afslutningen af den neoliberale æra – og demokratiet??

Følgende er et brev, som jeg skrev den 6. oktober 2008
– hvad har egentlig ændret sig siden?

 ….tja
– se selv i slutningen af denne ”genudsendelse" …

Kære …

Endnu imens verdenspressen, låntagerne og de almindelige erhvervsdrivende ser på, men regeringerne forsøger at skrue hjælpepakker sammen, som skal forhindre den helt store kollaps, vil stemningen og kravet om mere kontrol og tryghed drive mange i armene på fascismen eller noget der ligner. Socialismen som alternativ har med sin indbyggede vækstideologi hverken i en stalinistisk eller i en klassisk socialdemokratisk aftapning nogen holdbare opskrifter for at helbrede verdensøkonomien - nu hvor ressourcerne ikke længere er til ubegrænset vækst og dramatiske klimaforandringer ligefrem skriger efter ”skrump”.

Løsningerne har fascismen for den sags skyld heller ikke – men i modsætning til såvel liberalisme som socialisme forsøger den slet ikke tale til fornuften (ja uspringer slet ikke af den) men appellerer til instinkterne: Er du i knibe og bange, skal du have tryghed - den får du hos stærke ledere, ved at holde op med at bekymre dig selv, holde op med at bebrejde dig selv (men andre i stedet for) – og holde op med at tænke selvstændigt. 

Vi har oplevet den religiøse version af fascismen i et godt stykke tid – ikke kun i islamistisk udformning men hos fundamentalister alle vegne: Vi har GUD – og hans bog (bøger) – og dermed alle svar.

I Europa er nok kun et ret begrænset mindretal parat til at følge denne tankegang. Men vi har personer af kød og blod med løfter om hensynsløs indgriben overfor al dårligdom og evnen til at udpege skyldige til miseren: udlændinge, jøderne (i den amerikanske finansverden), venstreorienterede samfundsundergravere osv. osv. Dem der udpeger ”de rigtige” syndebukke (dem som folk i forvejen ikke kan lide) får troende, medløbere og desperate ”trods alt endnu formuende” til at bære sig frem til magten.

Afgjort vil Danmark og danskerne ikke stå i første række – men landene i det nye og gamle Mellemeuropa, i Syd- og Sydøsteuropa?

Med alt skepsis over for EU som ramme for en god europæisk fremtid i behold er jeg alligevel glad for alle de begrænsninger som den i denne situation lægger på selvstændig national politik: Det ligger trods alle ulykker ikke lige for, at f.eks. Tyskland og Frankrig kommer i krig med hinanden for at ”løse” deres problemer.

Personligt håber jeg på en øko-social løsning (som ganske vist ikke passer til min nuværende livsstil – lige bortset fra min cyklen til og fra arbejde): Men vores klode? - den kan ikke kapere den vækst som såvel liberalister som traditionelle socialister ser som løsning for alle problemer. – og  fascisterne? de vil med øget oprustning og endnu flere krige skyde den helt i sænk.

Lige her og nu virker udsigten til mindre til os nok ikke forjættende – og alligevel – hvor meget ville du ikke gerne undvære for at du og din mand havde virkelig tid til at ”leve” - ikke på jobbet men som familie? Det kunne jo være den hel store chance for os mennesker - men fremstår – sådan som vi har organiseret vores samfund og verdenen - som en katastrofe.

Med kærlig hilsen

Philipp

…siden 2008 har man ikke overvundet krisen - men fundet ud af, at vi skal sætte arbejdstiden op og skrue lønnen ned for at konkurrere med kineserne og inderne. Det skal nok hjælpe fedt – ikke mindst på verdens samlede ressourcer.
Her viser udviklingen i Grønland tydeligt, hvor vi er på vej hen:

Den amerikanske aluminiumsgigant Alcoa stiller nu som et krav for at igangsætte en stor aluminiumproduktion ved Maniitsoq, at billig arbejdskraft fra Kina kan importeres til Grønland.

