KRISE OG ANSVAR

En verden i krise, stigende arbejdsløshed, stigende elendighed.
”Løsningen” i følge vores vismænd, økonomer og politikere (lige fra socialdemokraterne, demokraterne i USA og hen til britiske konservative og texanske republikanerne) er:

- mere konkurrencedygtige virksomheder/større eksport via lavere lønninger

- øget produktion og energiproduktion

- billigere energi

- større arbejdsindsats/flere arbejdstimer fra det enkelte menneske

Hvem mangler den merproduktion (og de deraf resulterende produkter) som man satser på?

Er det tøj til de frysende flygtninge i Syrien og omegn eller de sultne i Afrika eller Bangladesh?

NEJ – de kan nemlig ikke betale!

Hvis jeg gik ned i banken og hævede pensionsopsparingen for at bygge et sommerhus for derefter at udleje det til eventuelle tyske turister, så ville det i henhold til gængs økonomisk tankegang være rigtig og ansvarlig i nuværende situation!

Ok – det ville give arbejde til nogle håndværkere og måske (??) bringe valuta til landet.

De håndværkere som endnu har arbejde herhjemme knokler nu om dage som bæster for at beholde deres job – og deres ekstra arbejdsindsats gør så nogle kollegaer/arbejdskammerater overflødige. Så får de at vide, at deres lønninger er for høje, så de skal ned i løn så de kan konkurrere med tyskerne

– og gør de det, så kan måske nogle tyskere blive arbejdsløse i stedet for dem - velsagtens de tyskere som man gerne havde set som turister i ”mit” sommerhus - eller eventuel deres boss som så skal drosle ned og så alligevel ikke kommer...

Hele den globaliserede verdens økonomiske totalcirkus går i denne krisetid ud på at spille sortepeter videre: INGEN af de borgerlige/liberale/socialdemokratiske økonomer med blikket rettet stift på produktivitetsstigninger og konkurrenceparametre har en bæredygtig forestilling om, hvad der sker med os mennesker og vores klode i deres ressourcekrævende, menneskefjendske meningsløse kapløb. ”Meningen” er flere penge til dem som har mange i forvejen – det ”kræver” den globale konkurrence. En texansk republikaner eller en dansk liberalist vil kalde denne ideforladte selvmordskurs ”frihed”. Tak for kaffe.


 

Sexistisk reklame med kvinder/piger – til kvinder/piger??

I store billedannoncer gør Fields shoppingmal opmærksom på, at de nu også har søndagsåbent.
Teksten lyder: altid åben – også om søndagen -
altså ren og skær oplysning? Mon dog? Denne nyhed præsenteres i annoncerne af en meget ung kvinde som skal se så udfordrende ud at tanken uvilkårligt falder på prostitution.
Men ikke nok med det, så er der i denne annonce en yderligere henvisning til ”faget” via en gammel, berømt film: ”Aldrig om Søndagen”.
I filmen (som spiller i Athens havneby Piraeus) inviteres vi med ind i nattens dronning, Ilias verden, hvor alt kan ske. Ilia elsker livet i sin skønne by ved havet, og alle byens mænd er vilde med hende. En dag kommer den nydelige amerikaner, Homer, sejlende til byen og forsøger at omvende hende. Men han har stadig meget at lære...
Selvom de fleste unge mennesker næppe kender til filmen, så vil de fleste genkende titelmelodien: aldrig om søndagen
Men hvordan/hvorfor vil(kan?) man lokke piger/kvinder til shopping om søndagen med tilsyneladende tilbud af pigesex? Handler det her om ren og skær narcisisme hos unge modehungrende eller kommerciel satsen på homoerotisk tiltrækningskraft? Jeg spørger bare.

Meningsløs Underholdning

Sport er meningsløs underholdning så længe man ikke dyrker den selv.

I disse dage hvor mange igen føler sig trukket hen til skærmen for at følge med i de danske håndboldherrers bedrifter – og jeg skal ikke lyve og sige, at jeg ikke selv er med på en kikkert – er det betimeligt at fundere over, hvad det egentlig skal til.

At der kan sælges varer som der reklameres for på trøjerne og banernes bander er udenfor enhver tvivl. Men hvorfor er alle vi andre som ikke har aktier i sporten involveret i så høj grad?

Der er selvfølgelig en del æstetik i atleters udfoldelse – men den bliver uden videre overgået af f.eks. balletdanserne, som dog slet ikke har samme tilskuerskare som sportsstjernerne.

Så er den aspekt, at især holdsport er en erstatning for stammekrig. At der er noget om det fremgår jo tydeligt deraf, at en del enfoldige fans mener, at de skal slås for alvor på og udenfor banerne med ”fjenden” for at få en fuldgod erstatning for en gammeldags stammefejde.

Giver det mening?? Socialpsykologisk helt afgjort! Og politisk ?– også!!.

De romerske senatorer og sidenhen kejserne vidste hvad der skulle til for at holde Roms fattige masser i ave: brød og skuespil.

Nynazisterne i der 21. århundrede ved også, hvad der skal til for at få retningsløse, voldelige sportsidioter ind på deres politisk bane: kan der bringes racisme ind i de ”sportslige” konfrontationer er de parate og ret effektive til at kanalisere aggressionerne.

http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/broendby/article1888077.ece

”Danmark bankede Rusland” er dagens overskift.

