aarviseren

årviseren Barbara Coudenhove-Kalergi September 14, 2016 Norbert Gerwald Hofer ville som statsoverhoved ikke benægte sin tysknationale identitet. Hvad er så en ”Jahresweiser”? Det er en kalender på ”germansk”. Den bliver udgivet i Klagenfurt, omdøber månederne fra Hartung til Julmond og er illustreret af Odin Wiesinger, Norbert Hofers foretrukne maler og husmaleren for det tysknationale højre. Norbert Gerwald Hofer tilhører denne scene. En nazistisk scene? Nej. Denne scene eksisterer ikke kun siden nazitiden, den er meget ældre og har sine rødder dybt i det 19. århundrede. Dette miljø afviste Habsburg-monarkiets multinationale stat og følte en lidenskabelig tilknytning til det vordende tyske kejserrige (under prøjsisk ledelse, PB). Denne bevægelses politiske arm var det pan-tyske parti under Georg von Schönerer, der havde skrevet en offensiv antisemitisme på sine bannere og dets symbol var kornblomsten - en hentydning til romantikkens blå blomst. Kernen af deres verdenssyn ​​var hengivenhed til tyskheden og afvisning af alt u-tysk. ”Burschenschaften”, de sabel-bærende studenterbroderskaber, var bevægelsens akademiske søjle. De gjorde det til deres mission ved hjælp af prygl at forhindre jødiske studerende i at betræde Wiens Universitet. Faktisk beredte den tysknationale scene i Østrig grobunden for nazismen. Da hagekorset blev forbudt i Østrigs Første Republik, valgte de ulovlige nazister kornblomsten som et kendemærke. Også Norbert Gerwald Hofer og H.-C. Strache bærer dette symbol ved passende lejligheder. Bekendelsen til det tyske er ikke længere et problem, fordi Østrig ikke længere er en multinational stat. I programmet for Hofers studenter-broderskab Marko Germania, efter deres egen definition "det skrappeste broderskab i Østrig", er Østrig ”uanset de eksisterende grænser en del af det tyske folkefællesskab”. Og i stedet for kampen mod "judaisering" af fædrelandet er nu trådt kampen mod "islamisering". Hverken kornblomsten eller Burschenschafter-uniformer er i sagens natur onde eller ulovlige. Men det overdrevne forsvar af tyskheden mod "u-tysk" jødedom endte siden med Holocaust. Og ud af den overdrevne afvisning af islam i vor tid kommer til tider grænseløs fremmedhad. Her en smagsprøve fra en hjemmeside med Hofers portræt – under henvisning til bådflygtninge: "Lortebørn. Lad dem drukne, dette afskum. Napalm på og færdigt arbejde." Hofer ønsker, hvis han bliver præsident, at holde sin nytårstale på en bondegård. En gammel tysk bondestue er for ham en mere passende baggrund end kejserslottets barokke pragt. Han ville som statsoverhoved ikke benægte sin tysknationale identitet og holde på sine medarbejdere fra studenter-broderskabet, herunder kontorchefen Rene Schimanek, en gang følgesvend af den dømte nynazist Gottfried Küssel. Det er Hofers ret. Dette er hans verden og dens kultur. Men: Ønsker de østrigere, der har valgt en flink ung mand fra Pinkafeld, at se en repræsentant for denne kultur i toppen af ​​deres stat? Sat dig ind i historien, hr. og fru Vælger. Der er tid nok til det indtil Julmond. (Barbara Coudenhove-Kalergi, 2016/09/14) - derstandard.at