"Ellers investerer vi ikke i opførelse af et aluminiumssmelteværk, to store vandkraftværker og transmissionsledninger til en samlet byggepris på 20 milliarder kroner", lyder det fra Alcoa i en besked til Kuupik Kleist. Alcoa mener, at aluminiumsprojektet bliver urentabelt, hvis selskabet skal beskæftige arbejdere til grønlandske lønninger. (Sermitsiaq nr. 10, 14-03-2011)

.. og så et blik på nogle nationers vej mod højre

I Frankrig stod Marine Le Pen fra Front National til at vinde præsidentvalget, hvis det skulle afholdes nu. I USA svækkes præsident Obama af fremgangen for højrerepublikanere af ofte kristen-fundamentalistisk observans med et en islamfjendsk dagsorden. I Rusland hersker Putin, og bakker som ministerpræsindent eller som præsident op om Gaddafi. I Ungarn ekselerer højreregeringen med neofascistisk præget politik i forhold til pressefrihed og etniske minoriteter. I Østrig er den postnazistiske højrefløj efter Jörg Haiders død blevet samlet og styrket i FPÖ. I ...

postmodernistisk "new deal" - omfordeling

Kun hver 4. virksomhed betaler selskabsskat i Danmark (Politiken 03-03-2011)

Det kan jeg godt forstå, da de sagtens kan bruge pengene til noget andet end til staten, som stadigvæk kan finde på at bruge penge til arbejdsløshedsunderstøttelse, offentlige sygehuse og flere andre ting, som en fremmelig leder aldrig vil få brug for.

På den baggrund er det så at:

Topchefer holder lønfest (Fyens Stiftstidende 03-03-2011) 

På få år er lønnen til topcheferne i de 16 største børsnoterede selskaber siden kriseåret 2008 steget med 23 procent - fra 358 millioner kroner til 440 millioner kroner i 2010, viser beregninger baseret på årsregnskaber

Således er cheflønningerne nu endnu højere end før den økonomiske krise. Den tilbageholdenhed, som lønmodtagerne har vist under de seneste overenskomstforhandlinger, modsvares tydeligvis ikke på direktionsgangene.

Nu kunne man jo forestille sig, at alle de forgyldte ledere havde tjent de høje lønninger hjem ved deres formidable indsats.

Men man kan som direktør sagtens være med til lønfest, selvom ens egen virksomhed går ad h til:

Således har de krakkede banker, der blev overtaget af staten, stadig nogle af landets højeste direktørlønninger.

Roskilde Bank, EBH Bank og Nova Bank( tidl. Fionia Bank), som krakkede under finanskrisen og nu ejes af det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet, giver stadig nogle af landets højeste lønninger til deres direktører.

Den statsejede Roskilde Bank har i 2009 brugt 15,3 millioner kroner på at aflønne den nuværende og den afgåede direktør, og Nova Bank Fyn har på blot ni måneder brugt 13,6 millioner kroner på to direktører.

Bankerne oplyser dog ikke i regnskaberne, hvordan pengene er brugt, om det er til gyldne håndtryk til tidligere direktører, eller om det er til den nuværende ledelse. (B.T. 17-01-2011)

De er synd for disse herrer, at de nu omhyggeligt skal sørge for, at offentligheden ikke skal kende til deres gode lønninger – bare fordi deres virksomhed som fallitbo er havnet hos skatteborgerne (det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet )

lidt historie:

I kølvandet på finanskrisen krakkede siden 2008 flere danske banker. Der blev lavet bankpakker for at redde de andre banker, og de krakkede banker blev overtaget af det statslige selskab Finansiel Stabilitet.

Socialdemokraterne foreslog et lønloft på 2,5 millioner kroner (Børsen 14-01-2009) for direktørerne i de banker, der ville låne statskroner gennem bankpakkerne.

Forslaget blev dog ikke vedtaget, da regeringen var imod. At regeringen har et venskabligt forhold til bankdirektørene og derfor uden videre afviste sossernes  i befolkningen meget populære forslag om regulering, kan ikke overraske, når man ved, at bankernes forening - Finansrådet - er blandt de allerstørste ydere af støtte til Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale. (politiken.dk; 8. aug. 2010 ) 

