torsdag den 24. januar 2013

KRISE OG ANSVAR


En verden i krise, stigende arbejdsløshed, stigende elendighed.
”Løsningen” i følge vores vismænd, økonomer og politikere (lige fra socialdemokraterne, demokraterne i USA og hen til britiske konservative og texanske republikanerne) er:

- mere konkurrencedygtige virksomheder/større eksport via lavere lønninger

- øget produktion og energiproduktion

- billigere energi

- større arbejdsindsats/flere arbejdstimer fra det enkelte menneske


Hvem mangler den merproduktion (og de deraf resulterende produkter) som man satser på?

Er det tøj til de frysende flygtninge i Syrien og omegn eller de sultne i Afrika eller Bangladesh?

NEJ – de kan nemlig ikke betale!

Hvis jeg gik ned i banken og hævede pensionsopsparingen for at bygge et sommerhus for derefter at udleje det til eventuelle tyske turister, så ville det i henhold til gængs økonomisk tankegang være rigtig og ansvarlig i nuværende situation!

Ok – det ville give arbejde til nogle håndværkere og måske (??) bringe valuta til landet.

De håndværkere som endnu har arbejde herhjemme knokler nu om dage som bæster for at beholde deres job – og deres ekstra arbejdsindsats gør så nogle kollegaer/arbejdskammerater overflødige. Så får de at vide, at deres lønninger er for høje, så de skal ned i løn så de kan konkurrere med tyskerne
– og gør de det, så kan måske nogle tyskere blive arbejdsløse i stedet for dem - velsagtens de tyskere som man gerne havde set som turister i ”mit” sommerhus - eller eventuel deres boss som så skal drosle ned og så alligevel ikke kommer...

Hele den globaliserede verdens økonomiske totalcirkus går i denne krisetid ud på at spille sortepeter videre: INGEN af de borgerlige/liberale/socialdemokratiske økonomer med blikket rettet stift på produktivitetsstigninger og konkurrenceparametre har en bæredygtig forestilling om, hvad der sker med os mennesker og vores klode i deres ressourcekrævende, menneskefjendske meningsløse kapløb. ”Meningen” er flere penge til dem som har mange i forvejen – det ”kræver” den globale konkurrence. En texansk republikaner eller en dansk liberalist vil kalde denne ideforladte selvmordskurs ”frihed”. Tak for kaffe.


 


søndag den 20. januar 2013

Sexistisk reklame med kvinder/piger – til kvinder/piger??


I store billedannoncer gør Fields shoppingmal opmærksom på, at de nu også har søndagsåbent.
Teksten lyder: altid åben – også om søndagen -
altså ren og skær oplysning? Mon dog? Denne nyhed præsenteres i annoncerne af en meget ung kvinde som skal se så udfordrende ud at tanken uvilkårligt falder på prostitution.
Men ikke nok med det, så er der i denne annonce en yderligere henvisning til ”faget” via en gammel, berømt film: ”Aldrig om Søndagen”.
I filmen (som spiller i Athens havneby Piraeus) inviteres vi med ind i nattens dronning, Ilias verden, hvor alt kan ske. Ilia elsker livet i sin skønne by ved havet, og alle byens mænd er vilde med hende. En dag kommer den nydelige amerikaner, Homer, sejlende til byen og forsøger at omvende hende. Men han har stadig meget at lære...
Selvom de fleste unge mennesker næppe kender til filmen, så vil de fleste genkende titelmelodien: aldrig om søndagen
Men hvordan/hvorfor vil(kan?) man lokke piger/kvinder til shopping om søndagen med tilsyneladende tilbud af pigesex? Handler det her om ren og skær narcisisme hos unge modehungrende eller kommerciel satsen på homoerotisk tiltrækningskraft? Jeg spørger bare.




mandag den 14. januar 2013

Meningsløs Underholdning




Sport er meningsløs underholdning så længe man ikke dyrker den selv.
I disse dage hvor mange igen føler sig trukket hen til skærmen for at følge med i de danske håndboldherrers bedrifter – og jeg skal ikke lyve og sige, at jeg ikke selv er med på en kikkert – er det betimeligt at fundere over, hvad det egentlig skal til.
At der kan sælges varer som der reklameres for på trøjerne og banernes bander er udenfor enhver tvivl. Men hvorfor er alle vi andre som ikke har aktier i sporten involveret i så høj grad?
Der er selvfølgelig en del æstetik i atleters udfoldelse – men den bliver uden videre overgået af f.eks. balletdanserne, som dog slet ikke har samme tilskuerskare som sportsstjernerne.
Så er den aspekt, at især holdsport er en erstatning for stammekrig. At der er noget om det fremgår jo tydeligt deraf, at en del enfoldige fans mener, at de skal slås for alvor på og udenfor banerne med ”fjenden” for at få en fuldgod erstatning for en gammeldags stammefejde.
Giver det mening?? Socialpsykologisk helt afgjort! Og politisk ?– også!!.
De romerske senatorer og sidenhen kejserne vidste hvad der skulle til for at holde Roms fattige masser i ave: brød og skuespil.
Nynazisterne i der 21. århundrede ved også, hvad der skal til for at få retningsløse, voldelige sportsidioter ind på deres politisk bane: kan der bringes racisme ind i de ”sportslige” konfrontationer er de parate og ret effektive til at kanalisere aggressionerne.