Der Jahrweiser Barbara Coudenhove-Kalergi 14. September 2016 Hofer möchte als Staatsoberhaupt seine deutschnationale Identität nicht verleugnen. Was ist ein Jahresweiser? Das ist ein Kalender auf Germanisch. Er wird in Klagenfurt herausgegeben, benennt die Monate von Hartung bis Julmond und wird von Odin Wiesinger illustriert, dem Lieblingsmaler von Norbert Hofer und Hausmaler der deutschnationalen Rechten. - Norbert Gerwald Hofer ist in dieser Szene zu Hause. Eine Naziszene? Nein. Diese Szene gibt es nicht erst seit der Nazizeit, sie ist sehr viel älter und hat ihre Wurzeln tief im 19. Jahrhundert. Dieses Milieu lehnte den habsburgischen Vielvölkerstaat ab und fühlte sich leidenschaftlich dem am Beginn seiner Einigung stehenden Deutschen Reich verbunden. Der politische Arm dieser Bewegung war die Alldeutsche Partei von Georg von Schönerer, die den kämpferischen Antisemitismus auf ihre Fahnen geschrieben hatte und deren Symbol die Kornblume war, anspielend auf die blaue Blume der Romantik. Kern ihrer Ideenwelt war das Bekenntnis zum Deutschtum und die Ablehnung alles Undeutschen. Die schlagenden Burschenschaften waren die akademische Säule der Bewegung. Sie machten es sich zur Aufgabe, jüdische Studenten durch Prügel am Betreten der Wiener Uni zu hindern. Tatsächlich bildete die deutschnationale Szene in Österreich den Nährboden für den Nationalsozialismus. Als in der Ersten Republik das Hakenkreuz verboten wurde, wählten die illegalen Nazis die Kornblume als Erkennungszeichen. Auch Hofer und H.-C. Strache tragen dieses Zeichen bei passenden Anlässen. Das Bekenntnis zum Deutschtum ist kein Problem mehr, weil Österreich kein multinationaler Staat mehr ist. Im Programm von Hofers Burschenschaft Marko Germania, laut Eigendefinition "die schärfste Burschenschaft Österreichs", ist Österreich "ungeachtet bestehender Grenzen Teil der deutschen Volksgemeinschaft". Und an die Stelle des Kampfes gegen die "Verjudung" des Vaterlandes ist nun der Kampf gegen dessen "Islamisierung" getreten. Weder Kornblume noch Burschenschafterwichs sind an sich böse oder ungesetzlich. Aber aus der übersteigerten Verteidigung des Deutschtums gegen das "undeutsche" Judentum wurde einst der Holocaust. Und aus der übersteigerten Ablehnung des Islam in unserer Zeit der bisweilen überbordende Fremdenhass. Posting-Kostprobe auf einer Internetseite mit dem Porträt Hofers, mit Bezug auf die Bootsflüchtlinge: "Scheisskinder. Absaufen lassen, das Gsindel. Napalm drüber und fertig." Hofer möchte, wird er Präsident, seine Neujahrsansprache in einem Bauernhaus halten. Eine altdeutsche Bauernstube findet er als Kulisse angemessener als den barocken Glanz der Habsburgerresidenz. Er möchte als Staatsoberhaupt seine deutschnationale Identität nicht verleugnen und seine Burschenschafter-Mitarbeiter behalten, inklusive Bürochef Rene Schimanek, einst Gefolgsmann des verurteilten Neonazis Gottfried Küssel. Das ist sein gutes Recht. Das ist seine Welt und seine Kultur. Nur: Wollen die Österreicher, die einen netten jungen Mann aus Pinkafeld gewählt haben, einen Repräsentanten dieser Kultur an der Spitze ihres Staates sehen? Lernen Sie Geschichte, möchte man sagen, Herr Wähler und Frau Wählerin. Bis zum Julmond ist noch Zeit. (Barbara Coudenhove-Kalergi, 14.9.2016) - derstandard.at weitere Quelle: http://www.doew.at/neues/keine-beruehrungsaengste-mit-dem-begriff-deutsch

nationalismen har nu hjemme til højre for fornuften

- efter Brexit, Daexit, Nexit …. Gexit -

På mange måder ville det jo være et fint scenarium, hvis fremtidsudsigterne pegede på mere social retfærdighed, mindre racisme, mindre indflydelse til de multinationale koncerner, mere miljørigtig produktion ……. og et venskabeligt samarbejde mellem ligestillede nationer i Europa efter en afvikling af EU.