En sjofel ældre dame

Det er ikke beskåret alle, at ældes med anstand og værdighed. Det kan jeg selv snakke med om. Men at gå af til tide er særlig vigtigt, hvis man er en offentlig person.  
Det gælder Ben Ali, Mubarak og Gaddafi - men også Birthe Rønn Hornbech.
Hun er født i 1943 og kunne derfor for længst have trukket sig tilbage – og have gjort det på et tidspunkt, hvor der stod respekt omkring hende, fordi hun som embedsmand/vicepolitimester var helt sin egen og havde sine meningers mod i en grad, der vakte respekt hos mange – også politiske modstandere.
Sidste gang hun talte Roma lige imod var in en kronik i dagbladet Politiken den 14. maj 2008. Dommertørklædet og de to regimenter  harmonerede ikke med regeringens (og især Dansk Folkepartis) synspunkter angående brug af tørklæder blandt dommere.
Men samme år i november blev hun sat eftertrykkeligt på plads i den såkaldte tuneser-sag af Anders Fogh Rasmussen. Hun havde udtalt, at hun følte sig utilpas ved tuneserens administrative udvisning.
Det var nok dengang hun skulle have taget sit gode tøj og sagt farvel og tak. Men som den terrier hun er, har hun bidt sig fast i sin ministertaburet - sikkert for at vise, at hun ikke er til at slå af pinden.
Men af personlig stolthed at blive siddende på Dansk Folkepartis nåde - og gøre ting som må stride imod ens inderste fornemmelse for ret og vrang - er uværdig og sjofel.

Nu har Birthe Rønn Hornbech ifølge anonyme embedsmænd igennem halvandet år ignoreret klare henstillinger fra sit ministerium om at stoppe ulovlige afslag ved ansøgning om dansk statsborgerskab fra statsløse (palæstinensere). Statsløse udlændinges retskrav er blevet sjoflet. Folketinget blev misinformeret.
Integrationsministeren indrømmer i interview, at hun gik 17 måneder uden at skride ind over for ulovlighederne i hendes ministerium.

Det kan være, at Birthe Rønn Hornbech kan snakke sig væk fra en ufrivillig afgang som minister, med et flertal i ryggen, som med et valg i sigte ikke tåler flere ministerafgange i utide. Ifølge hende selv (Radioavisen d. 01-03-2011) har det hele trukket ud så længe, fordi man nøje ville undersøge, hvad de andre nordiske lande gjorde i forhold til FN’s flygtningekonvention.
En jammerlig undskyldning før en jammerlig afgang.
Uanset der igen måtte komme en borgerlig regering efter et snarligt valg, så vil Birthe Rønn Hornbech ikke være med: hun bliver pensioneret i utide - 3 år for sent!

p.s.
Jeg skriver i bloggen, at Birthe Rønn Hornbeck er en terrier, men ved nærmere eftersyn er hun vel en bulldog. Men døm selv:

p.p.s.
I dag (den 8. marts!) blev Birthe Rønn Hornbeck så fyret fra sin ministerpost. At Tina Nedergaard har valgt at gå på samme tidspunkt havde jeg ikke ventet. At der "renses ud" iblandt regeringens kvindelige ministre netop på kvindernes internationale kampdag er nok en tilfældighed, men viser, at statsministeren (og hans spinndoktorer) ikke tillægger kvindesagen nævneværdig betydning.

 

Kan man være lutheraner uden at være kristen?

Man kan i hvert fald gøre et forsøg – og Dansk Folkepartis Søren Krarup har tilsyneladende dediceret sit liv til at gøre forsøget livsvarigt for hans eget vedkommende.

Søren Krarup har stillet et forslag om at melde Danmark helt ud af FN-konventionen fra 1961, der sikrer statsløses – typisk palæstinenseres – rettigheder:

»FN elsker at puste sig op. De tror de er hellige og forlanger at blive behandlet som sådan. Det er på tide, at vi får sat dem på plads«, siger Krarup med henvisning til forslaget om at droppe konventionerne.

(http://politiken.dk/politik/ECE1198702/venstre-boejer-nakken-for-fn---df-vil-saette-dem-paa-plads/)

Dette er dog kun det nyeste budskab i en perlerække af udmeldinger som nemt kan følges i en ”kompilation” her:

http://www.humanisme.dk/hate-speech/soeren_krarup.php

Nu må Søren Krarup jo mene og sige hvad han vil, også i Folketinget, når han nu er valgt af danske medborgere til dette.

Mere bemærkelsesværdigt er dog, at han som præst velsagtens må forstå sig selv som en forsvarer af kristendommen.

