Hjernen bliver sjoflet bort

Vi er jo selv ud om det . ”vi” dvs. jeg er også en af de skyldige.

Jeg sidder her en søndag formiddag med radio24syv i baggrunden i stedet for P1, den station som næsten hver søndag skræmmer mig væk med gudstjenesten. Så nu hører jeg aldeles selvforskyldt det underholdende men i grunden pinligt åndsforladte program ”det vi taler om – Danmarks bedste sladderprogram”.

Og hvad tales der om? Om alt muligt, men der bliver altid grinet mest, når det bliver sjofelt eller i hvert fald lummert. Det lyder som om værternes/programdeltagernes latter oftest udløses af en trang til at dække over, at man selv bliver pinligt berørt men dækker over det med et dumt grin.

Det kender de fleste vel til, og det kan også handle om andet end sex, bare der er tale et tabu om – racisme fx …...

Nu er det jo på sin vis fint at kunne grine ad tabuer, men at grine i stedet for at tage stilling, er billigt og netop åndsforladt.

Dette er dog kun den ene side af medaljen, da humor jo ikke alene er noget privat men en stor del af underholdnings- og medieverdenen, hvor forskellige emner slås om at få mennesker tiltrukket og underholdt og sommetider ligefrem oplyst ved samme lejlighed.

Det har så i den store, borgerlige offentlighed med en gammeldags smagsdommeri i forhold til det som får lov til at komme ud over rampen haft den fordel, at dem som ville sælge deres humor måtte træde et par skridt tilbage når det f.eks. handlede om sex eller racisme eller... og så måtte man ofte finde andre emner: Hænge nogle folk ud for grådighed, dumhed, uhæderlighed – hvilket kan være meget nyttigt når det drejer sig om magthaverne. Man var mere tilskyndet til at gøre grin med almene samfundsforhold eller lokale forhold som gjorde sig fortjent til kritik.

Bevares, denne form for satire findes der jo stadigvæk en del af.

Men når det højeste grin der måles altid er det som dækker over pinligheden, så vil nidkære medieøkonomer give folk det, som de tilsyneladende kan lide bedst.

På denne måde vinder det pinligt sjofle, racistiske frem; ikke fordi vi bryder os om det men fordi vi gemmer os bag det billige grin

Vi får således serveret det, som vi har gjort os fortjent til.  

NEXT STOP DAEXIT

Next stop ”Dæxit” (Danish Exit)

Allerede i opløbet til og især nu efter nejet til mere EU-samarbejde tegner sig et billede, hvor Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative, Venstre og måske endda Socialdemokratiet kan finde sammen om at flokkes om David Camerons (den britiske premierministers) EU-politik, som stort set gå ud på, at man (med sine bankstyrede skatteunddragelseshuller/taxhavens) gerne vil have fri adgang til det europæiske markedet – men ellers ikke vil betale nævneværdige bidrag eller bidrage til løsning af socioøkonomiske problemer på kontinentet. Man har ligesom Danmark (efter 1864) et ønske om ”splendid isolation” som man kun ønsker at pille ved, når graverende økonomiske fordele taler for det; f.eks. ved folkeafstemningen i 1972, hvor landbrugseksporten var alvorligt truet, da et økonomisk groggy Storbritannien vrangvilligt meldte sig ind i EF.

I Storbritannien, hvor David Camerons Konservative er stærkt præget af en anti-EU-fløj, og presset fra UKIP (Englands pendant til Front National i Frankrig eller Pegida i Tyskland) vokser, er der for længst lagt op til en folkeafstemning om Storbritanniens videre forbliven i EU i 2016.

Man skal ikke være et stort orakel for at regne med et britisk nej til EU ved denne lejlighed.

DF (Søren Espersen) har allerede klart meldt ud, at man gerne lægger sig op ad Storbritannien og når den dag kommer, er Venstre, De Konservative og (sandsynligvis) Socialdemokraterne med på denne linje – og der vil være STOR opbakning fra de danske vælgere, når det handler om at forlade EU.

Den kommende ”Dæxit” vil være en sejr for det danske demokrati - lige som lignende kommende folkeafstemninger rundt om i Europa, hvor højrenationalisterne bidrager til af afvikle europæisk samarbejde.

Desværre vil EU's svækkelse/lammelse/afvikling være en demokratisk pyrrhussejr i et Europa, hvor udemokratiske bevægelser og politikere allerede nu står i kø for at vende tilbage til 1930ernes mere eller mindre fascistiske tilstande.

Tid til EFTA?

Tid til EFTA?

European Free Trade Association er en international frihandelsorganisation, som har den erklærede målsætning at fremme økonomisk udvikling gennem frihandel. 
I dag består EFTA af Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein.

