torsdag den 27. marts 2014

blue eyed policy



Naive policy with reminiscences to the time before the Iron Curtain was removed leaves the Baltic states in the lurch.
Danish leftwing party “Enhedslisten” indulges in illusions regarding Russian willingness to waive Russian nationalist interests in the light of recommendations and negotiations.
It is obvious that the Baltic States by Russian nationalists are considered as Russian matter of interest supposed to be under Russian domination. The Putin regime currently is riding on a Russian national sentiment as a substitute for its for more than 30 years lost " socialist" unity of the Soviet Union . This is due to our historical knowledge concerning nationalisms catastrophic impact on European history an extremely dangerous course - obviously not recognized by Enhedslistens defense spokesman Nikolaj Villumsen .
I would just encourage him - and others on the political left - who think like him - to imagine how they would feel if they were f.x. Lithuanians, with the Russian enclave of Kaliningrad as a neighbor ... with his eyes fixed on what happened and is happening in the Crimea ..


http://www.bt.dk/politik/enhedslisten-advarer-mod-danske-kampfly-over-baltikum



 

søndag den 16. marts 2014

OEJE I DET HOEJE 2.0



ØJE I DET HØJE 2.0

3. oktober 2011
I regeringsgrundlaget for S-R-SF-regeringen flyttes statens civile internetsikkerhedstjeneste, GovCert, fra Videnskabsministeriet til Forsvarsministeriet. Placeres under ministeriets departement.

24. februar 2012
Betænkning om PET og FE fra Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester, som danner grundlag for ny lov om FE, offentliggøres. Indeholder intet om, at statens civile internetsikkerhedstjeneste skal underlægges FE.

21. maj 2012
Daværende forsvarsminister Nick Hækkerup siger i et interview med Politiken, at den civile og den militære internetsikkerhedstjeneste skal slås sammen under Forsvarets Efterretningstjeneste.

Oktober-november 2012:
Forsvarsministeren og justitsministeren orienterer på et møde med ordførerne fra Folketingets partier om, at regeringen vil lægge den samlede internetsikkerhedstjeneste ind under FE. Forsvarsministeriet mener i dag at man fik partiernes godkendelse på mødet. Bestrides af V, Enh. og LA.

30. november 2012:
Regeringen aftaler forsvarsforlig for årene 2013 - 2017. Afsætter penge til Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriet. Løsrevet fra dette nævnes, at »de nye cyber-kapaciteter (…) bl.a. skal opbygges i rammen af Forsvarets Efterretningstjeneste«.

18. december 2012:
Den nye, fælles militære-civile internetsikkerhedstjeneste, Center for Cybersikkerhed, oprettes under FE i Østbanegade i København .

27. februar 2013:
Forsvarsminister Nick Hækkerup fremsætter forslag til loven om Forsvarets Efterretningstjeneste. Loven lægger Center for Cybersikkerhed ind under FE. Forsvarsministeriet skriver, at det »i lovmæssig henseende« er nyt, men »FEs opgaver ændres ikke med lovforslaget«, som »vedrører FE's eksisterende opgaver«. Lovforslaget har ingen regler for CfCS, som skal »reguleres særskilt«.

13. februar 2013:
Forsvarsministeren udsteder retningslinjer for behandling af personoplysninger m.v. i Center for Cybersikkerhed. Det fremgår, at trafikdata fra den civile tjeneste må »videregives til FE's efterretningsmæssige virksomhed i helt særlige tilfælde«.

30. maj 2013:
FE-loven vedtages i Folketinget med alle stemmer bortset fra Enhedslistens. Undervejs har den civile internetsikkerhedstjenestes placering under FE ikke været diskuteret.

4. februar 2014:
Forsvarsministeriet sender udkast til lov om Center for Cybersikkerhed i høring .

4. marts 2014:
Høringsfristen slutter. Politiken afslører, at høringssvar, som Forsvarsministeriet i første omgang ikke udleverer til Folketinget, dokumenterer strid mellem Forsvarsministeriet og Justitsministeriet, og at høringssvarene i øvrigt rummer hård kritik af borgeres og virksomheders retssikkerhed.

kilde: Politiken, søndag 16-03-2014

mandag den 3. marts 2014

Ukraine, magtspil, nationalisme og gassen




Mens Danmark med egne gasreserver i Nordsøen og en ubrydelig alliance med USA melder ud sammen med ”vores” NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, at nu er der tid til at vise Rusland og Vladimir Putin at det skal koste dyrt at bruge militære magtmidler i Ruslands ”forhave” står mellemeuropæerne med Tyskland i spidsen på politisk stand-by, hvor den tyske kansler Angela Merkel og andre nok protesterer men heller ikke mere – altså hverken vil trække sig fra det planlagte G8-møde i Sochi1 eller økonomiske aftaler med Rusland.