Her findes dog en alvorlig knast i det Nye Testamente, som manden må høvle af, før denne selvforståelse kan gå op: næstekærligheden

"Mester, hvad er det største bud i loven?" Han sagde til ham: "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne." (Matt 22,36-40)

Man skal dog være djævlens advokat for at ominterpretere det til – at ens næste kun kan være en trosfælle.

Det nye testamente giver nemlig et entydigt svar på, hvordan ”den næste” skal forstås:

Lukas 10 (25-37) Lignelsen om den barmhjertige samaritaner

v25  Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« v26  Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« v27  Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« v28  Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« v29  Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« v30  Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. v31  Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. v32  Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. v33  Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. v34  Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. v35  Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. v36  Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« v37  Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

Men var nu Sameritanerne så anderledes i deres tro at de må opfattes som religiøse modstandere af jøderne?

Ja de var:

”Samaritanerne anerkender ikke andet end de fem Mosebøger som Guds åbenbaring. De har endda deres egen udgave af Mosebøgerne, som afviger en smule fra vores udgave.
Denne uenighed førte ikke kun til et religiøst brud mellem jøderne og samaritanerne, men også til et politisk brud. Ezra 4,1-5 fortæller, at samaritanerne forsøgte at forhindre de hjemvendte jøder i at genopbygge templet i Jerusalem. Samaritanerne bliver her omtalt som »Judas og Benjamins fjender« og »landets folk«.
Samaritanerne byggede en helligdom på Garizims bjerg. Hvornår den blev bygget, vides ikke, men den blev ødelagt af den jødiske ypperstepræst Johannes Hyrkan i år 120 f.Kr. og er ikke senere blevet genopbygget. Lige siden har samaritanerne dog altid i påsken ofret på Garizims bjerg, og dér ligger der endnu i dag en samaritansk gravplads og synagoge.
I årene op til Jesu tid er der talrige, voldsomme sammenstød mellem samaritanere og jøder. For eksempel smider samaritanerne menneskeknogler ind i Jerusalems tempel under en påskefest cirka år 6-9 e.Kr.”

(http://www.ordetogisrael.dk/artikler.php?action=laesartikel&id=215 )

Det korte af det lange må være, at Søren Krarup – folkekirkepræst eller ej - må have et så distanceret forhold til det nye testamente, at han nok kan være folkekirkemedlem men næppe ”rettroende” kristen.

Heldigvis (for ham) kan han dog henholde sig til at være rettroende Lutheraner, som jo også passer bedre i et nordeuropæisk perspektiv, hvor hans største anliggende er at renholde den danske tradition og dansk samfundsliv fra indtrængende fjendtligt tankegods.

Martin Luther

Vom Kriege wider die Türken, 1528

(WA 30 II, 107-148)

Uddrag:

Islam fornægter Kristus

(…)

Sværdet prises meget i Koranen. Derfor sætter muslimerne deres Muhamed langt højere end Kristus, for vor Herres Jesu embede er endt, og nu er det Muhameds embede, der gælder.

Heraf kan enhver nok forstå, at Muhamed er en nedbryder af vor Herre Kristus og hans rige. For den, som nægter de artikler om Kristus, at han er Guds Søn, som er død for os, at han stadig lever og hersker ved Guds højre hånd, hvad har han mere tilbage af Kristus? Her er Fader, Søn, Helligånd, dåb, nadver, evangelium, tro og al kristelig lære og væsen borte, og i stedet for Kristus ikke andet end Muhamed med sin lære om egne gerninger og i særdeleshed om sværdet. Det er det vigtigste stykke af den muslimske tro, hvori al vederstyggelighed, vildfarelse og alle djævle er samlet.

Og alligevel strømmer verden til, så det sner med muslimske disciple. Det behager nemlig fornuften overmåde godt, at Kristus ikke er Gud, hvad også jøderne mener, og i særdeleshed den gerning at herske og føre sværdet og være i spidsen i verden. Her virker Djævelen selv med. Det er altså en tro, som er sammenføjet af jødernes, de kristnes og hedningernes tro. Fra kristendommen har de, at de roser Kristus og Maria højt, og også apostlene og flere andre helgener. Fra jøderne har de, at de ikke drikker vin, faster en tid af året, foretager tvætninger ligesom nasiræerne, sidder på jorden og spiser. De har sådan travlt med den slags fromme gerninger ligesom en del af vore munke, og håber på det evige liv på den yderste dag. De tror dog nemlig på de dødes opstandelse, det hellige folk, som kun få papister tror på.