Men hvem ud over Enhedslisten tror på det?
Hvorfor skulle f.eks. Storbritannien være særlig villig til at respektere danske fiskeriinteresser eller andre evt. interesser i Nordsøen, bare fordi begge stater er udenfor EU?
Hvem tror, at de mange grænsespørgsmål/stridigheder som faktisk stadig præger det europæiske kontinent vil gå op i en højere enhed uden væbnede konflikter, hvis der ikke findes noget forpligtigende samarbejde??
Og hvilke partier/politiske bevægelser vil danne regeringer i alle disse EU-frie nationalstater???
Der er INTET som tyder på, at det bliver besindige folk med fredelige hensigter, men MEGET at det bliver højreorienterede, udemokratiske, uansvarlige populister – dem som nu bebrejder EU alle ulykker som rammer deres vælgere – og siden vil bebrejde de onde nabostater.
De nuværende og kommende højrepopulistiske statsledere LEVER af og for at give sig selv og deres nationalistiske landsmænd ret i alle spørgsmål og finde dårligdommenes årsag udelukkende hos minoriteter indenfor grænserne og hos fjenderne på den anden side af grænsen.

http://www.telegraph.co.uk/news/2016/06/24/eu-faces-brexit-contagion-as-populist-parties-across-europe-call/

Hver fjerde danske vælger mener at der er plads til højre for DF

Hver fjerde danske vælger mener at der er plads til højre for Dansk Folkeparti 1)

Europa har en trist tradition for, at man i trange tider bilder sig selv ind, at nationalisme og selvtilstrækkelighed er løsningen på problemerne. Ikke alene har det ført verdenen ud i 2 verdenskrige, men den nationalistiske tankegang blev via kolonialismen også eksporteret til andre kontinenter, hvor nu "frie" nationer begår de samme vanvittige fejl som europæerne begik i det 20. århundrede.
Europa inklusive Danmark og danskerne er nu igen i "krisestemning" og historiens grumme fejltagelser er tilsyneladende glemt - desværre ...