Nu har man jo været ret euforisk over, at de europæisk sindede demonstranter i Kiev fik Viktor Yanukovych til at forlade posten og flygte til Rusland – dog ikke før flere af demonstranter blev skudt af politi og/eller andre styrker som støtte den nu førhen værende præsident.

Den samlede presse vil nu kaste sig nu over EU og påpege, at den europæiske union ikke var i stand til at beskytte Ukraine mod Ruslands overgreb.

Hvad havde man da forestillet sig?

En ”Europahær” som tager affære? Sådan en størrelse har, siden dengang Tyskland og Frankrig engang sidst i forrige årtusinde havde planer i den retning, været og er meget upopulær lige fra danske Enhedslisten til de britiske konservative (og mig selv med).


For et par år siden, da Ukraine ikke havde råd til at betale verdensmarkedspriser for russisk gas og derfor tappede uden at betale – hvorefter Rusland tilsyneladende lukkede for gassen – og dermed også gassen til Tyskland m.m., var der stor verbal opbakning til Viktor Yanukovych herhjemme. At han siden ikke turde at satse alt på EU og sige nej til russiske milliarder til gengæld for russisk indflydelse i landet gjorde ham til skurken i Ukraines interne konflikt.

Men hvem eller hvad skulle lede Ukraine som kunne få ”hele folkets” opbakning derhjemme og være acceptabel for Vladimir Putin, Barak Obama, ...Anders Fogh Rasmussen?

- og samtidig sørge for at der ikke bliver slukket for gassen til Centraleuropa??






lørdag den 1. marts 2014

SF's gruppeformand Jonas Dahl doesn't understand no nothing


... (eller tør ikke se virkeligheden i øjnene)
- men ”analyse” er åbenbart ikke mandens stærke side ...

SF står ifølge en ny meningsmåling til at få 4,9 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. I en Megafon-måling fra august 2009 lød opbakningen på 19,1 procent.

»Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi er gået tilbage, men det er klart, at den virak, vi har haft i SF det seneste halvandet år selvfølgelig også har påvirket medlemstallet«, siger SF's gruppeformand Jonas Dahl.

Hvis han tror, det interne splid i partiet er hovedårsagen til medlemsflugten så ... tænker han nok på de kendisser i partiet som siden er skredet til højre og bedre fryns...
Men de MENIGE har derimod sagt farvel til et parti som holdt helårsudsalg i alle principper for at få lov til at være med i en socialdemokratisk ledet regering som fører højredrejet politik

Jonas Dahl foretrækker at kigge fremad: »Vi har en ambition om, at vi skal højere op i meningsmålingerne, og vi vil selvfølgelig også gerne have flere medlemmer. Vi skal ud at diskutere politik fra den nye platform, vi nu har uden for regering. Med en ny formand med gejst og gå-på-mod er jeg sikker på, at vi nok skal løse den opgave«.

Han har forhåbentlig bedre evner som spåmand end som ”analytiker” af det som er sket med SF siden man gik ind i regeringen.


fredag den 7. februar 2014

SF - I har ikke en chance, saa tag den!



Kære venner – I har ikke en chance, så tag den!
Det har været forlorent og håbløst at kalde sig et socialistisk parti med mange førende medlemmer som IKKE ser sig selv som socialister eller som har pakket deres evt. ”restsocialisme” så langt ned at de er godt tilfredse med en partilinje som fører længere og længere væk fra social retfærdighed og humanistisk tænkning.
At være et parti som SF MÅ IKKE kun handle om at være med – men må handle om at være med til at bygge en bedre, bæredygtig fremtid for alle (dvs. ikke kun danskere)

Omfordeling i stedet for vækst
Hvordan skal verden se ud om bare 20 år? Skal der bare være mere af alt? Er der overhovedet ressourcer til det – og BEHOV for det?
Da socialismens tankesæt blev udviklet engang i 1800-tallet var det oplagt, at der IKKE var nok af de mest basale ting for at give menneskeheden som sådan en menneskeværdig tilværelse. Så vækst i produktion og konsum var selvfølgelig en vigtig del i forestillingerne om fremtiden.
Naturressourcerne var tilsyneladende uudtømmelige.

