemte forestillinger om ret og uret.

l'art pour l'art eller l'art pour de l'argent

l'art pour l'art eller hvad?

At leve i et tomrum - eller bare afskåret fra resten af menneskeheden som permanent tilstand - fremstår sommetider som idealsituationen for det skabende menneske – det romantiske geni som i sin tragiske titaniske og desperate ensomhed tvinges til at skabe det fuldendte, det ekstreme, det sublime - den døve Beethoven der topper som genial komponist da han allerede er afskåret fra at høre sine egne værker.
Men det at BEETHOVEN ikke hørte sine sene værker betød jo IKKE at andre heller ikke fik dem at høre.
Hvis vi alle var genier inde i vores egne hjerner, multikunstnere der kunne spille på alle kunstarters og genres tangenter, var det vel ideelt at være asocial isoleret.
Måske udspringer dette romantisk-tragiske kunstnerideal af monoteismen: at være skaber er et ensomt, men uendeligt storslået projekt.

Dagens økonomiske markedsvirkelighed angriber jo denne drøm på den mest nedrige og nedslående måde, der hvor kunstnerisk kvalitet mister al relevans i det øjeblik den ikke kan begå sig som vare.
Der kan man sagtens drømme sig til(bage) til elfenbenstårnet, hvor kunsten og videnskaben trivedes for deres egen skyld – i ophøjet ensomhed.
Sådan en nostalgisk længsel efter en fortid der allerede for længst var forbi da FØRSTE Verdenskrig brød ud kan kun føre til kulturelskeres kavaleri-angreb på økonomisternes maskingeværbevæbnede stillinger: spektakulære iscenesættelser af kamikazeprojekter.

Kunsten og kulturen skal have deres plads i den SOCIALE virkelighed, folde sig ud og virke som menneskelig interaktion men IKKE først og fremmest som salg og køb. Bevares – jeg ved godt: meget af det som vi ”konsumerer” som kunst og kultur er kun blevet til, fordi kunstneren var sulten, grådig eller begge dele. Sulten kan vi sagtens stille, hvis vi gør op med os selv, hvad vi får foræret der hvor vi møder musikken, maleriet, digtet, romanen, filmen... - og hvad vi så skylder for at sikre de mennesker som evner at være kreative skabere og dermed bidragsydere til vores største oplevelser af menneskelig formåen.

At bidrage til grådighedens kultur ved at forgylde enkelte ”genier” eller ”managerskabte plastikdukker” bare for at være med i en kunstig glædesrus og/eller et iscenesat pseudofællesskab er en stor del af det som markedsføres som kunst+kultur. Det er dog ikke andet end et møde mellem bedrag og selvbedrag på markedspladsen.

Æstetik og formering

 

Æstetik og formering

Om synssansen som formidler/udløser af tiltrækning

Med udgangspunkt i designet af vores kokkeknive på en magnetholder kom vi (min kone Bente og jeg) til at snakke om, hvordan/hvorfor noget virker pænere end noget andet – og pænere = mere tiltrækkende.

Det er til at kapere, at vores ret udviklede hjerne foretrækker ”det gyldne snit” ved dimensionering af billedrammer og tusindvis af andre ting.
Men hvordan går det til, at et bestemt mønster på f.eks. en han-påfugles hale stimulerer en hun-påfugl?
Denne hun kikker jo ikke på denne hale og tænker: ”den er godt nok flot, sikke nogle changerende farver … han må være velhavende”.
Derimod er det IKKE overaskende at visse duftstoffer virker tiltrækkende – der skal jo knap nok hjerne, til før de virker.

Men SYNSSANSEN? - her handler det jo ikke blot om RØD eller GUL men om komplekse differentierede signaler – artsspecifikke åbenbart! Og dog: vi mennesker synes jo også at påfuglens hale er flot – men der er nok ikke ret mange kvinder/mennesker som ligefrem synes at den er sexet.

Og dog – der er ret mange mennesker som pynter sig selv med alskens fjer – som regel mændene ved naturfolk, og kvinderne hos os ”kultiverede”.

…. Og så er der jo bare alt det andet fra flotte fisk til flotte blomster (især blomsterne ”snyder” dog også med duftstoffer!).

Det korte af det lange - at farver virker tiltrækkende er ikke overraskende, men at geometrien og kompleksiteten udvikles i arternes kamp om formering og overlevelse - længe før intellekt kommer ind i vores evolution - er fascinerende.

Alt er sex – næsten da

Kierkegaard - og sex i virkeligheden

"Det kommer an på at forstå min bestemmelse, at se, hvad guddommen egentlig vil, at jeg skal gøre; det gælder om at finde en sandhed, som er sandhed for mig, at finde den ide, for hvilken jeg vil leve og dø."

