Ned med kulturen – den giver underskud

Indrømmet - jeg er som reservenordjyde ikke kunde (for at dreje jargonen) i det Kongelige Teater. Alligevel bliver jeg ramt af det forslag som teatrets bestyrelse kommer med: lukke teatret på Kongens Nytorv (Radioavisen 05. april 2011). Nu er det vel tænkt som en slags provokation for at få åbnet for regeringens lommer men samtidigt et udspring af den tanke, at al offentlig virksomhed, som ikke giver økonomisk overskud er af det onde – og skulle noget af den mod forventning give overskud, så er en tilskyndelse til at privatisere den:  

Luk det, som giver underskud – privatiser det, som giver overskud.

Europas nationalstater har siden en gang i 1800-tallet de fleste steder påtaget sig, at holde de kulturelle faner højt – mest i nationalismens tegn men alligevel til gavn for en kulturel mangfoldighed, som gør Europa til et ganske usandsynligt verdenshjørne, hvad kulturproduktion angår. Uanset om det gælder musik (performance men især komposition), litteratur, teater, maleri, skulptur … men endda de grænseoverskridende performanceformer - hvis man lægger bare det der foregår på dette felt i Nord- og Mellemeuropa sammen  –  og sammenligner det med det Nordamerikanske Kontinent eller endda det enorme Asien, så er det nemt at se, hvor ”kulturen” (endnu) trives bedst. Indlysende nok var udspringet for den kulturelle ”luksus” og mangfoldighed historisk set Europas udbytning af resten af verden. Men at kulturlivet siden Anden Verdenskrig igen fik sit centrum i Europa viser, at det ikke kun er et spørgsmål om økonomisk formåen men også tradition, viljen og troen på, at kulturlivet har en selvstændig værdi som ikke kan aflæses på markedet. Man har dog i de sidste par årtier argumenteret mere og mere for, at investering i kultur er en investition i turisme – det kan der selvfølgeligt være noget om.  Hvordan den slags kultur så kommer til at se ud i sin mest konsekvente udformning, skal man nok til Las Vegas for at opleve.

Jeg vil ikke gøre mig til talsmand for, at al kultur automatisk skal udløse støtte fra det offentlige – men at vurdere dens værdi ud fra en økonomisk input-output model er tegn på en fattigdom som rammer vores glæde, fantasi og livskvalitet.