fredag den 18. februar 2011

Kan man være lutheraner uden at være kristen?

Man kan i hvert fald gøre et forsøg – og Dansk Folkepartis Søren Krarup har tilsyneladende dediceret sit liv til at gøre forsøget livsvarigt for hans eget vedkommende.
Søren Krarup har stillet et forslag om at melde Danmark helt ud af FN-konventionen fra 1961, der sikrer statsløses – typisk palæstinenseres – rettigheder:
»FN elsker at puste sig op. De tror de er hellige og forlanger at blive behandlet som sådan. Det er på tide, at vi får sat dem på plads«, siger Krarup med henvisning til forslaget om at droppe konventionerne.
Dette er dog kun det nyeste budskab i en perlerække af udmeldinger som nemt kan følges i en ”kompilation” her:

Nu må Søren Krarup jo mene og sige hvad han vil, også i Folketinget, når han nu er valgt af danske medborgere til dette.
Mere bemærkelsesværdigt er dog, at han som præst velsagtens må forstå sig selv som en forsvarer af kristendommen.
Her findes dog en alvorlig knast i det Nye Testamente, som manden må høvle af, før denne selvforståelse kan gå op: næstekærligheden

"Mester, hvad er det største bud i loven?" Han sagde til ham: "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne." (Matt 22,36-40)

Man skal dog være djævlens advokat for at ominterpretere det til – at ens næste kun kan være en trosfælle.

Det nye testamente giver nemlig et entydigt svar på, hvordan ”den næste” skal forstås:
Lukas 10 (25-37) Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
v25  Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« v26  Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« v27  Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« v28  Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« v29  Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« v30  Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. v31  Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. v32  Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. v33  Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. v34  Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. v35  Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. v36  Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« v37  Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

Men var nu Sameritanerne så anderledes i deres tro at de må opfattes som religiøse modstandere af jøderne?

Ja de var:

”Samaritanerne anerkender ikke andet end de fem Mosebøger som Guds åbenbaring. De har endda deres egen udgave af Mosebøgerne, som afviger en smule fra vores udgave.
Denne uenighed førte ikke kun til et religiøst brud mellem jøderne og samaritanerne, men også til et politisk brud. Ezra 4,1-5 fortæller, at samaritanerne forsøgte at forhindre de hjemvendte jøder i at genopbygge templet i Jerusalem. Samaritanerne bliver her omtalt som »Judas og Benjamins fjender« og »landets folk«.
Samaritanerne byggede en helligdom på Garizims bjerg. Hvornår den blev bygget, vides ikke, men den blev ødelagt af den jødiske ypperstepræst Johannes Hyrkan i år 120 f.Kr. og er ikke senere blevet genopbygget. Lige siden har samaritanerne dog altid i påsken ofret på Garizims bjerg, og dér ligger der endnu i dag en samaritansk gravplads og synagoge.
I årene op til Jesu tid er der talrige, voldsomme sammenstød mellem samaritanere og jøder. For eksempel smider samaritanerne menneskeknogler ind i Jerusalems tempel under en påskefest cirka år 6-9 e.Kr.”

Det korte af det lange må være, at Søren Krarup – folkekirkepræst eller ej - må have et så distanceret forhold til det nye testamente, at han nok kan være folkekirkemedlem men næppe ”rettroende” kristen.
Heldigvis (for ham) kan han dog henholde sig til at være rettroende Lutheraner, som jo også passer bedre i et nordeuropæisk perspektiv, hvor hans største anliggende er at renholde den danske tradition og dansk samfundsliv fra indtrængende fjendtligt tankegods.

