Eller hvad?

systemets økonomiske rammer - pragmatisme - angst

”Min generation har angst” skrev gymnasieelev Olivia Dam Junget til Politikens debatside søndag d. 24 november. Hun fik så næsten en hel side til at beskrive en skolehverdag præget af stress fremprovokeret af usikkerhed overfor kammerater, præstationsangst og karakterræs, hvorefter hun 'konkluderer':

"For at mindske gymnasiepresset ville det dog være oplagt med mere samtale mellem elev og lærer, så læreren ved, hvor eleven står, og ved, hvordan eleven skal vejledes for at føle sig tilpas i undervisningen. På den anden side er det lige så vigtigt, at ikke socialt anlagte unge får de nødvendige værktøjer, hvis de føler behov for det. Der er umuligt at fjerne præstationsangst helt, som stresser os. Så vi må vel bare acceptere hinandens finurligheder og vores angst. Eller hvad?”

I en tid hvor man ikke tror på sine egne problemløsningsforslag er det svært at give sig selv lov til at tænke på andet end småjusteringer i nærmiljøet. 'Drømmene' går på at etablere tryghedsbobler omkring sig – måtte det være i familien, på skolen eller i Danmark.

Tryghed i en nedgangstid kræver selvdisciplinering – så al utilfredsheds med tingenes tilstand koges ned til acceptable småjusteringer – og en vilje til at se bort fra dem som ryger ud af boblen så snart de på arbejdsmarkedet bliver frasorteret.

Det veluddannede unge menneske må se i øjnene, at man skal justere sine forventninger til et minimumsniveau og pakke sine forventninger om en fortsættelse af forældrenes livsstil på et højere niveau af forbrug og nydelse langt væk.

Man skal ikke have hørt på ret mange af de ikke længere unge men nu yngre karriererytteres opskrift for deres førkrise-success, for at forstå, at der er ingen hjælp at hente der: De er i trediverne og fyrrerne, har bidt sig fast på Strandvejen og hylder konkurrencestaten i et forsvar af deres lunser - så længe de ikke foran en dommer bliver indhentet af deres synder.

De taler raskvæk for en slags rockerkultur i jakkesæt – Joakim B. Olsen, Bjarne Riis, CEPOS, ...

Her møder vi også en 'ny' politikerklasse som i tide – gerne med med forældrenes navn som adgangskort - har sat sig i spidsen af den politiske klasse hvor de knap nok prøver et bevise at man af egen kraft er nået så langt så hurtigt.

Mere eller mindre pænt indpakket er deres bud til dagens ungdom:

Ta' dig nu sammen, lad være med at klynke, hold din kæft og gør det lortearbejde som jeg aldrig kom i nærheden af – til en lorteløn som jeg synes er passende for undersåtter.

Det varer måske ikke så længe, før denne nærheds-boble eksploderer, som endnu holder en angst ungdom bort fra at erkende sin generations interesse i at se bort fra de ældre generationers luksusbehov og tåbelige opskrifter.

Men uden selv at have tænkt og drømt i alternative baner på samfundsplan er der risiko for at denne eksplosion ender i en tragisk nedtur som kan føre til fascisme eller anarki. Mellemøsten og Østeuropa viser for tiden, hvad der er på spil.

Ragnarok har mange jo fablet eller drømt om i årevis, enten som god underholdning i sorte fremtidsscenarier til de store lærreder – eller i eventyr-camps med skydeøvelser til mor, far og børn i Guds eget land.
http://politiken.dk/magasinet/ECE2148773/prepperne-tror-at-alting-bryder-sammen-lige-om-lidt/

Der skal helst ikke ultimative katastrofer til for at komme over disse fremtidsscenarier: Hvad var det egentlig som førte til hele TO verdenskrige i det tyvende århundrede??

Der skal nytænkning til og en omlægning af vores levevis på mange niveauer: det kulturelle, det miljømæssige, det politisk- økonomiske.

Vores regeringer lige fra Danmark til USA har det meget som eleven Olivia – de tør/vil ikke tænke i andre baner. De tanker som trods alt stikker lidt udenfor de slagne veje bliver hurtigt pakket sammen overfor 'realiteterne' dvs. pengeinteressers kortsigtede snusfornuft i forholdt til egne lommer.

”Vi ved hvad vi vil og kan” siger vores ledere.

”Eller hvad TÆNKER de egentlig når de ikke lige skal sælge sig selv?”

tænker vel ikke kun undertegnede

naivistisk udenrigspolitik: Denmark is a little land …

... Denmark is a little land – and in Denmark we do not understand, what the big world outside want's us for ...
sang amerikansk-danske Eddie Skoller siden 1975 og adskillige år frem – kunne han se eller ane at denne uvidenhed i høj grad var/er påtaget?

Tilsyneladende er det stadigvæk gangbart at spille uvidenhedskortet når lille Helles mobiltelefon bliver koblet op til amerikanske overvågningsnetværk og hun derved kommer i en situation hvor fædrelandet evt. måtte have interessemodsætninger i forhold til storebror (USA).

Hvad siger man/frue så?

”Det, vi hører i tysk presse, er ganske alvorligt. Vi kender jo ikke fakta i sagen, og derfor skal vi også spørge amerikanerne, men det er klart, at det er ret alvorligt for to regioner, der har så tæt samarbejde.” (http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/07/02/0702150617.htm)

”Som justitsministeren og PET har sagt det, så har vi ikke oplysninger, der giver grund til at tro, at der har været tale om ulovlige efterretningsaktiviteter mod Danmark eller danske interesser. Det gælder også min mobiltelefon.” (http://politiken.dk/indland/politik/ECE2115433/thorning-jeg-tog-selv-overvaagning-op-med-obama/)

’neither comfirm nor deny’ (NCND)-politikken

havde ellers sine kronede dage, da der i foråret 1988 blev udskrevet folketingsvalg af statsminister Poul Schlüter kun godt syv måneder efter det seneste valg.

Den direkte anledning til valgets udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. Folketinget vedtog mod regeringens stemmer en dagsorden, der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at atomvåben ikke måtte findes på dansk område.
”Anløbsaspektet” af Danmarks atomvåbenforbehold havde siden 1967 været administreret efter statsminister Jens Otto Krags formulering, nemlig at Danmark skulle undlade at „minde amerikanerne om vor atompolitik“ i forbindelse med godkendelse af amerikanske flådebesøg¹.

Danske hoveder under vandet

(i stedet for i sandet)
Med henblik på efterretningstjenesters overvågning af alt, der kan overvåges, er der vel ingen grund til at hengive sig til den illusion at disse muligheder ikke bliver udnyttet. Når hemmelige tjenester har license to kill er det vel påtaget naivitet, hvis man træder frem for at sige til sin egen befolkning, at man antager, at landets kommunikation – regeringens inklusive – nok ikke bliver aflyttet af vennerne, da de godt ved, at vi (officielt) ikke vil have det.

Påtaget naivitet som stilistisk middel kaldes i billedkunsten NAIVISME – og den bruges åbenbart gerne i (udenrigs?)politikken.

Storebror i knibe og farligt spil

Der er dog andet end oplysninger på spil i den naivistiske inden/udenrigspolitik.
Lige siden Anden Verdenskrig har Danmark vidst, at Grønland var alt for stor en mundfuld når det gælder om at evt. kunne forsvare denne kolossale ø eller bare nogenlunde overvåge den. 

http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Selvstyre/Selvstyrekommissionen/Betaenkning-afgivet-af-Selvstyrekommissionen/Bilag-11#5%20Amerikanske%20aktiviteter%20i%20Gr%C3%B8nland

Det kan godt være, at der er romantikere som mener at den opgave løser Siriuspatruljen …

Der kom jo et moment af opvågnen, da amerikanerne tabte 3 eller 4 brintbomber ved Thule – men det er længe siden.(http://jyllands-posten.dk/indland/ECE4065395/usa-tabte-hemmelige-atombomber-over-groenland/)
Nu har Grønlænderne med deres selvstyre fundet ud af, at de for alvor vil se cool cash – koste det hvad det ville.  Det handler om at finde og sælge sjældne jordarter og mineraler (uran inklusive) så kan det ikke være deres moralske dilemma, at uran kan bruges til kernevåben. Man forstår dem godt – sandsynligheden for, at nogen MED VILJE vil smide et kernevåben på Grønland er yderst beskeden.
Danmark kan så sige, det er Grønlands ansvar og så håbe på at USA har kapacitet og lyst til at se efter, hvor Grønlands uran så havner, når det engang bliver eksporteret. Der er vel INGEN som tror, at Grønland selv kan magte det. Men er det ansvarligt? Storebror USA har meget andet at se til, og så længe det Grønlandske Hjemmestyre ikke laver en port to port leveringskontrakt med al Qaeda sker der nok ingenting.
Helle og hendes efterfølgere vil stå ved håndvasken og fortælle os, at de sandelig havde sagt til Grønlænderne, at de skal tænke sig godt om før de leverer:

DET ER NAIVISTISK POLITIK AF DEN LIVSFARLIGE SLAGS!

Ja, der findes også mange andre steder hvor der brydes uran som forsvinder …

Så hvorfor skal det netop være Danmark som skal holde ansvarlighedens fane højt – når det nu gælder den ædle kunst at outsource ansvaret – f.eks. til den anden side af Atlanten, måtte det være Grønland eller USA?

1

Grønland under den kolde krig. Dansk og amerikansk sikkerhedspolitik 1945-68, Dansk Udenrigspolitisk Institut, 1997, s. 447 og bilagsbindet hertil, s. 436-44

lemminger

Lemmingeøkonomi

At lade input-output-ræsonnementet at være afgørende i alle livets forhold bliver i mange sammenhænge dyrket som det fornuftige og frigørende:

”sparet er tjent”

”pengene har det bedst i borgernes lommer”

”hvorfor betale for meget?”

”kan det overhovedet svare sig?”

”hvad får du/jeg ud af det?”

”få overblik over din økonomi”

”en bolig er en fin investering”

”på parcelhusmarkedet er der også bedre tider at spore - det ses blandt andet også ved en øget handelsaktivitet”

…....................

…............

…...

o.s.v.

Her har jeg ganske bevidst drejet fokus ind mod boligmarkedet:

Vi skal som regel have et sted at bo. Bostedet skal gerne opfylde vores behov og nogen gange endda vores drømme. Desværre er mange tvunget til at vælge det billigste.

Nogle vil gerne bo inde i byen, helst i nærheden af, hvor ”det hele” sker – andre foretrækker fred og ro – ja ligefrem afsondrethed – og de fleste vil velsagtens have noget, som ligger lidt midt imellem, igen meget afhængig af, om man har børn, er under uddannelse, har et godt arbejde i nærheden, om der er nær familie eller gode venner man vil have tæt på, om naturen rundt om er køn, om luften er ren, om det er tæt ved havet eller en park, om...

MEN med undtagelse af dem, som egentlig slet ikke har råd til at få sig en menneskeværdig bolig bliver de positive motivationer for at bosætte sig det ene eller det andet sted oftest stillet overfor den ”ØKONOMISKE OVERDOMMER” - enten den som vi efterhånden har installeret i vores egen bevidsthed eller i form af bankrådgiveren eller lignende, som har noget at have sagt i forbindelse med boligvalget.

Og hvad kommer der så ud af det: en endnu mere forceret flugt fra land til by, som hinsides al livskvalitet eller eller almenmenneskelige behov på danmarksplan såvel som på global plan afstedkommer stadig større byer med boligboble efter boligboble – tilsyneladende også i ud af takt med den økonomiske udvikling i øvrigt.

Om man selv ville være en lemming iblandt mange andre kan dog mange til en vis grad selv beslutte, men så skal vi også ved vores beslutninger have styrken til at gemme vores indre gnier af vejen når det gælder..

VALGET I OESTRIG

kilder:
http://www.bmi.gv.at/cms/BMI_wahlen/nationalrat/2013/
og
http://wahl13.bmi.gv.at/

Resultatet er ikke - slet ikke - godt, men skal dog gerne forstås (hvilket tilsyneladende hverken DR, Politiken eller andre danske medier som f.eks. Ritzaus gør)

Resultatet bliver i udlandet set som FPÖs (højrenationalisternes) store sejr. At partiet har haft en fremgang på 3,9% stikker selvfølgeligt i øjnene – så meget at man (hvis man ikke kender til partierne i Østrig i øvrigt) tilsyneladende overser, at BZÖ går 7,1% (!) tilbage. BZÖ er faktisk en afskalning fra FPÖ og Jörg Haiders  opfindelse – og Jörg Haider (den også i udlandet kendte, nu afdøde højrepopulist) ”var” faktisk FPÖ. Således er det mest markante i FPÖ-fremgangen ved valget i 2013, at den nationalistiske højrefløj i Østrig er vedat blive genforenet. 
At der ved siden af højrenationalisternes genforening sker et vælgerskred til nye, mere eller mindre neoliberalistiske partier (NEOS, FRANK [Stronach]) (tænk på f.eks. på Liberal Alliance) er mere ”sensationel”. 
Ved siden af al den fortrædelighed skal dog gøres opmærksom på, at hverken NEOS eller FRANK er fremmedfjendske, racistiske eller ”kønsfascistiske”. Interessant/positivt er dog, at de grønne går 1% frem – i modsætning til det tyske valgresultat fra 22-09-2013 .

om at skyde sin egen regering ned

 

 

om at skyde sin egen regering ned med velberåd hu

Meg glæde har jeg bemærket, at det at have en politisk holdning igen er på vej til at være mainstream.

Ikke nødvendigvis holdninger som jeg vil bifalde – men trods alt målsætninger af mere samfundsrelateret dimension end en ren individuel søgen efter en sti gennem tilværelsens jungle.
http://agenda.studentersamfundet.aau.dk/artikel/64
Det foruroligende ved denne politisering er dog, at den op- og udleves meget løsrevet fra større overbygninger af teoretisk-ideologisk karakter.

Twitter fremtræder således mere politisk end Facebook. Hos Twitter er der kun plads til ”oneliners” som i bedste fald giver anledning til debat men per se ikke giver plads til uddybende forklaringer – og (måske netop derfor) synes Twitter velegnet:

Det var faktisk nemt at tweete lige før:
"Margrethe Vestager forbereder de Radikale på sideskift til de borgerlige efter næste valg.”

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE5948112/vestager-s-fremtvang-aegte-loeftebrud/

Men at forklare De Radikales historiske rolle i dansk politik og partiets tradition for at være ”svigefuld” i forhold til de politiske fløje som en del af deres selvforståelse ville være aldeles umuligt. Bevares, der kunne linkes til alskens udredning – but who would care?
På sin vis er De Radikale nok det mest moderne parti i tiden, i det en løbende justering i positioneringen i politikkens magtspil fastholder medieinteressen for partiet og en hermed en folkelig interesse for parlamentarismen: regeringers afhængighed af folketingets aktuelle flertalsforhold bliver et fast politisk hotspot.

Om De Radikale (og fru Vestager) i særlig grad af netop unge vælgere vil blive belønnet for denne indbyggede smartness, vil vise sig i en fremtid som sagtens kan være tættere på end de store medier taler/skriver om lige for tiden.
Venter der et snarligt nyvalg i kulisserne??

 

 

 

EXIT MORSI

Mubarak                  Morsi                Mansour

 



Efter årtiers forbud af det Muslimske Broderskab var det forventeligt at mange af dets medlemmer under præsident Morsi så chancen for at islamisere Ægypten. Præsidenten ”skulle” dog ikke alene tilgodese Broderskabet men endda yderligt gående muslimer som i grunden så omvæltningen efter Mubarak som et ”demokratisk mellemspil” på vej til Allahs rige på jorden.

Broderskabets valgsejr i Ægypten har for nogle islamister været et signal til at forny bestræbelserne hen imod et nyt kalifat som skal samle alle (selvfølgeligt muslimske) arabere¹.
Stillet overfor sådanne forventninger og samtidigt overfor en mere verdsligt orienteret opposition havde Morsi ikke en reel chance i løbet af bare ét år at formidle et billede af en fremtid, som kunne rumme så modsatrettede forventninger.
Dertil kommer at verden (med få undtagelser) er presset af en økonomisk krise, som nødvendigvis slår igennem i Ægypten også, hvor systemskiftet fra militærdiktatur til parlamentarisk demokrati skulle ledsages af økonomisk fremgang.

Men uanset begejstringen over Morsis fald hos mange mennesker som jeg sympatiserer med og i mangt og meget er enig om så vil jeg fastholde følgende:
I demokratier vælter man ikke demokratisk valgte ledere ved kup men ved stemmeurnerne. Militæret kan – uanset dets egne intentioner – ikke være en institutionaliseret instans som ”holder demokratiet i ørerne”. Ægte demokrati kendes ved, at man respekterer og forsvarer sine modstanderes ret til at ytre sig og blive valgt. Kun at støtte sine egne er grundlaget for DIKTATUR – uanset om den er verdsligt eller religiøst orienteret.

Selvom vi nødigt vil indse det, så er den borgerlige demokrati som vi kender også presset meget i mange lande i Europa – og ikke alene i de nye forholdsvis nye demokratier som først blev etableret efter murens fald.
At lade såvel Ægypten (og andre efter det arabiske forår nu mere demokratiske lande) såvel som Europa syd for Alperne ”sejle deres egen – økonomiske - sø” falder sikkert i smag hos mange af vores politikere. Vælger vi dem - med blikket stift rettet mod vores trækprocent - vælger vi fremtidens katastrofe(r).

1se evt. http://www.theblaze.com/stories/2012/05/07/egyptian-cleric-claims-muslim-brotherhood-presidential-candidate-will-make-jerusalem-the-capital-of-the-caliphate/

baby-misbrug

 

”Facebook-babyer misbruges af pædofile
Billeder på Facebook af nyfødte babyer misbruges af pædofile
Knap har mødre født, før de lægger billeder af deres dejlige babyer på Facebook. Men hvis bare de vidste, hvad de billeder kan blive misbrugt til, ville de måske tænke sig om en ekstra gang.
Det siger Gitte Jakobsen, særlig rådgiver i Red Barnets hotline mod børnepornografi, til MetroXpress.
Mor og far vil vise hele verden hvor skønt, det er. De tænker naivt, at kun familie og venner ser det, siger Gitte Jakobsen.
(...)
Undlad under alle omstændigheder at vise barnets kønsdele og numse. Læg f.eks. et tæppe over, siger Gitte Jakobsen.”

02. juli 2013 - http://ekstrabladet.dk/112/article2029403.ece

Hallo!!?? Handler det her om overgreb på uskyldige børn?

Handler det her om at børn (altså ikke deres billeder men børnene selv) bliver bragt i ydmygende, skadevoldende, skræmmende situationer for at tage pornografiske billeder af dem?
Nej. Dette handler om, at mange mennesker synes at det er ulækkert og perverst at der findes mennesker som kan blive seksuelt opstemte eller endda tilfredsstillede af at se på eller også mishandle billeder af babyer.

