(frit efter Robert Musil)
fredag den 9. marts 2012
En ung og menig vælger af Liberal Alliance set indefra
Et varigt ophold i en velordnet stat har noget
spøgelsesagtigt over sig; man kan hverken træde ud på gaden, drikke et glas
vand eller benytte offentlig transport, uden at komme i berøring med et
kæmpemæssigt, udspekuleret apparat af love og relationer, som skubber rundt med
en eller bare fastholder en i tilværelsens rutine; man kender kun ganske få af
disse kræfter, som griber ind i det allerinderste, mens de selvsamme kræfter
samtidigt fortaber sig i et netværk, hvis sammensætning endnu intet menneske
helt har gennemskuet. Derfor fornægter man dem, ligesom daglig tale
fornægter luften og hævder om den, at den er tomheden selv. Tilsyneladende bunder det deri, at alle disse
fornægtede kræfter er lugt-, farve- , vægt- og anstandsløse som vand, luft, rum
og penge og derved lader os opleve livet som en spøgelseshistorie. Mennesket
kan til tider blive grebet af panik som i en afmægtig drøm, hvor man i en storm
af bevægelser slå omkring sig som et dyr, som er blevet fanget i et
ubegribeligt net.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar