Det frie marked og den politiske afmagt.
Europa tumbler på afgrunden af en økonomisk nedsmeltning, som
nogen ser som uundgåelig – det er jo bare markedet som vil afgøre,
om man kan/vil tro på regeringernes os organisationernes
bestræbelser for at redde stumperne efter nullernes forbrugs- og
kursfest.
Dette efterlader de politiske,
demokratiske systemer som utroværdige, asociale forvaltere af de
økonomiske magthaveres interesser. Og hvordan reagerer ”borgerne”?
I en genspejling af en blanding af de
konkrete økonomiske forhold blandet med de historiske forhold i de
enkelte stater vender de sig i stadig større grad væk fra
tolerance og åbenhed og hen imod mere eller mindre fascistoide
partier og lederskikkelser, som intet har i sinde med demokratiet ud
over at bruge valgene som legitimt springbræt til magten – for
derefter at etablere racistisk prægede autoritære styreformer, som
man har op- og gennemlevet i stor udstrækning for bare 70 år siden.
Men hvem gider at tænke på det? Det
gør udenrigskorrespondenterne når de lige rapporterer om Viktor
Orban (premierministeren i Ungarn) som med totredjedels flertal i
ryggen vil ændre den ungarske forfatning i racistisk og
antidemokratisk retning – men hvad rager det os? Rager det os når
lignende forhold kan (gen)opstå i Grækenland, Italien, Østrig, Spanien?? …
I SPANIEN forsøgte man fra 1936 til 1939 desperat
at stoppe fascismens fremmarch ved hjælp af et sammenrend af anarkister,
stalinister, trotskister og venstreliberale, som blandt andet i de
Internationale Brigader tog kampen op – og tabte stort mod
falangisternes teknologiske overmagt og de store endnu eksisterende
borgerlige demokratiers uformåen at se udviklingen i øjnene – er
vi ved at være der igen??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar