Aktierkursers himmelflugt og frygten for at gå glip af noget
I en eksklusiv gæsteartikel til tyske WirtschaftsWoche opridser den amerikanske nobelprisvinder Robert Shiller udviklingen af det amerikanske aktiemarked under coronakrisen. Økonomen siger: Aktiekurser følger nyhederne med en forsinkelse - og er påvirket af historier og fortællinger.
Udviklingen på aktiemarkederne under coronavirus-pandemien ser ud til at unddrage sig enhver logik, især i De Forenede Stater. I lyset af et kraftigt fald i efterspørgslen, der trækker investeringerne og beskæftigelsen ned, opstår spørgsmålet om, hvad der rent faktisk holder aktiekurserne flydende - og hvorfor grundlæggende økonomiske forhold og kursudviklingen på aktiemarkedet i den grad stritter i hver sin retning. For at besvare denne gåde er vi nødt til at ty til massepsykologi og fortællingers dynamik.
Prisbevægelser på aktiemarkederne er stort set ikke baseret på selve nyhederne, men snarere på, hvordan investorer vurderer andre investorers reaktion på denne nyhed. Dette skyldes, at de fleste mennesker ikke i tilstrækkelig grad kan vurdere vigtigheden af forretnings- eller videnskabsnyheder. Især når de har en grundlæggende mistillid til medierne, er de tilbøjelige til at stole på, hvordan folk, de kender, reagerer på nye oplysninger. Denne vurderingsproces tager på sin side tid, hvilket er grunden til, at aktiemarkederne ikke reagerer på nyheder så hurtigt og fuldstændigt, som traditionelle teorier antyder.
Den seneste aktiemarkedsudvikling i USA kan opdeles i tre faser. Det hele startede med en stigning på tre procent i S&P 500-aktieindekset (S&P 500, er et aktieindeks over 500 store amerikanske virksomheder) fra begyndelsen af coronakrisen i slutningen af januar til 19. februar.
Derpå fulgte et styrtdyk på 34 procent der fortsatte indtil 23. marts.
Dette blev efterfulgt af en opadgående bevægelse på omkring 42 procent, der fortsætter den dag i dag.
Hver af disse faser har en forbindelse med bestemte nyheder, der fik markedet til at reagere - med en forsinkelse.
Den første fase startede, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede den nye coronavirus til "en sundhedsmæssig nødsituation af international betydning". S&P 500 fortsatte dog at klatre i de næste 20 dage og nåede et all-time-high den 19. februar.
Med andre ord: Investorerne hjalp aktierne med at nå toppen til trods for meddelelsen om en mulig global tragedie. Rentesatserne faldt i denne periode ikke. Hvorfor "forudsagde" aktiemarkedet ikke den forestående recession med faldende priser, før nedturen begyndte?
Antagelig kunne folk simpelthen ikke (endnu) stille noget op med fænomenet ”pandemi”. De fleste investorer var oprindeligt ikke overbeviste om, at andre investorer og forbrugere var opmærksomme på virussen. De første lockdowns i Kina i slutningen af januar fik kun lidt opmærksomhed i verdenspressen.
Sygdommen forårsaget af den nye coronavirus havde ikke engang et navn, før den blev navngivet COVID-19 af WHO den 11. februar. I ugerne frem til 19. februar faldt offentlighedens opmærksomhed på centrale spørgsmål som klimaændringer, sekulær stagnation eller statslige skoler. Det dominerende emne i USA var impeachment-proceduren mod præsident Trump.
Mange politikere syntes tilsyneladende, at det var kontraproduktivt at ringe alarmklokkerne over en hypotetisk truende tragedie af kæmpemæssige proportioner.
Da der fandtes næsten ingen erfaring med globale epidemier siden influenzapandemien fra 1918 til 1920, eksisterede ingen statistiske analyser af markedseffekterne af sådan en begivenhed.
Den anden fase på aktiemarkedet begyndte, da S&P 500 styrtdykkede med 34 procent mellem den 19. februar og 23. marts - et dramatisk fald, der svarede til 1930-børskrisen.
Indtil da havde der imidlertid kun været en håndfuld rapporterede Covid 19-dødsfald uden for Kina. Hvorfor kom så denne skarpe reaktion nu?
Investorer skiftede ikke mening på grund af en enkel nyhed eller historie, men på grund af en konstellation af indbyrdes forbundne narrativer: Den 17. februar nævnte medierne for første gang om hamstring af toiletpapir i Hong Kong, hvorpå denne nyhed spredte sig som en steppebrand ligesom en slags vittighed. Der kom naturligvis nu også flere internationale rapporter om spredningen af sygdommen.
Den 11. marts erklærede WHO Covid19 til en pandemi. Internetsøgninger efter "pandemi" toppede i ugen 8.-14. Marts, søgninger efter "coronavirus" toppede i ugen 15. - 21. marts. Tilsyneladende forsøgte folk i denne anden fase at indsamle grundlæggende oplysninger om sygdommen.
Da nedgangen på aktiemarkedet begyndte, fremkom levende beskrivelser af nød og økonomiske forstyrrelser forårsaget af nedlukningerne. Der har kom rapporter om mennesker i det forseglede Kina, der efter sigende ikke havde noget andet valg end at spise dyrefoder som søorm og småfisk. Fra Italien kom historier om medicinsk personale på overfyldte hospitaler, der blev tvunget til at vælge de patienter, der overhovedet kunne behandles. Der cirkulerede nu også historier om den store depression i 1930'erne.
Begyndelsen af den tredje fase, hvor S&P 500-indekset startede sin stigning på 40 procent, var præget af ægte nyheder fra finans- og pengepolitikken. Den 23. marts, efter at renten var nedsat til praktisk taget nul, annoncerede Federal Reserve et aggressivt program til at etablere særlige kreditfaciliteter. Fire dage senere underskrev præsident Trump loven om 2 billioner Dollar Coronavirus Aid Relief og Economic Security (CARES) Act, en økonomisk stimuluspakke med vidtrækkende skatteincitamenter. Disse foranstaltninger og sammenlignelige aktioner i andre lande mindede om, hvordan man håndterede den store recession i 2008/2009. Dengang havde disse foranstaltninger ført til en gradvis, men i sidste ende enorm stigning i aktiekurser. S&P 500 blev femdoblet fra dets lavpunkt den 9. marts 2009 til den 19. februar 2020.
De fleste mennesker har ingen idé om, hvad Fed's (USA's centralbank - Federal Reserve System) plan er, eller hvad der præcist er i CARES-loven. Men de kender eksemplet fra den nyere fortid, da disse tilsyneladende virkede. På samme tid husker folk i stigende grad historier om mindre, men betydelige nedbrud på aktiemarkederne og de efterfølgende stærke opsvingsfaser, omkring 2018.
Nogle steder spreder sig „Fear of Missing Out“ (Fomo), hvilket betyder ”frygten for at gå glip af noget”. Det opfordrer investorerne til at tro, at det er sikkert at komme tilbage til aktiemarkedet, og at markedet allerede er faldet tilstrækkeligt dybt i 2020.
Virkningerne af nyheder og fortællinger er tydelige i alle tre faser af aktiemarkedet i skyggen af Covid 19. Bevægelser i aktiekurserne er imidlertid
ikke nødvendigvis logiske reaktioner på dem. Faktisk er de det meget sjældent.