Hvilket fromt kristent hjerte ville nu ikke grue for en sådan Kristi fjende, når vi ser, at muslimerne ikke lader nogen af vor trosartikler bestå undtagen den ene om de dødes opstandelse? Her er ingen genløser, frelser, konge, her er ingen syndsforladelse, ingen nåde, ingen Helligånd. Og hvad mere skal jeg sige - alt er tilintetgjort i den artikel, at Kristus skal stå under Muhamed og være ringere end ham. Hvem ville ikke hellere være død end leve under et sådant styre, hvor man måtte tie om Kristus og se og høre på en sådan bespottelse og vederstyggelighed imod ham? Og dog griber det alligevel så voldsomt om sig, hvor han erobrer et land, at man også frivilligt underkaster sig. Derfor må enhver bede, som bede kan, at en sådan vederstyggelighed ikke bliver herre over os og vi ikke straffes af den guddommelige vrede med et så frygteligt ris!”

p.s. Jeg vil ikke påberåbe mig at være kristen eller være ekspert i teologiske anliggender - men have lov til at fundere: Ser Krarup og Langballe sig selv som eksorcister - eller er de bare chauvinister som bruger "kristelighed" som legitimering?

p.p.s. lidt  "tankegods" af fætter Langballe kan læses her:
http://www.humanisme.dk/hate-speech/jesper_langballe.php
 

Farvel til Nicaragua

Farvel til Nicaragua

Hov - er jeg ved at skride i højresvinget, når jeg må konstatere at jeg er enig i regeringens beslutning om at stoppe bistandssamarbejdet med Nicaragua, fordi Daniel Ortega (eller nogen i hans administration) ikke vil tillade, at der går lidt bistandspenge til valgobservatører?

Ortegas socialister er jo arvtagerne til Sandinisterne som til sidst sejrede imod de USA-støttede Contraer i en tid, hvor USA ganske uden videre regnede med, at Mellem- og Sydamerika var deres (ganske vist bløde) underliv.

Men tiderne  h a r ændret sig, og nu kan Nicaraguas regering sagtens undvære 100 mio. danske bistandskroner når Venezuelas Hugo Chavez bakker op med milliarder. (ulandsnyt.dk 14-02-11; Radioavisen 17-02-11)

Brasiliens tidligere præsident Lula da Silva bakkede ligeledes op om Ortega og har sidste år godkendt et lån på 342 mio. dollars til Nicaragua (elnuevodiario.com.ni, 30-07-2010).

Og ja … jeg har glædet mig meget over, at USA mister grebet om deres ”Amerikanske Kolonier” og ved godt, at USA's tjenester til den slags arbejder hårdt på, at få væltet de venstreorienterede regeringer, som i løbet af de sidste år er kommet til magten ikke alene i Venezuela og Brasilien.

Og ja ...Dilma Vana Rousseff, Brasiliens nye (kvindelige) præsident ligner mere en brasiliansk Angela Merkel end en Indira Ghandi – uanset hendes fængslinger i 1970'erne, så er hun jo markedsorienteret økonom og ikke revolutionær. Men er hun derfor CIA's forlængede arm? – næppe.

Hvis Ortega altså skulle blive siddende i Nicaragua efter et valg af tvivlsomt karakter kan det næppe undskyldes som et ”proletariatets diktatur”, men skal ses som en trist historie om magtmisbrug – og den skal en dansk regering – uanset kulør ikke bakke op om.

p.s.

At man nu også i USA officielt har fundet ud af, at Saddams hemmelige våben – og dermed den begrundelse man der og her har brugt til at legitimere Irak-krigen var opspind med regeringsstøtte (jp.dk 17-02-11), gør det bare åbenlyst, at vores regering gerne erkender fejlene ved de venstreorienterede og helst ikke ved de højreorienterede.

Hvorfor dog også skyde sig i egen fod med vilje? ... der er alligevel vådeskud i håbetal .

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er dybt forgældet - det skal Danmark være stolt af!

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er dybt forgældet

det skal Danmark være stolt af

Uanset det at det må være pinligt for Lars Løkke selv at være havnet i ”luksus-fælden”, når han nå har lagt op til ”tæring efter næring” for menigmanden, er det meget flot, at han er havnet i denne suppedas.

