mandag den 18. marts 2013

I dreamed I saw Anders Samuelsen last night

I dreamed I saw Anders Samuelsen last night
not live
but beamed to me

På et hospital – ligger jeg – eller nærmest sidder - i min hospitalsseng. Ikke alene, men jeg registrerer ikke rigtigt de andre patienter i deres senge som ligger i halvmørke mens der er lyst omkring mig. Så får jeg en hel dynge reklamer ordløst leveret ovenpå den dyne der ligger hen over skødet og benene. Bare det sædvanlige, i glittet papir, kulørt, størrelsen og tykkelsen varierer.
Da jeg manøvrerer rundt med den lille dynge glider der en dims ud: hvid og i størrelse og facon som en iphone. MEN i stedet for displayet sidder der én rød, rund knap i midten, lidt forskudt mod højre, på den hvide glasoverflade.
Selvfølgelig trykker jeg på knappen, overvejer ikke et sekund, hvad der kunne eller skulle ske ved det. Jeg skulle nok have tænkt mig bedre om:

PLING – der sidder en herre på en stol ved siden af sengen, i gråt jakkesæt, hvid skjorte og med slips på:
 
Den herre kender jeg da, han er lidt blegere end på billedet, huden er mere grå og han ser en smule ældre ud – men der er ingen tvivl – det er Anders Samuelsen fra Liberal Alliance.
Helt jovialt og venskabeligt hilser han på mig som en gammel bekendt. Han har mødt mig før, åbenbart dengang jeg endnu var i arbejde og tiderne bedre. Jeg fortæller ham så, at jeg er kommet på pension og hr. Samuelsen spørger mig venligt, hvad jeg så får tiden til at gå med.

Det er lige det stikord jeg mangler. Nærmest begejstret fortæller jeg, at jeg bruger en del krudt på at brokke mig over ikke alene Liberal Alliance men hele den mere eller mindre liberalistiske krisepolitik som praktiseres af stort set alle europæiske og de øvrige ”vestlige” regeringer. Hovedrystende må hr. Samuelsen høre på, at jeg ikke tror en skid på, at hele verden kan trække sig op af det morads vi er havnet i, ved samtidigt at øge konkurrenceevnen og den sociale ulighed hos alle deltagere på verdensmarkedet. Og bare alt det lort der bliver produceret i forsøget? Hvem skal forbruge det – og hvad med de i forvejen begrænsede ressourcer som bliver brændt af i denne planlagt planløse fejlstart??

Jeg aner ikke, om hr. Samuelsen havde blomster med til mig, men jeg husker i hvert fald ikke, at have set nogen i min drøm.

Gad vide, om manden aner, hvem Joe Hill var, men det gjorde vel heller ingen forskel for ham – men det gør for mig:








Ingen kommentarer:

Send en kommentar