Langt ude
EU står siden den globale bankkrise i 2007 ramte det europæiske projekt, over for den alvorligste trussel i sin historie.
Den EU som i udgangspunktet var blevet lanceret for at hele de ødelæggelser ​​den Anden Verdenskrig efterlod.
Truslen mod den fælleseuropæiske tankegang blev på skræmmende vis bebudet ved lanceringen af ​​en alliance af højreekstremistiske partier, ledet af den franske Front National og det hollandske Freedom parti ledet af Geert Wilders, som ved denne lejlighed lovede at dræbe "monsteret i Bruxelles".
Selvfølgelig fodres væksten af højreorienterede, anti-europæiske, anti-immigrant-partier af den værste globale recession siden 1930'erne. Massearbejdsløsheden og faldende levestandard forværres af en selvdestruktiv borgerlig nøjsomhedens politik.
Så ramte i 2015 en masseflugt af syrere og en desperat stigning i indvandringen fra hovedsageligt østafrikanske områder den allerede groggy EU, som på det tidspunkt forsøge at styre udenom en græsk økonomisk nedsmeltning.
Samtidigt nedtoner europæiske højrenationalistiske partier i en "ansigtsløftning"deres sympatier for fascismen og nazismen. Marine Le Pen, leder af den franske Front National, nedtoner det antisemitiske image af hendes parti. Den hollandske højreorienterede leder Gert Wilders mobiliserer frygt og fjendtlighed - ikke mod jøder - men muslimske indvandrere. Dog lige som Le Pen, har Wilders fokus på den påståede kosmopolitiske trussel imod den nationale identitet som hævdes at udgå fra Den Europæiske Union. Det er en sang som gentages i andre lande: blandt andre af Dansk Folkeparti, af Finnernes Parti, af det østrigske FPÖ og flamske Vlaams Belang.
For tiden holder de franske og hollandske populister omhyggeligt deres afstand til åbent nynazistiske partier såsom Golden Dawn, hvis paramilitære Sturmabteilung har terroriseret flygtninge og indvandrere i Grækenland, og den brovtende ungarske Jobbik, som er rettet mod roma-mindretallet.
Tilbage i 1936 blev i Frankrigs højredrejning midlertidigt standset af en svag og ineffektiv koalition af midter- venstrepartier. Denne koalitions kollaps på tærsklen til Anden Verdenskrig banede vejen for Marchal ​​Phillippe Petains nazistiske samarbejdsregime.
Historien gentager sig ikke automatisk, men det ER dumt, ikke at tage ved lære af den.
Lige så bekymrende som væksten på det yderste højre er den tilpasning til racister og indvandrerfjendske elementer som nu bæres af mainstream-konservative og endda liberale politikere og endda af nogle socialdemokrater.
En modgift mod højredrejningen kræver, at den europæiske venstrefløj formulerer og forfølger en omfattende alternativ til økonomisk stagnation, en diametral modsat socioøkonomisk omfordeling – FRA rig TIL fattig og en forbedring i stedet for nedbrydning af ​​vores sociale standarder. Men dette alternativ skal der kæmpes for på europæisk såvel som nationalt og lokalt plan, og vil kræve mere, ikke mindre, europæisk samarbejde.
Det er på høj tid - ikke kun for de europæiske socialdemokrater, men også for det bredere socialistiske venstre og socialt engagerede grønne - at vise, at de kan skabe en modvægt til borgerlige partiers drift mod højre. Uden dette modspil vil den nye højreekstremistiske alliance bare sprede modviljen mod europæisk samarbejde og vente på det rette tidspunkt til at slå til.
PB (under inddragelse af materiale fra John Palmer / The Guardian) 

1)

 http://politiken.dk/…/ECE32…/der-er-plads-til-hoejre-for-df/..

Education and/or manipulation

Education and/or manipulation

Physical punishment of children is fortunately no longer allowed¹ in Denmark which in general certainly has contributed to reduce violence in the ordinary family, since the relationship between generations to a great extent is influenced by internal family "tradition" which very often can only be broken by massive external influences, in this case the law.

But which means of influence/motivation are adequate in the upbringing of children?

Most immediately likeable seems the nudge approach to behavior change.

The nudge concept comes from the book “Nudge: Improving Decisions about health, wealth and happiness” from 2008.

Nudging is about behavior changing initiatives that work without depriving people their options and work without additional stimulus control, which makes the approach particularly attractive. The starting point is the long list of cognitive biases that modern behavioral research (behavioral economics and cognitive psychology) has uncovered and in daily life often results in behavior systematically differing from our good and well-founded intentions.

But there are already here two hurdles if nudging is used in relation to children.

Firstly, children often do NOT have those good intentions that we like to acclaim as a part of our “human nature".

And therefore parents usually make sure, that their kids “right” choice is/seems more attractive than the "wrong" choice.

Secondly, we are hence moving into a border area where positive motivation borders or IS manipulation, where the more experienced “nugdes” the less experienced to do right that what mother or father wants, by letting a decision in accordance with the parents' wishes look like a decision to the child's own benefit.

It causes beyond the moral dilemma also the additional problem that the child is not brought up to do anything that it does not consider to be attractive - that is what we call “duty”.

Beside nudging/positive motivation/manipulation upbringing children within the legal framework includes other more massive "threats": everything from denial of attention to the refusal of love and closeness, confinement to a certain extent, and probably a lot more that I just can't remember here.

Those families avoiding direct threats are probably the ones with the most gifted manipulative parents who will have the greatest success in upbringing without psychological "violence".

Such these parents raise manipulation experts, who will then make their successful way through life.