(fra Kierkegaards optegnelse fra Gilleleje i 1835¹ - altså ikke en ”romanfigurs” udsagn - hvor man altid kan diskutere om det er noget Kierkegaard mener eller fremstiller som en af tankens/tænkningens muligheder)

Citatet viser at Kierkegaard lægger særlig vægt på den enkelte persons beslutning. Han finder det mere afgørende, at mennesket er præget af lidenskab og engagement end at dets forestillinger er i overensstemmelse med virkeligheden. Netop derfor siger han også, at subjektiviteten er sandheden.

”Har du tænkt på Gud i dag?
Han har tænkt på dig!”²

Det ved de (og Kierkegaard) ikke en skid om!

Det er deres trossag

men ikke min.

Hvis jeg nu ikke er med på denne totale subjektivisme, hvor alt bare er en projektion af mit ego – men det meste også eksisterer udenfor mig – omend utilstrækkeligt erkendt gennem mine sanser og min limiterede intellektuelle formåen – så bliver hr. Gud filtreret fra af mit endda ret grovmaskede forstandsfilter³.

Jeg vil derfor gøre (prøve at gøre) det JEG (og ikke den selvopfundne guddom) vil – og i denne gøren og laden forholde mig til den virkelighed som findes; thi hvis alt det jeg ser, oplever, sanser og kun delvist forstår kom fra ”mit indre”, var jeg Gud – og alle I andre kun mine projektioner – så vær I glade for at I ikke er det!

Let´s talk about sex

Det er fornøjeligt at skrive og læse om sex.

Men ... da virkeligheden findes, findes sex også udenfor min "fantasi", bøgerne og poesien.

Lavpandet som jeg er, så er sex for mig bedre som interpersonel begejstring og udøvet motion end læsning/oplæsning/videokikning...og endda drøm!

Til gengæld er jeg som freudianer en indædt fortaler for sublimering: herlige er alle disse store kunstværker og åndelige bedrifter opstået på baggrund af vores tæmmede og afledte dyriske drifter.

Og ... som skrevet af frk. Sommer, så synger, taler, skriver mange af disse slet ikke om erotik – men betager os voldsomt – medriver os i noget som vi kun genkender i forelskelsen, hvis vi forsøger at genkende dem i barndommens følelsesregister.

Derfor er hverken ”Fifty Shades of Grey” eller ”fremmed under samme hud” must have for mig – men sidstnævnte er mig et meget vellomment seksualpolitisk slag i bolledejen med sproglig kvalitet og stor oplevelsesværdi.

Die Sphinx

(uddrag fra Heinrich Heine. Buch der Lieder 1827; Vorrede zur dritten Auflage)

Ein schönes Weib!

Der weiße Blick,

Er sprach von wildem Begehren;

Die stummen Lippen wölbten sich

Und lächelten stilles Gewähren.

(...)

Lebendig ward das Marmorbild.

Der Stein begann zu ächzen-

Sie trank meiner Küsse lodernde Glut

Mit Dürsten und mit Lechzen.

(…)

Sie trank mir fast den Odem aus

Und endlich, wollustheischend,

Umschlang sie mich, meinen armen Leib

Mit den Löwentatzen zerfleischend.

p.s.

jeg ved godt, at (også??) jeg egentlig er usympatisk (opblæst til det ulidelige – og dog selvironisk og dog stivnakket), når man lærer mig bedre at kende – men trods alt ærlig – ofte ud over høflighedens grænser.

1 Fra sin tidligste ungdom til sin død førte Søren Kierkegaard (1813-55) journaler og notesbøger.
(...)
Her fremtræder den rigtige Kierkegaard for første gang.
Journalen AA indeholder Kierkegaards optegnelser fra sommeropholdet i Gilleleje 1835, hvor han kom til den selverkendelse: »Det kommer an paa at forstaae min Bestemmelse, at see, hvad Guddommen egentlig vil, at jeg skal gjøre; det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe.« Her ligger frøene og spirer til den filosofi og kristendomsforståelse samt til den litterære form, der senere foldede sig ud i fuldt flor i værkerne.

http://www.sk.ku.dk/sks17.asp

2 Dette slogan er (var?) til at læse i en opslagskasse foran Bethaniakirken i Aalborg.

3 I de mere religiøse værker argumenter Kierkegaard for, at det ikke er at vide, om Gud eksisterer eller om

kristendommen er sand. Han mener, at man kun igennem troen kan opbygge et forhold til Gud.

Lean University

 

Der hersker tilsyneladende iblandt udefrakommende undervisere og studerende undren over det lave niveau på de danske humanistiske universitetsuddannelser.

http://politiken.dk/debat/ECE1306556/professor-dansk-humaniora-er-en-skandale/

Det kommer sig af, at disse mennesker oftest kommer fra ret tilbagestående lande, som endnu ikke har indrettet deres humanistiske uddannelser efter moderne management-principper.

Det er derfor på tide, at gøre disse individer begribeligt, at de kan ”skik følge - eller land fly”.

