Det er forståeligt, at man i tider med radikale
forandringer og store udfordringer længes efter nationalstatens
tilsyneladende eksklusive sikkerhed. Det er sentimentalt og vældig populært men særlig realistisk er det ikke.
Når
EU som helhed, især efter Brexit, kun er en mellemstor spiller på
den internationale arena er de enkelte medlemslande på verdensplan
nærmest små statister.
Men
hvad med kravet om, at EU kun bør bekymre sig om de "store
spørgsmål" ? Skal EU rent faktisk trække sig tilbage fra
forbrugerbeskyttelse? Hvordan skal det indre marked fungere, hvis vi
igen introducerer 27 forskellige produktstandarder i fremtiden? Skal
EU føre tilsyn med bankerne og redde dem om nødvendigt, men ikke
overvåge arbejdsvilkårene i Europa? Skal EU bekæmpe ulovlig
indvandring, men overlade den meget større lovlige indre migration
til markedskræfterne?
I
modsætning til en møjsommelig afklaring af alle disse
tvivlsspørgsmål er drømmen om at nedlægge/opløse EU jo gratis så
længe den ikke går i opfyldelse. Men forestil jer lige den
situation hvor ikke alene grænsebomme men også hegn og elektroniske
anlæg + store skarer af grænsevagter igen skal sikre hvert
lille/større europæisk land, hvor bilerne og tog skal stoppes og
kontrolleres igen for alvor i et Europa, hvor afgifterne fra land til
land vil være mere forskellige end nogensinde og smugleriet derfor
også ville være mere indbringende end nogensinde. Et Europa, hvor
man igen skal have 27 forskellige slags valutaer, hvor man ikke aner,
hvad de er værd lige nu og her - i en verden som har vant sig til
bare at kunne rejse dertil hvor man har lyst til. Et opsplittet
Europa, hvor kriminelle bare kunne forsvinde bag grænser, hvor de
kan finde et helle, fordi der ikke længere eksisterer forpligtigende
udleveringsaftaler eller de regionale myndigheder er til at købe for
småpenge. I dette opsplittede Europa vil hvert enkelt land bliver
udsat for et mega-pres fra Rusland, USA, Kina … og andre lande som
vil have meget mere økonomisk og eller militær kraft.
Der
er nok nogen, som mener at lige netop Danmark vil klare sig fint i
kraft af nær tilknytning til USA og England. Men hvis Trumps politik
– Amerika first - ikke er en enlig svale men bliver det som råder
i grunden af USAs udenrigspolitik, så bliver det ikke spor fint at
være Danmark som skal forsvare nordatlantiske interesser på det
europæiske fastland overfor en uregerlig flok NATIONAL-stater: De
kan sagtens hver især undvære os men det gælder bare ikke den
anden vej rundt.