Jeg kan da sagtens synes at det er ”ulækkert”. Det er/ville også være ulækkert hvis det var babydukker. Skal salg af babydukker så forbydes, og babydukkers numser og evt. kønsdele tildækkes?

Billeder af kendte og ukendte kvinder og mænd, piger og drenge i mere eller mindre afklædt tilstand bliver utvivlsomt misbrugt på samme måde. Skal alle disse billeder væk fra internettet, bøgerne, museerne, de græske vaser, de romerske mosaikker, de indiske templer....

Er er vi på vej til vores egne ”talebanske” tilstande? Småbørn, der skal pakkes i heldragter når de leger ved stranden. ”Hudfarve- og sexords-filtre”, der skal installeres på alle computere allerede af softwareleverandøren?

Hvis vi vil holde nogenlunde styr på, hvad samfundet skal forhindre, forbyde og forfølge, så skal/kan ikke vores smag eller afsmag/afsky være rettesnoren – men alene en rational overvejelse, om det som vi tager afstand fra og som vækker vores afsky de facto volder skade på konkrete ofre og derfor skal forbydes.

Ellers ender vi i et "retssamfund" hvor det f.eks. er forbudt at onanere - med eller uden billeder - fordi det strider imod ”moralen” eller nogle menneskers religiøst bestemte forestillinger om ret og uret.

l'art pour l'art eller l'art pour de l'argent

l'art pour l'art eller hvad?

At leve i et tomrum - eller bare afskåret fra resten af menneskeheden som permanent tilstand - fremstår sommetider som idealsituationen for det skabende menneske – det romantiske geni som i sin tragiske titaniske og desperate ensomhed tvinges til at skabe det fuldendte, det ekstreme, det sublime - den døve Beethoven der topper som genial komponist da han allerede er afskåret fra at høre sine egne værker.
Men det at BEETHOVEN ikke hørte sine sene værker betød jo IKKE at andre heller ikke fik dem at høre.
Hvis vi alle var genier inde i vores egne hjerner, multikunstnere der kunne spille på alle kunstarters og genres tangenter, var det vel ideelt at være asocial isoleret.
Måske udspringer dette romantisk-tragiske kunstnerideal af monoteismen: at være skaber er et ensomt, men uendeligt storslået projekt.

Dagens økonomiske markedsvirkelighed angriber jo denne drøm på den mest nedrige og nedslående måde, der hvor kunstnerisk kvalitet mister al relevans i det øjeblik den ikke kan begå sig som vare.
Der kan man sagtens drømme sig til(bage) til elfenbenstårnet, hvor kunsten og videnskaben trivedes for deres egen skyld – i ophøjet ensomhed.
Sådan en nostalgisk længsel efter en fortid der allerede for længst var forbi da FØRSTE Verdenskrig brød ud kan kun føre til kulturelskeres kavaleri-angreb på økonomisternes maskingeværbevæbnede stillinger: spektakulære iscenesættelser af kamikazeprojekter.

Kunsten og kulturen skal have deres plads i den SOCIALE virkelighed, folde sig ud og virke som menneskelig interaktion men IKKE først og fremmest som salg og køb. Bevares – jeg ved godt: meget af det som vi ”konsumerer” som kunst og kultur er kun blevet til, fordi kunstneren var sulten, grådig eller begge dele. Sulten kan vi sagtens stille, hvis vi gør op med os selv, hvad vi får foræret der hvor vi møder musikken, maleriet, digtet, romanen, filmen... - og hvad vi så skylder for at sikre de mennesker som evner at være kreative skabere og dermed bidragsydere til vores største oplevelser af menneskelig formåen.

At bidrage til grådighedens kultur ved at forgylde enkelte ”genier” eller ”managerskabte plastikdukker” bare for at være med i en kunstig glædesrus og/eller et iscenesat pseudofællesskab er en stor del af det som markedsføres som kunst+kultur. Det er dog ikke andet end et møde mellem bedrag og selvbedrag på markedspladsen.

Æstetik og formering

 

Æstetik og formering

Om synssansen som formidler/udløser af tiltrækning

Med udgangspunkt i designet af vores kokkeknive på en magnetholder kom vi (min kone Bente og jeg) til at snakke om, hvordan/hvorfor noget virker pænere end noget andet – og pænere = mere tiltrækkende.

Det er til at kapere, at vores ret udviklede hjerne foretrækker ”det gyldne snit” ved dimensionering af billedrammer og tusindvis af andre ting.
Men hvordan går det til, at et bestemt mønster på f.eks. en han-påfugles hale stimulerer en hun-påfugl?
Denne hun kikker jo ikke på denne hale og tænker: ”den er godt nok flot, sikke nogle changerende farver … han må være velhavende”.
Derimod er det IKKE overaskende at visse duftstoffer virker tiltrækkende – der skal jo knap nok hjerne, til før de virker.

Men SYNSSANSEN? - her handler det jo ikke blot om RØD eller GUL men om komplekse differentierede signaler – artsspecifikke åbenbart! Og dog: vi mennesker synes jo også at påfuglens hale er flot – men der er nok ikke ret mange kvinder/mennesker som ligefrem synes at den er sexet.

Og dog – der er ret mange mennesker som pynter sig selv med alskens fjer – som regel mændene ved naturfolk, og kvinderne hos os ”kultiverede”.

…. Og så er der jo bare alt det andet fra flotte fisk til flotte blomster (især blomsterne ”snyder” dog også med duftstoffer!).

Det korte af det lange - at farver virker tiltrækkende er ikke overraskende, men at geometrien og kompleksiteten udvikles i arternes kamp om formering og overlevelse - længe før intellekt kommer ind i vores evolution - er fascinerende.

Alt er sex – næsten da

Kierkegaard - og sex i virkeligheden

"Det kommer an på at forstå min bestemmelse, at se, hvad guddommen egentlig vil, at jeg skal gøre; det gælder om at finde en sandhed, som er sandhed for mig, at finde den ide, for hvilken jeg vil leve og dø."

(fra Kierkegaards optegnelse fra Gilleleje i 1835¹ - altså ikke en ”romanfigurs” udsagn - hvor man altid kan diskutere om det er noget Kierkegaard mener eller fremstiller som en af tankens/tænkningens muligheder)

Citatet viser at Kierkegaard lægger særlig vægt på den enkelte persons beslutning. Han finder det mere afgørende, at mennesket er præget af lidenskab og engagement end at dets forestillinger er i overensstemmelse med virkeligheden. Netop derfor siger han også, at subjektiviteten er sandheden.