”Danmark bankede Rusland” er dagens overskift.
Danmark??
Hvis en russisk gaderøver slår en dansk turist ned for at tage hans penge, skal vi så forstå det sådan et ”Russerne bankede Danmark”?
Det er vel ret så naivt at følge nogle få veltrænede menneskers optræden i ”fysiske” konfrontationer opdelt efter klubber eller nationer, for derefter at give emotionerne frit løb.
At disse følelser bliver udnyttet og at det giver økonomisk og/eller politisk mening er en hel anden sag – men er vi så helt på det rene med, hvilket spil VI så er med på?

søndag den 6. januar 2013

Fra makeup til maske


Oprindelig var makeup den sminke som skulle fremhæve og synliggøre den person som bruger makeup – og som regel – når det gælder kvinder – forskønne.
At ”sminke” også kan bruges på en anden måde, kender vi fra krigerkulturen mange steder fra og ”krigsmaling” var/er indianerne langt fra ene om.
Ganske interessant er i denne sammenhæng, at kvinders makeup ved lejligheder hvor ”der gælder” også nogen gange bliver kaldt krigsmaling; ironisk – med en vis distance: f.eks.: „Hun kom i fuld krigsmaling, ung og uspoleret med indbygget selvtillid, urokkelig tro på egne meninger, ubestikkelig, dødirriterende, men med en kampglæde, ...” (Gitte Løkkegaard: Tine Bryld - Et lettere kaotisk ridt; Nordisk Forlag 2009, s.92 ).
På den måde bliver fokus drejet væk fra ”kød(ægteakbs?)marked” og hen mod arbejdsmarkedet, hvor kvinderne skulle ta' kampen op om stillingerne for alvor i de tidlige 1960ere, hvor det var normen at være stærkt sminket – ligesom i dag.
Makeup fungerer siden da for mange kvinder som en maske som skal skjule en mere skrøbelig privatperson som sommetider ikke en gang vil se SIG SELV i spejlet uden makeup.
Denne ”krigsmaling” fungerer sandsynligvis for mange. Jeg skal som mand dog ikke gøre mig klog på, HVOR GODT den virker.
Brugen af ”maskering” til hverdagsbrug indikerer jo, at man ikke stoler på, at man kan slå til uden et sminket og evt. standardiseret ydre.
På billedet ser I Janis Joplin og Amy Winehouse. De hørte hver især deres tid til – og tabte begge to - med eller uden makeup – vel ikke mindst imod den fornemmelse af utilstrækkelighed som misbrugere præges af.

fredag den 4. januar 2013

Painted to sell – visible difference


Uanset nyere tendenser i retning af, at også mænd bruger mere eller mindre diskret makeup, så er det stadigvæk kvinderne (og pigerne i næsten alle aldre) som bruger makeup og af mediebillederne og reklamerne bliver opfordret/tvunget til at gøre det.
Hvorfor taler jeg om tvang?
Tvangen til at sminke sig til hverdag og fest udspringer den kendsgerning, at flertallet af kvinderne i dag er sminkede – og mange af dem føler sig nøgne uden sminke – fordi makeup er normen. Man føler sig grimt og usorgneret i forhold til sine omgivelser uden makeup!
I en ikke alt for fjern fortid var det i store dele af den vestlige verden upassende og anstødeligt at være sminket.
Denne afvisning af sminke var begrundet religiøst/moralsk i det man mente, at sminke var seksuelt udfordrende – ligesom at vise ben eller barm. Dette hørte skøgerne (og til mange tider adelen) til.