Martin Luther
Vom Kriege wider die Türken, 1528
(WA 30 II, 107-148)
Uddrag:
Islam fornægter Kristus
(…)
Sværdet prises meget i Koranen. Derfor sætter muslimerne deres Muhamed langt højere end Kristus, for vor Herres Jesu embede er endt, og nu er det Muhameds embede, der gælder.
Heraf kan enhver nok forstå, at Muhamed er en nedbryder af vor Herre Kristus og hans rige. For den, som nægter de artikler om Kristus, at han er Guds Søn, som er død for os, at han stadig lever og hersker ved Guds højre hånd, hvad har han mere tilbage af Kristus? Her er Fader, Søn, Helligånd, dåb, nadver, evangelium, tro og al kristelig lære og væsen borte, og i stedet for Kristus ikke andet end Muhamed med sin lære om egne gerninger og i særdeleshed om sværdet. Det er det vigtigste stykke af den muslimske tro, hvori al vederstyggelighed, vildfarelse og alle djævle er samlet.
Og alligevel strømmer verden til, så det sner med muslimske disciple. Det behager nemlig fornuften overmåde godt, at Kristus ikke er Gud, hvad også jøderne mener, og i særdeleshed den gerning at herske og føre sværdet og være i spidsen i verden. Her virker Djævelen selv med. Det er altså en tro, som er sammenføjet af jødernes, de kristnes og hedningernes tro. Fra kristendommen har de, at de roser Kristus og Maria højt, og også apostlene og flere andre helgener. Fra jøderne har de, at de ikke drikker vin, faster en tid af året, foretager tvætninger ligesom nasiræerne, sidder på jorden og spiser. De har sådan travlt med den slags fromme gerninger ligesom en del af vore munke, og håber på det evige liv på den yderste dag. De tror dog nemlig på de dødes opstandelse, det hellige folk, som kun få papister tror på.
Hvilket fromt kristent hjerte ville nu ikke grue for en sådan Kristi fjende, når vi ser, at muslimerne ikke lader nogen af vor trosartikler bestå undtagen den ene om de dødes opstandelse? Her er ingen genløser, frelser, konge, her er ingen syndsforladelse, ingen nåde, ingen Helligånd. Og hvad mere skal jeg sige - alt er tilintetgjort i den artikel, at Kristus skal stå under Muhamed og være ringere end ham. Hvem ville ikke hellere være død end leve under et sådant styre, hvor man måtte tie om Kristus og se og høre på en sådan bespottelse og vederstyggelighed imod ham? Og dog griber det alligevel så voldsomt om sig, hvor han erobrer et land, at man også frivilligt underkaster sig. Derfor må enhver bede, som bede kan, at en sådan vederstyggelighed ikke bliver herre over os og vi ikke straffes af den guddommelige vrede med et så frygteligt ris!”

p.s. Jeg vil ikke påberåbe mig at være kristen eller være ekspert i teologiske anliggender - men have lov til at fundere: Ser Krarup og Langballe sig selv som eksorcister - eller er de bare chauvinister som bruger "kristelighed" som legitimering?

p.p.s. lidt  "tankegods" af fætter Langballe kan læses her:
http://www.humanisme.dk/hate-speech/jesper_langballe.php
 


torsdag den 17. februar 2011

Farvel til Nicaragua

Farvel til Nicaragua
Hov - er jeg ved at skride i højresvinget, når jeg må konstatere at jeg er enig i regeringens beslutning om at stoppe bistandssamarbejdet med Nicaragua, fordi Daniel Ortega (eller nogen i hans administration) ikke vil tillade, at der går lidt bistandspenge til valgobservatører?
Ortegas socialister er jo arvtagerne til Sandinisterne som til sidst sejrede imod de USA-støttede Contraer i en tid, hvor USA ganske uden videre regnede med, at Mellem- og Sydamerika var deres (ganske vist bløde) underliv.
Men tiderne  h a r ændret sig, og nu kan Nicaraguas regering sagtens undvære 100 mio. danske bistandskroner når Venezuelas Hugo Chavez bakker op med milliarder. (ulandsnyt.dk 14-02-11; Radioavisen 17-02-11)
Brasiliens tidligere præsident Lula da Silva bakkede ligeledes op om Ortega og har sidste år godkendt et lån på 342 mio. dollars til Nicaragua (elnuevodiario.com.ni, 30-07-2010).
Og ja … jeg har glædet mig meget over, at USA mister grebet om deres ”Amerikanske Kolonier” og ved godt, at USA's tjenester til den slags arbejder hårdt på, at få væltet de venstreorienterede regeringer, som i løbet af de sidste år er kommet til magten ikke alene i Venezuela og Brasilien.
Og ja ...Dilma Vana Rousseff, Brasiliens nye (kvindelige) præsident ligner mere en brasiliansk Angela Merkel end en Indira Ghandi – uanset hendes fængslinger i 1970'erne, så er hun jo markedsorienteret økonom og ikke revolutionær. Men er hun derfor CIA's forlængede arm? – næppe.
Hvis Ortega altså skulle blive siddende i Nicaragua efter et valg af tvivlsomt karakter kan det næppe undskyldes som et ”proletariatets diktatur”, men skal ses som en trist historie om magtmisbrug – og den skal en dansk regering – uanset kulør ikke bakke op om.