”Har du tænkt på Gud i dag?
Han har tænkt på dig!”²

Det ved de (og Kierkegaard) ikke en skid om!

Det er deres trossag

men ikke min.

Hvis jeg nu ikke er med på denne totale subjektivisme, hvor alt bare er en projektion af mit ego – men det meste også eksisterer udenfor mig – omend utilstrækkeligt erkendt gennem mine sanser og min limiterede intellektuelle formåen – så bliver hr. Gud filtreret fra af mit endda ret grovmaskede forstandsfilter³.

Jeg vil derfor gøre (prøve at gøre) det JEG (og ikke den selvopfundne guddom) vil – og i denne gøren og laden forholde mig til den virkelighed som findes; thi hvis alt det jeg ser, oplever, sanser og kun delvist forstår kom fra ”mit indre”, var jeg Gud – og alle I andre kun mine projektioner – så vær I glade for at I ikke er det!

Let´s talk about sex

Det er fornøjeligt at skrive og læse om sex.

Men ... da virkeligheden findes, findes sex også udenfor min "fantasi", bøgerne og poesien.

Lavpandet som jeg er, så er sex for mig bedre som interpersonel begejstring og udøvet motion end læsning/oplæsning/videokikning...og endda drøm!

Til gengæld er jeg som freudianer en indædt fortaler for sublimering: herlige er alle disse store kunstværker og åndelige bedrifter opstået på baggrund af vores tæmmede og afledte dyriske drifter.

Og ... som skrevet af frk. Sommer, så synger, taler, skriver mange af disse slet ikke om erotik – men betager os voldsomt – medriver os i noget som vi kun genkender i forelskelsen, hvis vi forsøger at genkende dem i barndommens følelsesregister.

Derfor er hverken ”Fifty Shades of Grey” eller ”fremmed under samme hud” must have for mig – men sidstnævnte er mig et meget vellomment seksualpolitisk slag i bolledejen med sproglig kvalitet og stor oplevelsesværdi.

Die Sphinx

(uddrag fra Heinrich Heine. Buch der Lieder 1827; Vorrede zur dritten Auflage)

Ein schönes Weib!

Der weiße Blick,

Er sprach von wildem Begehren;

Die stummen Lippen wölbten sich

Und lächelten stilles Gewähren.

(...)

Lebendig ward das Marmorbild.

Der Stein begann zu ächzen-

Sie trank meiner Küsse lodernde Glut

Mit Dürsten und mit Lechzen.

(…)

Sie trank mir fast den Odem aus

Und endlich, wollustheischend,

Umschlang sie mich, meinen armen Leib

Mit den Löwentatzen zerfleischend.

p.s.

jeg ved godt, at (også??) jeg egentlig er usympatisk (opblæst til det ulidelige – og dog selvironisk og dog stivnakket), når man lærer mig bedre at kende – men trods alt ærlig – ofte ud over høflighedens grænser.

1 Fra sin tidligste ungdom til sin død førte Søren Kierkegaard (1813-55) journaler og notesbøger.
(...)
Her fremtræder den rigtige Kierkegaard for første gang.
Journalen AA indeholder Kierkegaards optegnelser fra sommeropholdet i Gilleleje 1835, hvor han kom til den selverkendelse: »Det kommer an paa at forstaae min Bestemmelse, at see, hvad Guddommen egentlig vil, at jeg skal gjøre; det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe.« Her ligger frøene og spirer til den filosofi og kristendomsforståelse samt til den litterære form, der senere foldede sig ud i fuldt flor i værkerne.

http://www.sk.ku.dk/sks17.asp

2 Dette slogan er (var?) til at læse i en opslagskasse foran Bethaniakirken i Aalborg.

3 I de mere religiøse værker argumenter Kierkegaard for, at det ikke er at vide, om Gud eksisterer eller om

kristendommen er sand. Han mener, at man kun igennem troen kan opbygge et forhold til Gud.

Lean University

 

Der hersker tilsyneladende iblandt udefrakommende undervisere og studerende undren over det lave niveau på de danske humanistiske universitetsuddannelser.

http://politiken.dk/debat/ECE1306556/professor-dansk-humaniora-er-en-skandale/

Det kommer sig af, at disse mennesker oftest kommer fra ret tilbagestående lande, som endnu ikke har indrettet deres humanistiske uddannelser efter moderne management-principper.

Det er derfor på tide, at gøre disse individer begribeligt, at de kan ”skik følge - eller land fly”.

Danmarks regering og Danmarks erhvervsliv (deriblandt universiteterne) er stærke fortalere for new-normal-project-management og Toyotas lean-princip: Har et fag kun få studerende med moderate eksamensresultater og lover faget som sådan i en kost-benifit analyse ikke afkast over gennemsnit, er der ingen grund til at spilde for mange forelæsninger eller for høje underviser-I Q på disse områder.
Kun på denne måde kan man målrettet opnå den ressourcestyring som er brug for, hvis Danmarks uddannelsesfabrikker skal være økonomisk konkurrencedygtige.
Modellen er også nemt at forstå:
En studerende som læser erhvervsøkonomi eller erhvervsjura har rimelige udsigter til at havne i en erhvervslederstilling med en årsløn på 12 millioner kroner (gennemsnit for danske topchefer) mens en humaniorastuderende som f.eks. læser dansk i bedste fald bliver afdelingsleder (tidligere professor) for dansklærerproduktionen med en årsløn et godt stykke under én million.
I selve humanistproduktionsafdelingen er det derfor absolut nødvendigt at holde sig til et stramt minimumsniveau:
Én studerende har krav i 15 minutters undervisning per uge. Er der fire studerende på et kursus er det allerede op på 1 time, og kan man mønstre 20 deltagere er man op på de fem ugentlige undervisningstimer som skulle være fuldt tilstrækkelige efter de nuværende erfaringer.

Når det gælder underviserne skal man følge samme intelligensressourcebesparende fremgangsmåde.

Lad os være rimelige og begynde med et minimumskrav på en IQ på 100 (gennemsnit) for en underviser i humanistproduktionen. Hver studerende på holdet udløser så én I Q-kvotientsprocent-tildeling. Således kan et hold på 20 studerende forvente en underviser med en IQ på 120. Vi forstår, at man således kan rekruttere egnede undervisere for ret beskedne anskaffelses- og driftsmidler.