I det 21. århundrede står vi et andet sted
Også i den såkaldte tredje verden er der mange som har opnået ”vestlig” levestandard – efter idealforestillinger som tilsyneladende stadigvæk præges at helt ufornuftige nordamerikanske ”normer” fra 1950erne:
det enkelte individ og kernefamilien er alt -
de enkele individ og de nærmeste skal have mest mulig komfort og størst mulig forbrug -
der er ingen øvre grænse for udvidelsen af forbruget – mere forbrug betyder mere velstand -
kapitalismen skal slet ikke diskuteres – men forsvares som ”frihedens grundvold” -

Hvor står SF?
Hvornår har man sidst i partiets hovedbestyrelse grundlæggende tænkt på/diskuteret andre samfundsrammer end kapitalismen?
”Alt andet er jo helt urealistisk” siger I?
Ok. vi går altså helt realistisk, kapitalistisk mod en fremtid med menneskeskabte sociale og miljømæssige katastrofer – men det betyder vel ikke noget lige her og nu?

At fortælle vælgerne at vi/menneskeheden kan forsætte stort set som vi plejer – bare med mindre justeringer – er det SF-projektet?

At kombinere socialistiske mål om social retfærdighed og realistiske ikke vækstrelaterede mål hvad klodens fremtid angår ville give mening: DET MÅ HANDLE OM OMFORDELING, OMLÆGNING....
…. hvad ellers hvis I tør se længere en end to, tre valgperioder frem?

med venlig hilsen
Philipp Blau

p.s.
for ikke at blive misforstået: Det er IKKE god grøn politik at sørge for at forurenende virksomheder for miljøets skyld bliver lukket ned i vores del af verden for derefter at flytte til andre lande, hvor de kan svine alt de vil – det ser nok fint ud på det nationale CO2-regnskab men er globalt set uansvarlig. Vi vil nok ikke kunne undvære hverken stål eller cement m.m. et godt stykke frem i tiden – od den slags skal GERNE produceres her omkring – så godt/”miljøvenligt” som det overhovedet kan lade sig gøre. Den tanke vil mange vælgere sikkert ikke bryde sig om...hvad så med med JER??



søndag den 26. januar 2014

SF I TRAGISK UD- (AF?)VIKLING



I
SF kommer med i en ”Venstrefløjsregering” med håb om, at Socialdemokratiet nu vil føre venstrefløjspolitik

II
De Radikale er med i regeringen og bliver, sammen med finanskrisen - i første omgang undskyldningen for, at mange af de ”røde drømme” ikke kan blive til noget.

III
Den socialdemokratiske finansminister erklærer frejdigt, at Socialdemokratiet slet ikke hører hjem til venstre fra midten – Statsministeren erklærer så, at hun IKKE er socialist men socialdemokrat.....


IV
Regeringen fører konsekvent en politik, hvor de borgerlige nærmest overhales højre om

V
Vælgerne vender ryggen til partiet

VI
SF (i det mindste folketingsgruppen) vil bevise at de er tilforladelige regeringspartnere og er med på at stemme salget af DONG til Goldman Sachs igennem – vel vidende at det er imod det deres politiske bagland og vælgere mener, for ikke være skyld i ”deres” regerings fald

VII
SF-ruinerne er mere til grin end til gavn...





onsdag den 15. januar 2014

Banetaenkning paa rette spor - et lys i moerket



Banetænkning på rette spor
et lys i mørket

Som mange andre her i landet har jeg oplevet den nuværende regerings politik som en lang række af svigtede løfter tilsat en række af nye tiltag i en retning som intet har med social ansvar eller retfærdighed at gøre. Det er borgerlig økonomi ført ud i livet af en ”venstrefløjsregering” hvis førende skikkelser - ud fra det de har lært og selv tror på - hverken vil eller kan andet end at agere indenfor den liberalistiske tænknings rammer.
I denne åndsformørkelse er der dog lommer af miljøpolitik og trafikpolitik som man trods alt kan glæde sig over:

ENHEDSLISTEN, DF OG REGERINGEN HAR INDGÅET EN MILLIARDAFTALE OM FREMTIDENS TOGDRIFT I DANMARK.
Hvad kommer den til at betyde?

1 time mellem de største byer

Timemodellen vil betyde 1 times rejsetid i tog mellem København og Odense, Odense og Aarhus, Odense og Esbjerg samt Aarhus og Aalborg
Pris for Timemodellen = 14,8 mia. kr.



Regionale hastighedsopgraderinger

Det er ikke kun de største byer, der kan glæde sig over hurtigere rejsetid - også på disse regionale baner opgraderes en række regionale baner:
16 minutter Aalborg – Frederikshavn23 minutter Struer – Thisted14 minutter Langå – Struer6 minutter Østerport - Helsingør24 minutter Vejle – Struer35 minutter Esbjerg – Struer20 minutter Skanderborg – Skjern14 minutter Bramming – Tønder14 minutter Holbæk-Kalundborg10 minutter Køge Nord – NæstvedCa. 1 minut Tinglev - Sønderborg
Hastighedsopgraderingerne vil medføre kortere rejsetider for de rejsende på de regionale strækninger i Jylland og på Sjælland.
Pris for regionale opgraderinger = 1.240 mio. kr.