De store skvulp af makeup til (næsten) alle kvinder kom efter Anden Verdenskrig.
De fleste giftefærdige mænd havde været soldater og deres kvindeideal var for manges vedkommende ikke længere mor derhjemme eller skolekæresten men en ”kvindekompensation” i form af pinup-girls og film- og sangstjerner på frontturné. De var alle sammen massivt malede for at kunne gøre sig på folde-ud-billederne og i konkurrencen til de prostituerede som soldaterne mødte på deres færd fra og til fronten.
Lige siden har flertallet af mændene forventet at kvinderne bærer makeup. Der skal nok også være nogen naive mænd, som tager diskret makeup for den usminkede natur!
Denne påmalede naturlighed er også fjernsynets allesteds nærværende billede af mennesket! ”Almindelige” gæster i nyhederne får også en makeover, før de stilles foran kameraet: Det ville da også være syndt for dem, hvis deres næse glinsede og deres læber var blågrå – når nu alle andre vi møder på skærmen ser meget bedre ud!

Mange kan i dag ikke længere nøjes med at male sig til et mere attraktivt ydre (jeg skriver her bevidst ordet ”attraktivt” og ikke ”kønt”) men benytter sig af kirurgien og kemien/farmacien for at komme pin-up idolerne nærmere. For at kalde denne tendens en ”naturlig udvikling” skal man være markedsøkonom: Alt andet lige har de sminkede tilsyneladende bedre chancer på markedet.
Markedet??
Sminkede/botox-sprøjtede/brystforstørrede/fedtsugede kvinder fra de lavere sociale lag til mænd fra højere sociale lag som har råd ?? 

p.s. Jeg ved godt, at ”visible difference”-serien fra Elisabeth Arden er hudpleje, ikke makeup. Alligevel er de mannequiner som reklamerer for kosmetik-serien sminkede – over det hele!

 



fredag den 28. december 2012

Mensch Maier - menneske dog!


Mensch Maier1 – menneske dog



Efter i en længere periode at have brugt mange dyre helsiders annoncer for at promovere sig selv med pseudofilosofiske betragtninger – ofte med indlagt moralsk pegefinger – var det lykkedes for reklamebureauet MENSCH at trække en ordentlig torsk i land: DANSKE BANK.

Så varede det heller ikke ret længe, før denne torsk blev hængt til tørring i alle medier.

Ideen om at reklamebilledet/brandet er mere værd end den sølle virkelighed er jo ingenlunde ny, men rammer sin begrænsning i det øjeblik, hvor billedet af betragteren/modtageren opfattes som direkte løgnagtigt – fortjent eller ej.

Danske Bank hadve leveret elendige præstationer lige siden finanskrisens start – og meget middelmådige præstationer i de glade nullere. I 2012 kunne den endelig melde ud, at der så var nogle milliarder i overskud.

Altså fremgang - trods alt.

Og hvad gør man så? Man fortæller vidt og bredt at 4 milliarder er for lidt – og at der nu skal rettes op på det:

new normal =
bankfilialen på hjørnet skal lukkes - medarbejderne skal fyres og noget af det administrative arbejde outsources til lande med lavt lønniveau.

I helsidesannoncer og TV-kampagner præsenteres disse tiltag med snak om fremtid og modernitet i moderne tider - peppet op med vrede demonstranter og englebørn ved computeren.

Lidt kynisk betragtet ville endda new normal være kommet i mål hos i hvert fald nogle kunder og dele af offentligheden, hvis man bare havde ventet med at fortælle om ”modernitet” ved hjælp af dyre helsides annoncer og tv-reklamer - mens spareforanstaltningerne skal ædes af personalet og kunderne.




1 Mensch Maier ( Homo sapiens Maier)
Dieser Ruf, ist der Ausdruck eines oder mehrerer Menschen dafür, wenn diesen bei irgendetwas, irgendetwas schief geht. Oder Sie bei irgendetwas nicht mehr weiter wissen bzw. so richtig in der ******** stecken. Derartige Menschen pflegen dann zu sagen: Mensch Maier

søndag den 11. november 2012

frihedens pris




På det frie marked ...
... laver de store spillere (ulovlige aftaler) for at snyde alle andre:


På det frie marked...
...får dem som betaler mest den bedste behandling hos lægen og på sygehusene

På det frie marked...
...får de børn hvis forældre kan/vil betale for det den bedste uddannelse

På det frie marked...
...kommer alt som produceres på markedet – uden indblanding fra sundheds- og andre kontrollerende myndigheder

På det frie marked...
...dropper man miljørigtig energiproduktion til fordel for den billigste: kul, skifferolie/gas, atomenergi

På det frie marked...
… lukkes publicservice TV- og radiostationer - og sendetilladelserne sælges til de højestbydende mediekoncerner

På det frie marked...
...yder transportvirksomhederne god kollektiv trafikforbindelse i de tætbefolkede områder mens urentable linier i de tyndtbefolkede områder droppes helt

På det frie marked...
...får de lovovertrædere som har flest penge de bedste forsvarere og derfor de laveste straffe (hvis overhovedet nogen) i forhold til deres ugerninger

På det frie marked...
...spiser de store fisk de små fisk i konkurrencen mellem producenterne og disgtribotørerne – indtil der er kun en eller få store fisk tilbage – så slutter konkurrencen om kunderne som i teorien skulle holde priserne nede.