Danmarks regering og Danmarks erhvervsliv (deriblandt universiteterne) er stærke fortalere for new-normal-project-management og Toyotas lean-princip: Har et fag kun få studerende med moderate eksamensresultater og lover faget som sådan i en kost-benifit analyse ikke afkast over gennemsnit, er der ingen grund til at spilde for mange forelæsninger eller for høje underviser-I Q på disse områder.
Kun på denne måde kan man målrettet opnå den ressourcestyring som er brug for, hvis Danmarks uddannelsesfabrikker skal være økonomisk konkurrencedygtige.
Modellen er også nemt at forstå:
En studerende som læser erhvervsøkonomi eller erhvervsjura har rimelige udsigter til at havne i en erhvervslederstilling med en årsløn på 12 millioner kroner (gennemsnit for danske topchefer) mens en humaniorastuderende som f.eks. læser dansk i bedste fald bliver afdelingsleder (tidligere professor) for dansklærerproduktionen med en årsløn et godt stykke under én million.
I selve humanistproduktionsafdelingen er det derfor absolut nødvendigt at holde sig til et stramt minimumsniveau:
Én studerende har krav i 15 minutters undervisning per uge. Er der fire studerende på et kursus er det allerede op på 1 time, og kan man mønstre 20 deltagere er man op på de fem ugentlige undervisningstimer som skulle være fuldt tilstrækkelige efter de nuværende erfaringer.

Når det gælder underviserne skal man følge samme intelligensressourcebesparende fremgangsmåde.

Lad os være rimelige og begynde med et minimumskrav på en IQ på 100 (gennemsnit) for en underviser i humanistproduktionen. Hver studerende på holdet udløser så én I Q-kvotientsprocent-tildeling. Således kan et hold på 20 studerende forvente en underviser med en IQ på 120. Vi forstår, at man således kan rekruttere egnede undervisere for ret beskedne anskaffelses- og driftsmidler.

At sætte tæring efter næring er et grundlæggende princip som SKAL gælde hele samfundet og MÅ ikke forplumres af sentimentale, forældede dannelsesidealer som kun har ført til samfundsundergravende tænkning og utidig kritik.

Fej(l)kalkulation

 

Fej(l)kalkulation

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/254607/laerer-forhandlingerne_er_brudt_sammen.html

Nu er Regeringen og KL nået så langt i REGERINGENS NEW NORMAL STRATEGI at lærerne højst sandsynligt er lukket ud af skolerne fra tirsdag efter påske.
Der var fra første færd lagt op til happy slapping af lærerne for åben skærm:
Ingen kan lide lærerne – bortset fra dem selv – og især er folk vrede over at de går tidligt hjem og har mange og lange ferier – hvorfor skal de have det så fedt, hvis vi andre får det værre og værre...
At der er møder om aftenen, forældre i telefonen (og kollegaer og evt. skolelederen) - også om aftenen, at stile og andre opgaver ikke er selv-rettende, at det kræver forberedelse at holde ordentlig undervisning kan/vil man ikke forstå eller høre på,
MEN hvis man i en normal arbejdssituation, hvor man løser en opgave, støder ind i problemer eller spørgsmål, så er det en del af arbejdet at stoppe op med selve opgaven for at finde mere information, lægge den til side for at tage andre ting og sager op i stedet for..alt sammen i arbejdstiden.
Forestil dig nu læreren, som går ind til timen, hvor hun i princippet ER kompetent i faget og så bare starter timen, og satser på at det nok skal gå: kan hun finde på relevante arbejdsspørgsmål – sådan bare ud af ærmet? Kan hun kontrollere indkomne svar bare ud fra paratviden – eller skal hun så bare gå ud på skolebiblioteket og sige til ungerne, ”I bliver bare her” jeg skal lige bruge et par timer og så har jeg nogle gode opgaver og svar til jer??
Opgaverne skal selvfølgelig udarbejdes på forhånd og svarene tjekkes i fri(undskyld)forberedelsestiden.

Ovenstående kan vel ALLE forstå, hvis de vil.

Man kunne selvfølgeligt i stedet for lærerne engagere en stor skare (ultrabillige??) standupper for at underholde børnene i timerne frit fra leveren. Børnene ville jo nok kunne lide det ...og den dag disse børn skal ud af (Folke)skolen for at blive til noget, så forventer de, at det bliver skidesjovt det hele...
Nok om det.
Finansminister Corydon og KL's chefforhandler Ziegler stiller gerne op som løgnagtige robotstøvsugere i forhåbning om at blive de hårdtslående vikingehelte, som mange har ventet på
”- dem som slog lærerne ned for fode -”
og hermed opfylder skuffede ekselvers trang til kompensation for genopretningspakkens dårligdomme.

DE HAR DOG FORREGNET SIG FOR SÅ VIDT SOM MANGE ALMINDELIGE LØNMODTAGERE KAN SE OG FORSTÅ, HVAD DENNE NEDSABLING AF OFFENTLIGT ANSATTE GÅR UD PÅ: OMFORDELING AF PENGE OG ARBEJDSBYRDER – PENGENE OPAD I SAMFUNDET – BYRDERNE NEDAD.