Manipulative skills bordering psychopathology are what makes appreciated leaders - but are those the kind of people we want as our beloved ones?

I do not know and have no good solution, and certainly do NOT want to restore punishment as the main element in upbringing - but what do we aim at??

The skilful manipulators will not see any problem here - but that's probably also part of the problem ...

1The last right to use corporal punishment disappeared in 1985 with the introduction of a provision in the Authority Act on the child's right to include protection against physical violence; clarified the 1997 Act on custody and access, which forbids parents to expose their children to corporal punishment or other degrading treatment.

Posted by Philipp Blau pm. 18:29

Opdragelse og/eller manipulation

Opdragelse og/eller manipulation

Fysisk afstraffelse af børn er heldigvis ikke længere tilladt¹ hertillands og det har sikkert bidraget til, at volden i den almindelige familie alt andet lige er stærkt reduceret, da forholdet mellem generationerne jo i høj grad præges af familieinterne ”traditioner” som nogen gang kun kan brydes via massiv ekstern påvirkning, i det her tilfælde loven.

Men hvordan påvirkes/motiveres børn SÅ i opdragelsen?

Umiddelbart mest sympatisk virker jo nudge-tilgangen til adfærdsforandring.

Begrebet nudge stammer fra bogen Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness fra 2008.
Nudging handler om adfærdsforandrende initiativer, der virker uden at fratage folk deres valgmuligheder, og som fungerer uden yderligere incitamentsstyring, hvilket gør tilgangen særligt attraktiv. Udgangspunktet er den lange liste af kognitive bias, som moderne adfærdsforskning (adfærdsøkonomi og kognitiv psykologi) har afdækket, og som i dagligdagen medfører, at vores adfærd ofte systematisk afviger fra vores gode og velbegrundede intentioner.

Men der er allerede her 2 hurdler, hvis nudging anvendes i forhold til børn.

For det første vil børn ofte IKKE på forhånd have de gode intentioner som vi gerne så hos mennesket som en del af dets ”natur”.

Og så skal forældre altid sørge for, at det af dem ønskede valg er/forekommer mere tillokkende end det ”forkerte” valg.

For det andet bevæger vi os så over i et grænseområde, hvor positiv motivation grænser til eller ER manipulation, hvor den mere erfarne får den mindre erfarne til at gøre det, som mor eller far vil, ved at få det til at se sådan ud, at en beslutning i overensstemmelse med forældrenes ønske er til barnets egen fordel.

Det medfører ud over et moralsk dilemma også det yderligere problem, at barnet slet ikke opdrages til at skulle gøre noget, som det ikke anser for at være tillokkende – altså det som vi kalder pligt (den ”sure”).

Ved siden af nudging/positiv motivation/manipulation rummer børneopdragelse indenfor lovens rammer andre mere håndfæste ”trusler” af psykisk art: alt fra unddragelse af opmærksomhed til unddragelse af kærlighed og nærhed, indespærring i et vist omfang og vel en del mere, som jeg ikke lige kommer i tanke om her.

De familier hvor de direkte trusler undgås er vel dem med de manipulatorisk mest begavede forældre som vil have størst succes med opdragelse uden psykisk ”vold”.

Disse forældre opdrager således manipulations-eksperter, som så vil gå deres succesfulde vej gennem livet.

Manipulatoriske evner grænsende til det psykopatiske er jo det som er værdsat hos ledere - men er det den slags mennesker vi vil have som vores nærmeste?

Jeg ved det ikke og har ingen gode bud, og vil da slet ikke genindføre afstraffelse som hovedelement i opdragelsen – men hvad vil/kan vi??

De dygtigste manipulatorer vil slet ikke se noget problem her – men det er vel også en del af problemet...

1Den sidste ret til at anvende korporlig afstraffelse forsvandt i 1985 med indførelse af en bestemmelse i Myndighedsloven om barnets ret til bl.a. beskyttelse mod fysisk vold; tydeliggjort 1997 med Lov om forældremyndighed og samvær, som forbyder forældre at udsætte deres børn for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.   