Hvorfor? Fordi vores statsminister tilsyneladende også er menigmand! Hvis ikke han var det, kunne han næppe ende med en latterlig gæld på nogle millioner kroner som praktisk gjorde ham insolvent som privatperson, hvis ikke bankerne og realkreditinstitutterne var lidt hensynsfulde.

For mange år siden måtte Aalborgs borgmester træde tilbage efter han havde fået lagt nye fliser i badeværelset som ”vennetjeneste”. Vore politikers finansielle genvordigheder er efter mere en 30 år stadigvæk i miniput-ligaen. Nu måtte Henriette Kjær trække sig fra politik fordi hendes mand tilsyneladende er svindler og ægteparret kunne ikke betale for det ene og det andet – og det har stået på i et godt stykke tid – men slet ikke i Stein baggerske dimensioner!

Finansielle vanskeligheder i en størrelsesorden under én million dollar ville ikke fælde toppolitikere i ret mange andre lande: der kan de nemlig få alt det betalt af velhaavere  og organisationer som så til gengæld kan regne med politiske tjenester - en gammel tradition som også går under betegnelsen  "bestikkelse/bestikkelighed". Til gengæld  skal politikere der træde tilbage, fordi de har været deres hustru utro (skidt-pyt at de har skovlet milliarder ud af landet til private konti i Liechtenstein eller til Caiman-øerne – der har dem som ejer medierne også deres penge)

Italien udgør her en prisværdig undtagelse – her ejes en stor del af medierne af regeringslederen – og dermed skulle det være sikret, at han hverken tvinges på tilbagetogt af privat gæld eller seksuelle udskejelser. Man må dog holde Berlusconi til gode, at han virkeligt prøver grænserne af – eller bedre sagt udvider dem. At være statsminister med et harem af prostituerede over og under den seksuelle lavalder i et bundkatolsk samfund, hvor moralen oftest ligestilles med overholdelse af kirkens normsæt for seksuelle udfoldelser er en bedrift som kan sidestilles romerske cæsarer, Napoleon og Mussolini. 
Men lige i disse dage synes Silvio alligevel at komme i alvorlige problemer - selvfølgelig  i k k e på baggrund af anklager for økonomisk kriminalitet, men ... I har gættet eller hørt/læst det. ...

En Berlusconi som dansk statsminister? - aldrig i livet

Mærsk som dansk statsminister? - som mumie i selvfinansieret pyramide? - måske

p.s. "Jeg kan sige, at jeg overhovedet ikke er bekymret". Sådan lød det på et pressemøde i går fra Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, efter at en dommer har besluttet, at han skal i retten for magtmisbrug og købesex med en 17-årig pige.. (Politiken 17-02-11)


p.p.s. Bevingede ord, 5. udgave: »Næst efter kønsdriften er af de menneskelige drifter jernbanedriften den, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse.«J.K.Lauridsen (1858-1905) skal på et politisk møde engang have indledt en behandling af aktuelle jernbanespørgsmål på denne ofte citerede måde.
Ingeniøren fredag 18. feb 2011:
Et af DSB's IC4-tog i et afrikansk land. Det i sig selv var noget en af overraskelse for DSB. Men nu tager historien endnu en drejning, for meget tyder på, at det ikke er et udstillingstog, der er dukket op i Libyen, som DSB hævder.
Det er derimod en gave fra Italiens regeringschef Silvio Berlusconi til Libyens mangeårige diktator Muammar Gaddafi.

Verdens Krise

Verdens Krise

Philipp - 03-11-2010 00:09

(flyttet fra ”del dig”)

Da børskrakket i New York i 1929 udløste en verdenskrise, var den endnu ikke virkelig overvundet da 2. verdenskrig begyndte i 1939.
Finanskrisen ramte først USA og siden også Danmark for 2 år siden. Amerikanerne er i dag skuffede over, at krisen ikke er forbi endnu - og så vil mange af dem stemme republikansk - den forhenværende præsidents Bushs parti, som med sin politik bidrog kraftigt til, at finanskrisen blev så alvorlig som den er. Mange af disse vælgere vil skære staten ned til sokkeholderne - men hvem skulle redde finanssektoren for 2 år siden? Statsmagterne rundt om. Og når krisen ikke er over i 2012, hvem skal så træde til? Gud? Eller en gal diktator som udløser 3. verdenskrig?