At sætte tæring efter næring er et grundlæggende princip som SKAL gælde hele samfundet og MÅ ikke forplumres af sentimentale, forældede dannelsesidealer som kun har ført til samfundsundergravende tænkning og utidig kritik.

Fej(l)kalkulation

 

Fej(l)kalkulation

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/254607/laerer-forhandlingerne_er_brudt_sammen.html

Nu er Regeringen og KL nået så langt i REGERINGENS NEW NORMAL STRATEGI at lærerne højst sandsynligt er lukket ud af skolerne fra tirsdag efter påske.
Der var fra første færd lagt op til happy slapping af lærerne for åben skærm:
Ingen kan lide lærerne – bortset fra dem selv – og især er folk vrede over at de går tidligt hjem og har mange og lange ferier – hvorfor skal de have det så fedt, hvis vi andre får det værre og værre...
At der er møder om aftenen, forældre i telefonen (og kollegaer og evt. skolelederen) - også om aftenen, at stile og andre opgaver ikke er selv-rettende, at det kræver forberedelse at holde ordentlig undervisning kan/vil man ikke forstå eller høre på,
MEN hvis man i en normal arbejdssituation, hvor man løser en opgave, støder ind i problemer eller spørgsmål, så er det en del af arbejdet at stoppe op med selve opgaven for at finde mere information, lægge den til side for at tage andre ting og sager op i stedet for..alt sammen i arbejdstiden.
Forestil dig nu læreren, som går ind til timen, hvor hun i princippet ER kompetent i faget og så bare starter timen, og satser på at det nok skal gå: kan hun finde på relevante arbejdsspørgsmål – sådan bare ud af ærmet? Kan hun kontrollere indkomne svar bare ud fra paratviden – eller skal hun så bare gå ud på skolebiblioteket og sige til ungerne, ”I bliver bare her” jeg skal lige bruge et par timer og så har jeg nogle gode opgaver og svar til jer??
Opgaverne skal selvfølgelig udarbejdes på forhånd og svarene tjekkes i fri(undskyld)forberedelsestiden.

Ovenstående kan vel ALLE forstå, hvis de vil.

Man kunne selvfølgeligt i stedet for lærerne engagere en stor skare (ultrabillige??) standupper for at underholde børnene i timerne frit fra leveren. Børnene ville jo nok kunne lide det ...og den dag disse børn skal ud af (Folke)skolen for at blive til noget, så forventer de, at det bliver skidesjovt det hele...
Nok om det.
Finansminister Corydon og KL's chefforhandler Ziegler stiller gerne op som løgnagtige robotstøvsugere i forhåbning om at blive de hårdtslående vikingehelte, som mange har ventet på
”- dem som slog lærerne ned for fode -”
og hermed opfylder skuffede ekselvers trang til kompensation for genopretningspakkens dårligdomme.

DE HAR DOG FORREGNET SIG FOR SÅ VIDT SOM MANGE ALMINDELIGE LØNMODTAGERE KAN SE OG FORSTÅ, HVAD DENNE NEDSABLING AF OFFENTLIGT ANSATTE GÅR UD PÅ: OMFORDELING AF PENGE OG ARBEJDSBYRDER – PENGENE OPAD I SAMFUNDET – BYRDERNE NEDAD.

 

Industripolitik for planet jorden

http://www.thenewstribe.com/2012/06/14/india-massive-explosion-and-fire-in-vizag-steel-plant-16-dead/

”det sku vær så godt og så er det faktisk skidt”

Det er da vel oplagt at vi skal komme af med alt den produktion som sviner og som bruger masser af energi!? Vi skal gerne være duksedrenge – eller i hvert fald undgå dummebøder når det gælder om at undgå overskridelser af grænserne for tilladt CO2-udledning eller bare det, at man/vi ikke når de lovede indskrænkninger af miljøskadelige aktiviteter. FINT!!...???

Så ... lad os lige begynde med noget, som danskerne ikke er medskyldige i – så er det nok nemmere at forholde sig neutralt og nøgternt til mine 3 spørgsmålstegn:

Stålproduktionen – noget som kræver enorme mængder energi, masser af transport af tunge sager – også over store afstande – og en arbejdskraft som for det første er forholdsvis billig og for det andet ikke har råd til at sige nej til at dø noget tidligere end de fleste andre.
Europa (bortset fra Tyskland) er i høj grad kommet af med sin stålproduktion som nu ”fornuftigvis” foregår i Kina, Japan, Brasilien, Indien…

http://www.businessinsider.com/countries-that-produce-the-most-steel-2011-7?op=1

Er der nogen her i Danmark som tror, at de kinesiske eller indiske stålværker ikke udstøder masser af CO2 og masser af skadelige partikler? - at de arbejder renere eller mere energieffektive end deres europæiske forgængere??

Nej – vel. De er bare langt væk – og selvom vi godt mere end aner at de i Langtbortistan sviner mere og nedslider deres arbejdere væsentligt hurtigere end det som man kunne tillade sig for 40 år siden her i Europa, så er det jo så langt væk at vi er helt uskyldsrene -

Hvad var det nu egentlig for en planet, disse nuværende storleverandører af stål ligger på?

Jorden??
SHIIIT!!!
Der bor vi da også!!! Kan de ikke lave deres svineri et andet sted??
 

Hvad med at sørge for, at i princippet stærkt miljøbelastende og energikrævende produktioner af uundværlige produkter som stål, aluminium, cement m.m. foregår på vores kontinent – men til gengæld på det højest mulige teknologiske og arbejdsmiljømæssige niveau – under nøje overvågning og med al den politiske opbakning og økonomiske velvilje som frontløbere på dette felt egentlig fortjener?

Jeg ved det godt – hvis der er nogle parcelhuse der ligger i nærheden - og hvor gør de ikke det? - så kan jeg godt glemme alt om det...

2 (eller 3?) bare bryster i Damaskus

- om at hælde dømmekraften ud med Bashar al-Assad –

Assad-regimets dage er talte / … bomber sin egen befolkning /….bakker op om oprørerne / osv. osv…

Det er ikke svært at være oprørt over, at den syriske diktator mishandler store dele af sin egen befolkning ved hjælp af militæret og nogle trofaste militser. Oven i købet får han våben af Iran og russerne, hvilket gør det jo endnu mere oplagt at håbe og satse på Assads snarlige fald.