Da jeg tager det som givet, at folkeafstemningen den 3. december ender med et nej, står det ret klart, at danskerne egentlig ikke vil EU. Det varer nok ikke alt for længe, før Storbritannien melder sig helt ud af EU.

At EU siden Anden Verdenskrig har skabt nære, venskabelige forhold mellem Frankrig, Tyskland og BENELUX-landene, som tidligere var fjender i 2 verdenskrige og at Balkan-halvøen med de tidligere jugoslaviske delstater kan holde nogenlunde fred med udsigt til at komme med i Unionen spiller jo ingen større rolle for danskernes forhold til den Europæiske Union.

Derfor er det vel ikke helt så langt ude, at vende tilbage til et 5 år gammelt indlæg fra Folkebevægelsen mod EU:

http://www.folkebevaegelsen.dk/om-os/materialer/folk-i-bevaegelse/folk-i-bevaegelse-1-6-2010/folk-i-bevaegelse-2-2010/article/efta-alternativ-til-eu-i-50-ar

Hvis Storbritannien også vender tilbage til EFTA har Danmark fundet et nyt ståsted, som integrerer engelske og schweiziske bankers interesser med Norge som olieleverandør, hvor Danmark oven i købet har Grønland med i posen som et fremtidigt udviklingsområde med uudnyttede råstofreserver.

Denne genetablerede EFTA kan uanset Schweiz' nuværende neutralitet sikkert yde et stort bidrag til NATO og til USA's bestræbelser for at fastholde det nordatlantiske område og tiltræde den transatlantiske frihandelsaftale TTIP, med udsigt til at ekspandere ind i Østersøen via Polen og de Baltiske Stater som nok gerne følger Storbritannien ud af EU, hvis de dermed kan komme længere ind under USA's militære og økonomiske paraply.

p.s.

Dette fremtidsscenarium er en elendig løsning for Europa som helhed, men …..

….Skindet er altid nærmere end skjorten …???

Vestens Orden og IS

Så længe Vestens ”tilbud” til den islamiske verden er rå kapitalisme vil fascismen under dække af Islam trives.

Overfor IS-angrebenes grusomhed, enten i Frankrig eller Irak, Syrien osv. har vi som svar kun bombeangreb, skræk, hovedrysten og håb på en effektiv kontrol ved grænserne og i samfundet som helhed, men INGEN forestilling om, hvordan vi skal komme ud af denne lammelse.

Da Europa var i knæ efter Første Verdenskrig og Mellemeuropas og Østeuropas monarkier som i 1800-tallet havde repræsenteret ”fader stat” var borte, så vandt fascismen frem vidt og bredt, med ideer om national storhed, hævn, racestolthed og en stærk, hensynsløs, indiskutabel ”orden”.

I Italien var fascisterne allerede ved magten i 1922 mens det i mange andre lande varede lige indtil krisen i 1929 indtil fascismen og racismen blev den indlysende ideologi og styreform for ikke alene Tyskland og Østrig men mange andre lande i mellem- og Vesteuropa: Spanien, Portugal, Ungarn, Bulgarien og Rumænien.

Dengang var det ikke friheden, men ”frelsen” masserne som var ladt i stikken af den gamle orden higede efter:

”Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.”

Sådan lyder sidste strofe i sangen ”Altid frejdig, når du går” hvis tekst stammer fra 1867 og benyttedes bl.a. som motto af frihedskæmperne under den tyske besættelse.

MEN desværre kunne og kan sådan en sang også fascister, nazister og djihadister synge med på....

Og hvem er så deres fjende? Det er selvfølgelig modstanderen som ikke vil underordne sig, vil forhindre oprettelsen af den totale orden under guds eller førerens regime. Og i dette opgør kommer ingen nåde eller medlidenhed i vejen. Der bestemmer det Gamle Testamente, racistisk lovgivning eller shariaen.

Så længe Vesten ikke formår andet, end at vælte ”stygge” diktatorer og monarker af pinden for at lade ”demokratiet” komme til som ramme for et nyt regime, hvor alverdens koncerner og storbanker kan overtage markedet i ly af kransekagefigurer, således at enhver samfundsmæssig ansvarlighed og ”guddommelig” orden forsvinder til fordel for korruption, kasinoer og swetshops, har vi intet forstået – og da slet ikke vores egen europæiske historie.

At freden kunne finde fodfaste i Europa efter Anden Verdenskrig beror dels på den geopolitiske atomare pat-stilling mellem USA og Sovjetunionen, men hvad den interne sociale fred angår i høj grad en konsensus om, at social retfærdighed og sikring var en overordnet målsætning – ikke kun for socialister og socialdemokrater men også for de fleste borgerlige partier med regeringsansvar. Denne målsætning skulle ikke alene gælde Europa men på længere sigt hele verden. FN og ulandshjælpen blev ikke opfundet som finansieringsmodel for grænsehegner!