På det frie marked...
...kan de partier som har flest penge (bag sig) købe de bedste reklamekonsulenter og mest reklame i medierne og dermed mest indflydelse på vælgerne

På det frie marked...

...får de virksomhedsledere som kan få lønningerne (lønomkostningerne) længst ned de største bonusser.

På det frie marked...

...bliver fødevarerne solgt til dem som kan betale mest for dem: f.eks. energikoncerner som forvandler dem til sprit og ”diesel” til bilerne

På det frie marked...

...bliver de penge som vi måtte have sparet op i banken eller pensionsforsikringer investeret i hvad som helst: f.eks. fremstilling af droner eller klyngebomber

På det frie marked...
… er adoption/bortadoption en gesjæft...


På det frie marked...
...bliver social sikring en opgave for private sygeforsikringer og pensionsforsikringsanstalter. Dem som ikke har råd til forsikringspræmien har intet når de bliver syge og/eller gammel

På det frie marked …
...bliver alle naturens ressourcer købt op af dem som har de fleste midler – for bagefter at blive solgt i små ”rationer” til dem som egentlig trænger til dem - med stor gevinst. Dette betegnes gerne som ”godt købmandskab”
 

På det frie marked ...
...bliver antibiotika som skulle være forbeholdt mennesker solgt til svine- og fjerkræsavlere som bruger dem som ”vækstfremmere” - dvs. permanent fodertilskud indtil nogle uger før slagtningen. Dette fører til fremvækst at resistente bakteriestammer som nu ikke alene angriber dyrene men tilmed os - menneskerne

På det frie marked …
… trækker staten/det offentlige sig tilbage fra alt ansvar overfor den enkelte borger for at give plads til private entreprenører som skal tjene penge på hjælpeydelserne. Sådan bliver enhver sin egen lykkes smed – ISÆR når nøden er størst.

På det frie marked …
… tror dens velhavende fortalere at de har ”ret” til det som de har lyst og råd til – og at dem som ikke har penge ikke har ret til noget som helst

På det frie marked …
...bliver et menneske udover dets evt. formue værdisat efter dets evne at tjene penge – her og nu og i dets forventede tid på arbejdsmarkedet. Er man udtjent, er man værdiløs

På det frie marked …
...forsøger de mindre producenter at rette sig ind efter udviklingen på markedet lige her og nu. Når deres produkt så når frem til markedet møder det meget af samme slags – nogen gange til glæde for forbrugerne – eller i så store mængder, at det bliver destrueret

På det frie marked …
… er kunst i princippet kun en vare. Derfor investeres der i masser af kunst, som så bliver stuvet af vejen i sikrede rum - usynligt for offentligheden - som kunstværker uinteressante for investorerne

På det frie marked …
… bliver de pæneste og mest velbeliggende arealer opkøbt, bebygget og indhegnet

På det frie arbejdsmarked …
… er i USA i dag mindre end 12% af arbejdsstyrken organiseret i en fagforening. Lønningerne har udviklet sig derefter: http://thinkprogress.org/economy/2011/06/03/235709/depression-wages/?mobile=nc
På det frie marked …
… bliver varerne nu i Sydeuropa solgt i små pakker, da mange forbrugere ikke har råd til de store portioner som ellers for det meste er billigere per enhed. Det betyder så, at de fattige skal betale en højere pris for de daglige fornødenheder end andre.

På det frie arbejdsmarked …
… kappes i krisetider de offentlige og halvoffentlige virksomheder med de private entreprenører om at presse lønningerne længst ned og arbejdstiden op for at …..staten kan sænke skatten for de mest velhavende
southernworker.org/downloads/MunicipalWorkersBillofRights.pdf


På det frie marked …
...sælges våben som alle andre varer så du kan få en angrebsriffel i julegave
Det frie markeds fortalere …
… tror, at de ulykker som kapitalismen vælter ned over de dårligst stillede er gavnlige, da de motiverer dem til at knokle mere, når de er pressede. At de bliver rabiate omend desværre sjældent socialister men ofte fascister er ikke med i regnestykket – men en del af historien – også nutidens.

Det frie markeds fortalere …
… hævder at fri adgang til køb af håndvåben forøger sikkerheden for almindelige samfundsborgere: ”the greatest civilization is one where all citizens are equally armed”

… (to be continued)