Ganske vist er vi/vesten ikke helt så begejstrede som vi var i sin tid, da Rambo

http://www.youtube.com/watch?v=23PIznO3A1Y

side om side med Mujahedin nedkæmpede de fæle russere og Najibullah-regimet i Afghanistan .
http://en.wikipedia.org/wiki/Mohammad_Najibullah
 Siden opstod Taleban iblandt unge Mujahedin - med bred militær støtte fra Pakistan! . 

http://www.globalis.dk/Konflikter/Afghanistan

Og dog – enhver antydning af, at nogle af de folkelige oprør i mellemøsten ikke fører til ”folkeslagenes befrielse” men fra verdslig diktatur til religiøs diktatur eller anarki, kommer straks under mistanke om, at være styret af enten gammelstalinistiske tilbøjeligheder eller Putins propagandakanaler.

Jeg vil dog gerne gøre mig til ”nyttig idiot”, ved at henlede eventuelle læseres øjne på vedlagte billede.

Det stammer fra dagens (19-03-2013) Politiken og viser frk. Waaid Sheik, som på kunstakademiet i Damaskus netop nu arbejder på sin afsluttende opgave inden eksamen. Bag hende står 2 staffelier, og jeg går derfor ud fra, at det er de arbejder hun laver til sin eksamen. Waaid Sheik bærer et tækkeligt hovedtørklæde – MEN på begge hendes billeder ser vi nøgne piger, hvor man uden stor fantasi kan se nøgne bryster. Med lidt god vilje er da endda et ekstra bryst på billedet som står bag arbejdsbordet.

Og hvad så?? Er det da vigtigt? Det er det da for Waaid Sheik!

Hvad tror vi, frk. Waaid Sheik skal gøre af sine eksamensbilleder, når/hvis den folkelige revolution har sejret? – og hvad sker der med hende selv?? – og andre unge og/eller progressive mennesker som ikke vil underlægge sig Rambos gamle kampfæller???

Jeg spørger bare

I dreamed I saw Anders Samuelsen last night

I dreamed I saw Anders Samuelsen last night
not live
but beamed to me

På et hospital – ligger jeg – eller nærmest sidder - i min hospitalsseng. Ikke alene, men jeg registrerer ikke rigtigt de andre patienter i deres senge som ligger i halvmørke mens der er lyst omkring mig. Så får jeg en hel dynge reklamer ordløst leveret ovenpå den dyne der ligger hen over skødet og benene. Bare det sædvanlige, i glittet papir, kulørt, størrelsen og tykkelsen varierer.
Da jeg manøvrerer rundt med den lille dynge glider der en dims ud: hvid og i størrelse og facon som en iphone. MEN i stedet for displayet sidder der én rød, rund knap i midten, lidt forskudt mod højre, på den hvide glasoverflade.
Selvfølgelig trykker jeg på knappen, overvejer ikke et sekund, hvad der kunne eller skulle ske ved det. Jeg skulle nok have tænkt mig bedre om:

PLING – der sidder en herre på en stol ved siden af sengen, i gråt jakkesæt, hvid skjorte og med slips på:

 

Den herre kender jeg da, han er lidt blegere end på billedet, huden er mere grå og han ser en smule ældre ud – men der er ingen tvivl – det er Anders Samuelsen fra Liberal Alliance.
Helt jovialt og venskabeligt hilser han på mig som en gammel bekendt. Han har mødt mig før, åbenbart dengang jeg endnu var i arbejde og tiderne bedre. Jeg fortæller ham så, at jeg er kommet på pension og hr. Samuelsen spørger mig venligt, hvad jeg så får tiden til at gå med.

Det er lige det stikord jeg mangler. Nærmest begejstret fortæller jeg, at jeg bruger en del krudt på at brokke mig over ikke alene Liberal Alliance men hele den mere eller mindre liberalistiske krisepolitik som praktiseres af stort set alle europæiske og de øvrige ”vestlige” regeringer. Hovedrystende må hr. Samuelsen høre på, at jeg ikke tror en skid på, at hele verden kan trække sig op af det morads vi er havnet i, ved samtidigt at øge konkurrenceevnen og den sociale ulighed hos alle deltagere på verdensmarkedet. Og bare alt det lort der bliver produceret i forsøget? Hvem skal forbruge det – og hvad med de i forvejen begrænsede ressourcer som bliver brændt af i denne planlagt planløse fejlstart??

Jeg aner ikke, om hr. Samuelsen havde blomster med til mig, men jeg husker i hvert fald ikke, at have set nogen i min drøm.

Gad vide, om manden aner, hvem Joe Hill var, men det gjorde vel heller ingen forskel for ham – men det gør for mig:

http://www.youtube.com/watch?v=n8Kxq9uFDes

Den Ungarske Syge

Det frie marked og den politiske afmagt.

Europa tumbler på afgrunden af en økonomisk nedsmeltning, som nogen ser som uundgåelig – det er jo bare markedet som vil afgøre, om man kan/vil tro på regeringernes os organisationernes bestræbelser for at redde stumperne efter nullernes forbrugs- og kursfest.

Dette efterlader de politiske, demokratiske systemer som utroværdige, asociale forvaltere af de økonomiske magthaveres interesser. Og hvordan reagerer ”borgerne”?

I en genspejling af en blanding af de konkrete økonomiske forhold blandet med de historiske forhold i de enkelte stater vender de sig i stadig større grad væk fra tolerance og åbenhed og hen imod mere eller mindre fascistoide partier og lederskikkelser, som intet har i sinde med demokratiet ud over at bruge valgene som legitimt springbræt til magten – for derefter at etablere racistisk prægede autoritære styreformer, som man har op- og gennemlevet i stor udstrækning for bare 70 år siden.

Men hvem gider at tænke på det? Det gør udenrigskorrespondenterne når de lige rapporterer om Viktor Orban (premierministeren i Ungarn) som med totredjedels flertal i ryggen vil ændre den ungarske forfatning i racistisk og antidemokratisk retning – men hvad rager det os? Rager det os når lignende forhold kan (gen)opstå i Grækenland, Italien, Østrig, Spanien?? …

I SPANIEN forsøgte man fra 1936 til 1939 desperat at stoppe fascismens fremmarch ved hjælp af et sammenrend af anarkister, stalinister, trotskister og venstreliberale, som blandt andet i de Internationale Brigader tog kampen op – og tabte stort mod falangisternes teknologiske overmagt og de store endnu eksisterende borgerlige demokratiers uformåen at se udviklingen i øjnene – er vi ved at være der igen??

http://www.information.dk/293602

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Spanien,_Portugal_og_Andorra/Spanien_efter_1918/Den_Spanske_Borgerkrig

http://www.metroxpress.dk/nyheder/strigere-nazisterne-ville-blive-valgt-i-dag/KObmcj!ZIJfsUrYc9NQ/

Tschüs Oma und Opa

die alten Helden der Arbeit und die alten Schurken des dolce far niente


Als 62-jähriger Rentner zu sein ist (ungeachtet der Ursache) eine Art Luxus, für den kein Platz mehr ist, in einer Gesellschaft, wo Staranwälte und Vorstandmitglieder weit über 70 von sich reden machen.
Der sentimentale und scheinbar verdummende Zustand des Rentnerdaseins, das Großeltern zu erfolgreichen ReservekindergärtnerInnen machte, die bei den Enkeln sehr beliebt waren, ist völlig”out”.
Statt im Tiergarten und im Schrebergarten rumzurennen sollten sie lieber zum Bruttosozialprodukt beitragen.