Danmark??

Hvis en russisk gaderøver slår en dansk turist ned for at tage hans penge, skal vi så forstå det sådan et ”Russerne bankede Danmark”?

Det er vel ret så naivt at følge nogle få veltrænede menneskers optræden i ”fysiske” konfrontationer opdelt efter klubber eller nationer, for derefter at give emotionerne frit løb.

At disse følelser bliver udnyttet og at det giver økonomisk og/eller politisk mening er en hel anden sag – men er vi så helt på det rene med, hvilket spil VI så er med på?

Fra makeup til maske

Oprindelig var makeup den sminke som skulle fremhæve og synliggøre den person som bruger makeup – og som regel – når det gælder kvinder – forskønne.

At ”sminke” også kan bruges på en anden måde, kender vi fra krigerkulturen mange steder fra og ”krigsmaling” var/er indianerne langt fra ene om.

Ganske interessant er i denne sammenhæng, at kvinders makeup ved lejligheder hvor ”der gælder” også nogen gange bliver kaldt krigsmaling; ironisk – med en vis distance: f.eks.: „Hun kom i fuld krigsmaling, ung og uspoleret med indbygget selvtillid, urokkelig tro på egne meninger, ubestikkelig, dødirriterende, men med en kampglæde, ...” (Gitte Løkkegaard: Tine Bryld - Et lettere kaotisk ridt; Nordisk Forlag 2009, s.92 ).

På den måde bliver fokus drejet væk fra ”kød(ægteakbs?)marked” og hen mod arbejdsmarkedet, hvor kvinderne skulle ta' kampen op om stillingerne for alvor i de tidlige 1960ere, hvor det var normen at være stærkt sminket – ligesom i dag.

Makeup fungerer siden da for mange kvinder som en maske som skal skjule en mere skrøbelig privatperson som sommetider ikke en gang vil se SIG SELV i spejlet uden makeup.

Denne ”krigsmaling” fungerer sandsynligvis for mange. Jeg skal som mand dog ikke gøre mig klog på, HVOR GODT den virker.

Brugen af ”maskering” til hverdagsbrug indikerer jo, at man ikke stoler på, at man kan slå til uden et sminket og evt. standardiseret ydre.

På billedet ser I Janis Joplin og Amy Winehouse. De hørte hver især deres tid til – og tabte begge to - med eller uden makeup – vel ikke mindst imod den fornemmelse af utilstrækkelighed som misbrugere præges af.

Painted to sell – visible difference

Uanset nyere tendenser i retning af, at også mænd bruger mere eller mindre diskret makeup, så er det stadigvæk kvinderne (og pigerne i næsten alle aldre) som bruger makeup og af mediebillederne og reklamerne bliver opfordret/tvunget til at gøre det.

Hvorfor taler jeg om tvang?

Tvangen til at sminke sig til hverdag og fest udspringer den kendsgerning, at flertallet af kvinderne i dag er sminkede – og mange af dem føler sig nøgne uden sminke – fordi makeup er normen. Man føler sig grimt og usorgneret i forhold til sine omgivelser uden makeup!

I en ikke alt for fjern fortid var det i store dele af den vestlige verden upassende og anstødeligt at være sminket.

Denne afvisning af sminke var begrundet religiøst/moralsk i det man mente, at sminke var seksuelt udfordrende – ligesom at vise ben eller barm. Dette hørte skøgerne (og til mange tider adelen) til.

De store skvulp af makeup til (næsten) alle kvinder kom efter Anden Verdenskrig.

De fleste giftefærdige mænd havde været soldater og deres kvindeideal var for manges vedkommende ikke længere mor derhjemme eller skolekæresten men en ”kvindekompensation” i form af pinup-girls og film- og sangstjerner på frontturné. De var alle sammen massivt malede for at kunne gøre sig på folde-ud-billederne og i konkurrencen til de prostituerede som soldaterne mødte på deres færd fra og til fronten.

Lige siden har flertallet af mændene forventet at kvinderne bærer makeup. Der skal nok også være nogen naive mænd, som tager diskret makeup for den usminkede natur!

Denne påmalede naturlighed er også fjernsynets allesteds nærværende billede af mennesket! ”Almindelige” gæster i nyhederne får også en makeover, før de stilles foran kameraet: Det ville da også være syndt for dem, hvis deres næse glinsede og deres læber var blågrå – når nu alle andre vi møder på skærmen ser meget bedre ud!

Mange kan i dag ikke længere nøjes med at male sig til et mere attraktivt ydre (jeg skriver her bevidst ordet ”attraktivt” og ikke ”kønt”) men benytter sig af kirurgien og kemien/farmacien for at komme pin-up idolerne nærmere. For at kalde denne tendens en ”naturlig udvikling” skal man være markedsøkonom: Alt andet lige har de sminkede tilsyneladende bedre chancer på markedet.

Markedet??
Sminkede/botox-sprøjtede/brystforstørrede/fedtsugede kvinder fra de lavere sociale lag til mænd fra højere sociale lag som har råd ?? 

p.s. Jeg ved godt, at ”visible difference”-serien fra Elisabeth Arden er hudpleje, ikke makeup. Alligevel er de mannequiner som reklamerer for kosmetik-serien sminkede – over det hele!