p.s.
At man nu også i USA officielt har fundet ud af, at Saddams hemmelige våben – og dermed den begrundelse man der og her har brugt til at legitimere Irak-krigen var opspind med regeringsstøtte (jp.dk 17-02-11), gør det bare åbenlyst, at vores regering gerne erkender fejlene ved de venstreorienterede og helst ikke ved de højreorienterede.
Hvorfor dog også skyde sig i egen fod med vilje? ... der er alligevel vådeskud i håbetal .

tirsdag den 15. februar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er dybt forgældet - det skal Danmark være stolt af!

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er dybt forgældet
det skal Danmark være stolt af
Uanset det at det må være pinligt for Lars Løkke selv at være havnet i ”luksus-fælden”, når han nå har lagt op til ”tæring efter næring” for menigmanden, er det meget flot, at han er havnet i denne suppedas.
Hvorfor? Fordi vores statsminister tilsyneladende også er menigmand! Hvis ikke han var det, kunne han næppe ende med en latterlig gæld på nogle millioner kroner som praktisk gjorde ham insolvent som privatperson, hvis ikke bankerne og realkreditinstitutterne var lidt hensynsfulde.
For mange år siden måtte Aalborgs borgmester træde tilbage efter han havde fået lagt nye fliser i badeværelset som ”vennetjeneste”. Vore politikers finansielle genvordigheder er efter mere en 30 år stadigvæk i miniput-ligaen. Nu måtte Henriette Kjær trække sig fra politik fordi hendes mand tilsyneladende er svindler og ægteparret kunne ikke betale for det ene og det andet – og det har stået på i et godt stykke tid – men slet ikke i Stein baggerske dimensioner!
Finansielle vanskeligheder i en størrelsesorden under én million dollar ville ikke fælde toppolitikere i ret mange andre lande: der kan de nemlig få alt det betalt af velhaavere  og organisationer som så til gengæld kan regne med politiske tjenester - en gammel tradition som også går under betegnelsen  "bestikkelse/bestikkelighed". Til gengæld  skal politikere der træde tilbage, fordi de har været deres hustru utro (skidt-pyt at de har skovlet milliarder ud af landet til private konti i Liechtenstein eller til Caiman-øerne – der har dem som ejer medierne også deres penge)

Italien udgør her en prisværdig undtagelse – her ejes en stor del af medierne af regeringslederen – og dermed skulle det være sikret, at han hverken tvinges på tilbagetogt af privat gæld eller seksuelle udskejelser. Man må dog holde Berlusconi til gode, at han virkeligt prøver grænserne af – eller bedre sagt udvider dem. At være statsminister med et harem af prostituerede over og under den seksuelle lavalder i et bundkatolsk samfund, hvor moralen oftest ligestilles med overholdelse af kirkens normsæt for seksuelle udfoldelser er en bedrift som kan sidestilles romerske cæsarer, Napoleon og Mussolini. 
Men lige i disse dage synes Silvio alligevel at komme i alvorlige problemer - selvfølgelig  i k k e på baggrund af anklager for økonomisk kriminalitet, men ... I har gættet eller hørt/læst det. ...
En Berlusconi som dansk statsminister? - aldrig i livet
Mærsk som dansk statsminister? - som mumie i selvfinansieret pyramide? - måske

p.s. "Jeg kan sige, at jeg overhovedet ikke er bekymret". Sådan lød det på et pressemøde i går fra Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, efter at en dommer har besluttet, at han skal i retten for magtmisbrug og købesex med en 17-årig pige.. (Politiken 17-02-11)


p.p.s. Bevingede ord, 5. udgave: »Næst efter kønsdriften er af de menneskelige drifter jernbanedriften den, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse.«J.K.Lauridsen (1858-1905) skal på et politisk møde engang have indledt en behandling af aktuelle jernbanespørgsmål på denne ofte citerede måde.
Ingeniøren fredag 18. feb 2011:
Et af DSB's IC4-tog i et afrikansk land. Det i sig selv var noget en af overraskelse for DSB. Men nu tager historien endnu en drejning, for meget tyder på, at det ikke er et udstillingstog, der er dukket op i Libyen, som DSB hævder.
Det er derimod en gave fra Italiens regeringschef Silvio Berlusconi til Libyens mangeårige diktator Muammar Gaddafi.

