nationalismen har nu hjemme til højre for fornuften

- efter Brexit, Daexit, Nexit …. Gexit -

På mange måder ville det jo være et fint scenarium, hvis fremtidsudsigterne pegede på mere social retfærdighed, mindre racisme, mindre indflydelse til de multinationale koncerner, mere miljørigtig produktion ……. og et venskabeligt samarbejde mellem ligestillede nationer i Europa efter en afvikling af EU.

Men hvem ud over Enhedslisten tror på det?
Hvorfor skulle f.eks. Storbritannien være særlig villig til at respektere danske fiskeriinteresser eller andre evt. interesser i Nordsøen, bare fordi begge stater er udenfor EU?
Hvem tror, at de mange grænsespørgsmål/stridigheder som faktisk stadig præger det europæiske kontinent vil gå op i en højere enhed uden væbnede konflikter, hvis der ikke findes noget forpligtigende samarbejde??
Og hvilke partier/politiske bevægelser vil danne regeringer i alle disse EU-frie nationalstater???
Der er INTET som tyder på, at det bliver besindige folk med fredelige hensigter, men MEGET at det bliver højreorienterede, udemokratiske, uansvarlige populister – dem som nu bebrejder EU alle ulykker som rammer deres vælgere – og siden vil bebrejde de onde nabostater.
De nuværende og kommende højrepopulistiske statsledere LEVER af og for at give sig selv og deres nationalistiske landsmænd ret i alle spørgsmål og finde dårligdommenes årsag udelukkende hos minoriteter indenfor grænserne og hos fjenderne på den anden side af grænsen.

http://www.telegraph.co.uk/news/2016/06/24/eu-faces-brexit-contagion-as-populist-parties-across-europe-call/

Hver fjerde danske vælger mener at der er plads til højre for DF

Hver fjerde danske vælger mener at der er plads til højre for Dansk Folkeparti 1)

Europa har en trist tradition for, at man i trange tider bilder sig selv ind, at nationalisme og selvtilstrækkelighed er løsningen på problemerne. Ikke alene har det ført verdenen ud i 2 verdenskrige, men den nationalistiske tankegang blev via kolonialismen også eksporteret til andre kontinenter, hvor nu "frie" nationer begår de samme vanvittige fejl som europæerne begik i det 20. århundrede.
Europa inklusive Danmark og danskerne er nu igen i "krisestemning" og historiens grumme fejltagelser er tilsyneladende glemt - desværre ...

Langt ude
EU står siden den globale bankkrise i 2007 ramte det europæiske projekt, over for den alvorligste trussel i sin historie.
Den EU som i udgangspunktet var blevet lanceret for at hele de ødelæggelser ​​den Anden Verdenskrig efterlod.
Truslen mod den fælleseuropæiske tankegang blev på skræmmende vis bebudet ved lanceringen af ​​en alliance af højreekstremistiske partier, ledet af den franske Front National og det hollandske Freedom parti ledet af Geert Wilders, som ved denne lejlighed lovede at dræbe "monsteret i Bruxelles".
Selvfølgelig fodres væksten af højreorienterede, anti-europæiske, anti-immigrant-partier af den værste globale recession siden 1930'erne. Massearbejdsløsheden og faldende levestandard forværres af en selvdestruktiv borgerlig nøjsomhedens politik.
Så ramte i 2015 en masseflugt af syrere og en desperat stigning i indvandringen fra hovedsageligt østafrikanske områder den allerede groggy EU, som på det tidspunkt forsøge at styre udenom en græsk økonomisk nedsmeltning.
Samtidigt nedtoner europæiske højrenationalistiske partier i en "ansigtsløftning"deres sympatier for fascismen og nazismen. Marine Le Pen, leder af den franske Front National, nedtoner det antisemitiske image af hendes parti. Den hollandske højreorienterede leder Gert Wilders mobiliserer frygt og fjendtlighed - ikke mod jøder - men muslimske indvandrere. Dog lige som Le Pen, har Wilders fokus på den påståede kosmopolitiske trussel imod den nationale identitet som hævdes at udgå fra Den Europæiske Union. Det er en sang som gentages i andre lande: blandt andre af Dansk Folkeparti, af Finnernes Parti, af det østrigske FPÖ og flamske Vlaams Belang.
For tiden holder de franske og hollandske populister omhyggeligt deres afstand til åbent nynazistiske partier såsom Golden Dawn, hvis paramilitære Sturmabteilung har terroriseret flygtninge og indvandrere i Grækenland, og den brovtende ungarske Jobbik, som er rettet mod roma-mindretallet.
Tilbage i 1936 blev i Frankrigs højredrejning midlertidigt standset af en svag og ineffektiv koalition af midter- venstrepartier. Denne koalitions kollaps på tærsklen til Anden Verdenskrig banede vejen for Marchal ​​Phillippe Petains nazistiske samarbejdsregime.
Historien gentager sig ikke automatisk, men det ER dumt, ikke at tage ved lære af den.
Lige så bekymrende som væksten på det yderste højre er den tilpasning til racister og indvandrerfjendske elementer som nu bæres af mainstream-konservative og endda liberale politikere og endda af nogle socialdemokrater.
En modgift mod højredrejningen kræver, at den europæiske venstrefløj formulerer og forfølger en omfattende alternativ til økonomisk stagnation, en diametral modsat socioøkonomisk omfordeling – FRA rig TIL fattig og en forbedring i stedet for nedbrydning af ​​vores sociale standarder. Men dette alternativ skal der kæmpes for på europæisk såvel som nationalt og lokalt plan, og vil kræve mere, ikke mindre, europæisk samarbejde.
Det er på høj tid - ikke kun for de europæiske socialdemokrater, men også for det bredere socialistiske venstre og socialt engagerede grønne - at vise, at de kan skabe en modvægt til borgerlige partiers drift mod højre. Uden dette modspil vil den nye højreekstremistiske alliance bare sprede modviljen mod europæisk samarbejde og vente på det rette tidspunkt til at slå til.
PB (under inddragelse af materiale fra John Palmer / The Guardian) 

1)

 http://politiken.dk/…/ECE32…/der-er-plads-til-hoejre-for-df/..