Lige efter Verdenskrigen havde man endnu ”lektien” frisk i hukommelsen, hvilket fremgår af

AHLEN PROGRAM FOR CDU (Tysklands store borgerlige Parti) fra den 3. februar 1947

Her er indledningen oversat (af PB):

”Det kapitalistiske økonomiske system har ikke ydet retfærdighed overfor det tyske folks statslige og sociale livsinteresser.

Efter det forfærdelige politiske, økonomiske og sociale sammenbrud som følge af en kriminel magtpolitik kræves en grundlæggende nyordning.

Indhold og formål med denne sociale og økonomiske orden kan ikke længere være den kapitalistiske profit og stræben efter magt, men kun velfærd for vores folk. Ved en socialøkonomisk nyordning skal det tyske folk få en økonomisk og social forfatning, 

der er i overensstemmelse med menneskets ret og værdighed, 

som tjener den åndelige og materielle udvikling af vores folk

og sikrer den indre og ydre fred.”

68 år er et menneskealder og tid nok til at fortrænge næsten alt, hvis ens kortsigtede økonomiske interesser taler for det. Men det gør os desværre kun dummere og mere sårbare overfor fascismens genkomst der eller her.

MAN IS A RELIGIOUS ANIMAL

MAN IS THE ONLY ANIMAL THAT LOVES HIS NEIGHBOR AS HIMSELF AND CUTS HIS THROAT IF HIS THEOLOGY ISN’T STRAIGHT

Mark Twain frequently spoke about religion. Even though he was raised a Presbyterian, as a humorist, he understood just how serious, deadly and unforgiving religion – all religions - could be:
“Man is a religious animal. He is the only religious animal. He is the only animal that has the true religion – several of them,” Twain wrote in ”Following The Equator”.

http://www.gutenberg.org/ebooks/2895

And in ”The Lowest Animal” he wrote:
“He is the only animal that loves his neighbor as himself and cuts his throat if his theology isn’t straight. He has made a graveyard of the globe in trying his honest best to smooth his brother’s path to happiness and heaven.”

http://grammar.about.com/od/classicessays/a/The-Lowest-Animal-By-Mark-Twain.htm 

The power of pessimism

It’s not based on experience that people have started thinking of happiness as something everybody’s entitled to all of the time, but ”Positive Thinking” - a range of ideas and techniques associated with the psychology of achievement. It is the main idea behind the self-help movement that originated in the United States and has since become very influential worldwide.

One of the most prominent advocates of positive thinking is Professor Martin Seligman - an American psychologist famous for his work on learned optimism.

According to Seligman, when faced with something negative, people can choose to place either a temporary or a permanent frame around it. People have an internal dialogue where they might say to themselves, “This is my fault. It’s going to get worse and there is nothing I can do about it. It will last forever”. Others, however, might say to themselves, “What happened was out of my control. The situation is only temporary and, I can change things for the better.”

BUT in the headlong pursuit of ever-present positivity, we might be shooting ourselves in the feet. Constant positive thinking - insisting that “everything works out” - offers positive thinkers no back-up plan for when things don’t.

An average person doesn’t experience positivity at a manic level, but it is possible for us to get carried away by positive feelings, to lose our judgment, and do something we wouldn’t normally do. Positive thinking can also become a way of avoiding necessary action, an issue.
People who use positive thinking as a defense are trying not to feel anxious when they should. Some amount of anxiety is often necessary for motivating us to act in certain situations. Covering up this anxiety with a cheery face can actually make our situation worse because we’re less likely to address the underlying issue. But the sooner we take action, the less likely anxiety is to interfere with whatever it is we’re trying to do, says Julie Norem, professor of psychology and author of The Positive Power of Negative Thinking.

Efterladenskaber

http://www.casa-analyse.dk/files/rapporter-social-arbejdsmarked/2014/12831_casa_rapport_web.pdf

uanset man i vores alder hinsides de 60 kan føle sig lidt mistrøstigt over, at vores alderdom ikke vil være præget af samme fremgang som vores ungdom, så må jeg indrømme, at vi for fyrre år siden fik efterladt et samfund på vej til større social retfærdighed og mere fred i verden – mens det samfund vi efterlader til de kommende generationer – på trods af relativ større velstillethed – er på vej i en hel gal retning. Derfor har jeg væsentlig mere sympati (eller kald det medlidenhed) med den ungdom som er på vej ind i en særdeles usikker fremtid end mig selv og mine aldersfæller, Vi er jo alt i alt ansvarlige for miseren – ikke nødvendigvis personligt men i hvert fald som en generation som gik fra social engagement for helheden til Dansk Folkepartis fremmeste støtter.