Aktiv im Berufsleben zu stehen, bewahrt unsere Spannkraft, die sehr von Nöten ist, um sich im Kampf um den Job zu behaupten – 
am Arbeitsplatz und im Verhältnis zu den Arbeitslosen die draußen lauern.
Rücksichtnahme auf eigene Gebrechen - oder die Anderer - ist im Berufsleben nicht angesagt; es sei denn, man ist selber eine professionelle Therapeutin.
Die fitten Senioren in Laufschuhen, voll Freude und Stolz auf dem Karrierepfad 65+, sind Vorzeigefälle eines politischen Milieus, das nach sozialen Einsparungen hungert.

Davon zu reden/schreiben, dass die Arbeitsplätze der fitten Senioren in schlechten Zeiten mit Vorteil an etwas Jüngere gehen könnten, so dass am andren Ende der Karriereleiter fertig ausgebildete junge Leute nachrücken könnten, die heute arbeitslos sind, erscheint vielen unpassend – weshalb ich dies an dieser Stelle gerne tue.


http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/neue-altersstudie-arbeitnehmer-gehen-spaeter-in-rente-a-716277.html


http://oe1.orf.at/artikel/297493

Farvel bessefar

 

arbejdets gamle helte og lediggangens gamle skurke

At være på pension som 62-årig er vel (uanset årsag) en privilegeret luksus, som der slet ikke er råd til i en situation, hvor hårdtarbejdende højesteretssagførere og bestyrelsesmedlemmer hænger på med neglene langt oppe i halvfjerdserne. Den sentimentale, tilsyneladende evnesvækkede tilstand af lediggang, som gjorde bedsteforældre til velegnede reservepædagoger med stort tække hos poderne er så ”out” som noget kan være.

I stedet for at rende rundt i zoologisk have eller kolonihaven skulle de nemlig helst bidrage til bruttonationalproduktet. At være erhvervsaktiv holder mennesket i den tilstand af spændstighed som skal til for at klare sig i kampen om arbejdet – og mod dem udenfor i arbejdsløshedskøen.

Hensyn til egne og andres fysiske og mentale skavanker er ikke velanbragt i arbejdslivet – med mindre man er professionel terapeut. De seje gamle med gang i kondiskoene og post65-karrieren er dejlige at vise frem i et nedskæringslystent politisk miljø – og de har det sandsynligvis godt med sig selv.

At tale/skrive om, at deres plads i dårlige tider med fordel kunne udfyldes af andre og yngre så der i den anden ende af karrierekøen kunne rykke unge, færdiguddannede ind på arbejdsmarkedet - som nu står udenfor - er i hvert fald IKKE GOD TONE – og derfor gør jeg det meget gerne her.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/02/090531.htm

http://politiken.dk/politik/ECE1156514/topoekonomer-efterloennen-burde-afskaffes-hurtigere/

SPIN FOR EN MILLIARD

Nu får Danmark så tilsyneladende den rabat i EU som udgør 0,00093 % ( dvs. under 1 promille) af det offentliges udgifter i 2012. SEJREN ER HJEMME!!

Statsministeren Helle Thorning Schmidt havde efter en lang række udspil af oftest asocial karakter - med den undskyldning at verdens tilstand (og de Radikale) ikke tillod andet, længe haft brug for at vise styrke:

”Vi vil ikke betale så meget til de (andre) rige i EU – vi vil har én milliard i rabat – vi er hverken til at hugge eller stikke i – forstået!!?”

Og pressen/radio/tv var helt med på den, som om håndboldherrernes finalenederlag skulle rettes op på i Bruxelles. Nu får Danmark så tilsyneladende den rabat i EU som udgør 0,001439 % af statens udgifter i 2012. SIKKE EN SEJR!!

(Per 28/03/2012 var Danmarks samlede offentlige udgifter i 2012 budgetteret til 1.077 mia. kr.

[Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011-2012 Offentlige finanser NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr. 166 • 28. marts 2012])

“our crisis” keeps the richest in the fast lane

 

http://www.guardian.co.uk/business/2013/jan/18/detroit-auto-show-luxury-sales

and

http://www.europeanbusinessreview.com/?p=2408

It is definitely a trend in this time of crisis, to combine shameless overconsumption with a shameless exploitation of labourers on national and global level. "Science" i.e. the bourgeois economists unsurprisingly supports this.

http://www.forbes.com/sites/modeledbehavior/2012/08/01/why-conservatives-should-oppose-the-minimum-wage/

Remarkably, however, is the insouciance with respect to the maintenance of social peace that accompanies this class struggle from above.
It seems like the upper-class dreams of establishing "colonial” conditions in capitalisms heartland (Europe and USA). This is propagated as a consequence of "globalization" and the free markets inevitable law.

To assume, that hungry Europeans or Americans will exhibit the same helplessness and lethargy as the poorest in the Indian caste society, must be considered naivety bordering on idiocy. Who imagines that our state rulers ore private enterprises could recruit a sufficient number of suppressed individuals to paramilitary forces to keep the rest of the plebeians in place?

And even if this were to succeed for a while - how would the quality of life be for the upper class - behind barbed wire and hidden in armoured vehicles?

Permanent emigration to Dubai or similar resorts is probably not attractive for a spoiled upper class who is accustomed to bask in peace in Nice or Coronado Beach and shop in London or Milan.

Beside this social mayhem unfolds an ecological one, where the chance to "use the crisis" for a socially balanced reduction of consumption is wasted in favour of a redistribution of funds to the very class which - overall - behaves most stupid in relation to the environmental challenges we humans are facing.