Elektrificering af hele hovednettet

Med Togfonden DK kan hele hovednettet være elektrificeret i 2024-2026.
Elektrificeringen vil gøre det muligt at tilbyde en sammenhængende betjening med moderne el-tog, og at jernbanen på sigt kan gøres uafhængig af fossile brandstoffer. Det nedbringer CO2-udledningen og partikel-forureningen.
El-togene har en højere maksimal hastighed og en bedre accelerationsevne.
Pris for elektrificering = 8,7 mia. kr.

Ny bane til Billund

Der etableres en baneforbindelse mellem Vejle og Billund.
Transportministeriet vil på baggrund af drøftelser med de lokale parter komme med et oplæg om alternative linjeføringer, herunder en letbane - som var det, der blev stridspunktet ved forhandlingerne i går.
Læs også:
Billund Kommune og lufthavnen foretrækker jernbane
Aftaleparterne vil drøfte oplægget i april 2014.
Pris for projektet = 750 mio. kr.

Forbedring af gods-og passagerkapaciteten i Nordjylland

Nærmere analyser skal vise den mest hensigtsmæssige og fremtidssikrede udmøntning i en forbedring af gods - og passagerkapaciteten i Nordjylland.
Pris for projektet = 110 mio. kr.

Ny Ellebjerg som nyt knudepunkt for gods- og passagertrafik:

For at undgå at godstog fra Sverige mod Ringsted skal krydse passagertog på den nye bane mod Københavns Hovedbanegård, hvilket kan give forsinkelser, etableres der en såkaldt fly-over - en niveaufri skæring, hvor Øresundsbanen på bro føres over den nye bane.
En niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg vurderes at have betydelig trafikal værdi og vil særligt være til fordel for godstogene, men vil også være et første element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken.
For passagertrafikken ligger Ny Ellebjerg endvidere centralt, hvilket gør Ny Ellebjerg oplagt som et nyt trafikknude-punkt for hele hovedstadsområdet - derfor skal der nu etableres de nødvendige perroner, trapper, elevatorer, overdækning mv. på Ny Ellebjerg station
Pris for ny Ellebjerg station = 512 mio. kr.

Jernbanegods på Hirtshals Havn:

Der transporteres i dag store mængder gods på Hirtshals Havn. Med etablering af nyt rangerområde og spor på Hirtshals Havn vil det være muligt at overflytte en del af dette gods til jernbanen.
Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 10 mio. kr. til fremme af samspillet mellem bane og havn på Hirtshals Havn.
Pris som muliggør gennemførelsen af projektet = 23 mio. kr.

Ekstra spor ved Gødstrup Station:

Et ekstra spor ved Gødstrup Station vil forbedre togforbindelserne til det nye regionale supersygehus.
Pris til projektet med henblik på gennemførelse efter Signalprogrammets udrulning på strækningen = 42 mio. kr.

Ekstra kapacitet på banen mellem Herning og Holstebro

Ekstra kapacitet på banen mellem Herning og Holstebro skal undersøges. Formålet med at udbygge kapaciteten på banen er at muliggøre, at der kan køre op til tre tog i timen på banen mellem Herning og Holstebro og dermed – sammen med det ekstra spor ved Gødstrup Station - skabe grundlag for at køre direkte tog mellem Aarhus og Holstebro.
Pris = 50 mio. kr.



Pulje til parkering:

For at sikre, at det bliver attraktivt at skifte fra bil til tog skal der etableres et tilstrækkeligt antal stationsnære parkeringspladser - særligt på de stationer som betjenes af Superlyn.
Der skal igangsætte en særskilt analyse med DSB om udbygning af parkeringspladser ved stationerne i de byer, der betjenes af Superlyn.
Med udgangspunkt i analysens anbefalinger vil parterne medvirke til etableringen af flere parkeringspladser ved stationerne i et fælles statsligt-kommunalt samarbejde.
Pris til medfinansiering af kommunale parkeringspladser ved stationerne = 200 mio. kr.

Forundersøgelse af ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg

En ny direkte bane mellem Aarhus-Galten-Silkeborg mener aftalepartierne vil styrke områdets sammenhæng med banebetjeningen i Østjylland, koblingen til Timemodellen og letbanebe-tjening i og omkring Aarhus.´
Parterne bag aftale om en moderne jernbane støtter op om etableringen af den nye bane.
Pris til en forundersøgelse af en ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg, herunder belysning af synergi-effekter med Timemodellen = 4 mio. kr.



Læs mere her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/01/14/144916.htm

Læs hele aftaleteksten for TogfondenDK

her.