fredag den 11. februar 2011

Verdens Krise

Verdens Krise

Philipp - 03-11-2010 00:09
(flyttet fra ”del dig”)

Da børskrakket i New York i 1929 udløste en verdenskrise, var den endnu ikke virkelig overvundet da 2. verdenskrig begyndte i 1939.
Finanskrisen ramte først USA og siden også Danmark for 2 år siden. Amerikanerne er i dag skuffede over, at krisen ikke er forbi endnu - og så vil mange af dem stemme republikansk - den forhenværende præsidents Bushs parti, som med sin politik bidrog kraftigt til, at finanskrisen blev så alvorlig som den er. Mange af disse vælgere vil skære staten ned til sokkeholderne - men hvem skulle redde finanssektoren for 2 år siden? Statsmagterne rundt om. Og når krisen ikke er over i 2012, hvem skal så træde til? Gud? Eller en gal diktator som udløser 3. verdenskrig?

Hvad stiler vi efter?

Hvad stiler vi efter?
(flyttet fra ”del dig”)

af
d. 29-10-2010 kl. 08:22 (88 Visninger)
Lige her i dag (29-11-2010) udtaler en ekspert i morgennyhederne på DR, at væksten i den Første Verden (de højtindustrialiserede, højtudviklede lande i Europa) er for lavt. Vi bliver hægtet af, da Kina og Indien har vækstrater mellem 5 og 10 % per år? ok? Skal alle lande i verden stræbe efter det. Hvor er ressourcerne eller bare luften og vandet til det?? Hvor snæversynet har man lov til at være, hvis man vil give råd til offentligheden?
Opdateret 01-11-2010 11:42 by Philipp

torsdag den 10. februar 2011

Ideologi som skalkeskjul

Med et traditionelt syn på, hvad politiske ideologier står for, kommer fremgangen for Liberal Alliance – som selv deklarerer sig som de mest renlivede liberalister som man kan opdrive i Danmark  efter  - eller egentlig under - en endnu ikke overstået finanskrise som et interessant men bedrøveligt indslag i det politiske spektrum. Havde verden fulgt opskrifterne fra Cepos og Saxo Bank, så havde vi oplevet en økonomisk nedsmeltning, som ville have ruineret ikke alene Amagerbanken men også Saxo Bank.
Det er jo ikke de liberalt styrede samfund som fører an i væksten, men lande som Kina, Indien, Brasilien, Tyrkiet – mere eller mindre statsdirigistiske  – men alle med sociale kløfter som får dem til at ligne det gamle Ægypten hvad klasseforskelle angår.
Det handler for Saxobankens afdeling i Folketinget ikke om politisk frihed, men om frihed for den økonomisk privilegerede til at udnytte sine privilegier fuldtud – enrichessez vous – og bild vælgerne ind at det handler om frihed for individet som sådan. Værsgod at skyl – i Dom Perignon.
p.s. Gode eksempler for lande som har fulgt den liberalistiske opskrift for alvor, er Irland og Island. Hvordan synes de selv, det går?

onsdag den 9. februar 2011

Folkets vilje

Blog 1
Politik i medierne er tilsyneladende det, som politikerne fortager sig.
Når man nu ikke er politiker, kan man så kun være klient? Det vil sige bakke op om en, som er ved magten eller på tinge m.m. i forvejen?
Tja, hvis medierne bare var sådan som de fungerede for 20 år siden, så var det nok den eneste vej til at (med)bestemme.
I dag har vi nye tider – ikke ubetinget ufarlige – men dog på en måde mere demokratiske, selvom demokratiet som system har svære tider. Se nu bare Ægypten lige nu. Magthaverne som indtil for kort tid siden med USA i ryggen tilsyneladende havde styr på landet, er stærkt under pres – og USA?? – trækker tæppet væk under Mubarak. Næppe med begejstring men af opportunisme.
Hvad der så kommer ud af folkets adgang til magten bliver ikke nødvendigvis noget vi vil blive glade for, men hvis jeg nu ser på, hvem danskerne har stemt til magten ….
Jeg vil dog ikke undvære denne frihed/mulighed som velsagtens vil gå i andre retninger som den jeg ville foretrække.