VANVID

Gengivelse af scenografi af Max Brückner til slutscenen af Ragnarok, der viser Valhalla i brand.

Europæisk nationalistisk galskab 1833:
KRIGENS GENIUS - DEN FLAMMENDE OG VELGØRENDE HÆVNER, SOM UDSLETTER VANVID VED VANVID
Kamp og strid er folkeslagenes stålbad; menneskets natur, ikke godt uden rystelse, ikke stærk uden stor anstrengelse, har brug for store skuespil, for at blive klogere gennem elendighed og eksempler.
Krige og omvæltninger grundlagde det som opstod og ødelagde det, som i forsømmelse af styrken ikke kunne modstå stormen.
Hærførere og helte er skæbnens værktøj til menneskehedens opdragelse, som skal være i stand til at ødelægge sig selv, for at forbedre sig af egen vilje. Så længe dyden ikke bliver menneskeslægtens eneste mål, forbliver krigens genius den flammende og velgørende hævner, som udsletter vanvid ved vanvid, som udpeger menneskehedens fejl med ødelæggelse, men fra enhver blodig slagmark peger mod en evig sandhed.

fra: Ernst Ludwig Brauns:
Das liberale System, oder das freie Bürgerthum in seiner höchsten Entfaltung (1833)

Olien og dens pris

Jeg indrømmer det straks – for et par år siden kunne jeg overhovedet ikke forestille mig et olieprisfald i den størrelsesorden som vi oplever lige nu.

Hvis olieprisen alene handlede om udbud og efterspørgsel var der i sig selv årsager nok til at tvinge prisen ned: langsommere vækst i Kina, Ruslands økonomiske problemer, Europas økonomiske problemer, amerikansk skifferolie (og gas), Irans tilbagevenden til verdensmarkedet, Venezuelas økonomiske problemer, IS-salg af olie til et ”gråt” marked, og sandsynligvis adskillige årsager mere …

Men oven i det kommer så de ”strategiske” satsninger fra f.eks. saudisk side, for at tvinge konkurrenter med dyrere olieproduktion ( f.eks. dem som pumper olien op fra havbunden eller ekstra dybe boringer) og alternative energiformer (så som f.eks. bioætanol og planteolie) i knæ.

Det er ikke utænkeligt, at strategien kan gå op, hvis tilpas mange beslutningstagere (måtte det være højtstående politikere eller virksomhedsledere) som styres af den mest kortsigtede bundlinjetænkning vinder genhør i medierne og hos en større del af vælgerne. Under indtryk af faldende realløn, stigende arbejdsløshed og en frygt for at blive rendt over ende af indvandring vil mange forskræmte mennesker have vækst på nationalt plan - her og nu - for enhver pris.

Som følge deraf, vil fossil brændsel IKKE blive udfaset – tværtimod, mens en på kort sigt ”dyrere” omstilling til alternative energiformer nedprioriteres eller droppes. Denne politik skal nok få ”videnskabelig” opbakning fra CEPOS og ”videnskabsmænd” som er på bølgelængde med republikanerne i USA.

Det er en af den nationalistiske højrefløjs varige kendemærker, at stå for tilsyneladende ”folkekære” foranstaltninger, som med henblik på bæredygtighed (politisk-etnisk, økonomisk og økologisk) munder ud i katastrofer.

Der skal åbenbart nogle årtier til, før disse katastrofer er gået i glemmebogen og racisme, religiøs-politisk fanatisme og snæver nationalisme igen kan fremstå som legitime politiske programpunkter.

Med denne højrefløj ved magten i mange stater, vil også klodens økologiske fremtid være i de absolut forkerte hænder. At lande i et permanent modsætningsforhold til deres naborstater med konstant oprustning til følge ikke prioriterer klimaet og miljøet, kræver vel ikke indgående bevisførelse.