ENERGI, TRANSPORT OG KRIG – PRIVATISERING FREM OG TILBAGE?

 

ENERGI, TRANSPORT OG KRIG – PRIVATISERING FREM OG TILBAGE?

Kritisk, personalekrævende infrastruktur er i virkeligheden på lang sigt uegnet til privatisering -

Fuld af begejstring har man i årtier rundt om i verden privatiseret jernbaner, elforsyningen, gasforsyningen, vandforsyningen osv.

Bl. a. i USA truer nu el-mangel i en fremtid der er mere afhængig af el end nogen kunne forestille sig for bare nogle årtier siden hvor olien var ENERGIKILDEN.

I Europa agerer nu statsbaner og tidligere statsejede luftfartsselskaber som private virksomheder og har for længst afskaffet funktionærstatus for deres personale.

Resultatet: Strejker, usundt konkurrenceræs mellem flyselskaber, miljømæssigt set meget uheldig flugt af person- og godstransport fra bane- til vejtransport på trods af alle mulige gode intentioner.

Endda i Storbritannien var man i fortiden kommet frem til, at i de mindste jernbanerne skulle være et offentligt foretagendeⁱ – indtil Margaret Thatcher Thatcher og hendes efterfølger John Majorⁱⁱ fik solgt British Rail til stanglakrids …

Når kineserne og europæerne er færdige med at forgylde Tesla – og USA stillet overfor Kina bliver tvunget til at have et militær de kan stole på i stedet for privatiserede militser til ”småkrige”, vil nok mange ønske sig en meget mere overordnet hånd i hanke, som de nu under et (endnu) demokratisk styre anser for det onde selv.

Har man først med eller uden valgfusk etableret mere eller mindre fascistiske regeringsformer rundtom, vil disse efter alt det forudgående kaos have stor tilslutning til at tvinge modstridige arbejdstagere til at underorde sig påtvungne ”funktionærordninger” – ikke mindst i skyggen af talrige militære eventyr disse regeringer vil kaste sig ud i.¨..ikke alene i Europa og Mellemøsten men GLOBALT.

ALT dette behøver IKKE munde ud i en genindspilning af historiens nationalistisk-fascistiske drejebog for det 20 århundredes første halvdel – men desværre arbejder en mere eller mindre koordineret antidemokratisk højrefløj ret målrettet og med en stigende folkelig opbakning på netop dette.

PUTIN er desværre IKKE alene om det.

...og fuld af overraskelse/frygt/beundring iagttager Europa Ruslands evne til at omstille en overordnet set underlegen økonomi til en krigsøkonomi som for alvor kan true os ...bl.a. ved at få magnaterne/oligarkerne til at stå ret som var de Krupp, Thyssen og konsorter.

iBritish Rail blev grundlagt den 1. januar 1948 som et resultat af Transport Act 1947, der nationaliserede de fire store britiske jernbaneselskaber samt nogle mindre jernbaner

iiUnder Margaret Thatcher’s ledelse som premierminister i Storbritannien blev der gennemført en omfattende privatisering af statslige virksomheder. Dette inkluderede også British Rail 1.

Her er nogle nøglepunkter om, hvad Margaret Thatcher gjorde med British Rail:

1. Gradvis privatisering: Under Thatchers konservative regering blev forskellige statslige virksomheder gradvist solgt, herunder nogle støttefunktioner relateret til jernbanen, såsom Sealink-færger og British Transport Hotels inden 1984, Travellers Fare-catering inden 1988 og British Rail Engineering Limited (ansvarlig for togproduktion) inden 1989 1.

2. John Major og privatiseringen af jernbanen: Det var under Thatchers efterfølger, John Major, at selve jernbanerne blev privatiseret. I henhold til Railways Act 1993 blev British Railways Board (BRB) opdelt og solgt til forskellige parter. Infrastrukturens ejerskab, herunder større stationer, blev overført til det nye privatejede selskab Railtrack. Sporvedligeholdelse og fornyelsesaktiver blev solgt til 13 selskaber på tværs af nettet. Passagertog blev overdraget til tre rolling stock companies (ROSCOs), og disse tog blev leaset til passagertogselskaber (TOCs) gennem et nyt system for togfranchising 1.

3. Kontroversiel privatisering: Privatiseringen af jernbanen var meget kontroversiel på det tidspunkt og er stadig genstand for debat. Selvom Labour-partiet, der kom til magten i 1997 under Tony Blair, ikke fuldstændigt har omgjort processen, har systemet forbløffende forblevet stort set uændret 1.

4. Senere ændringer: I 2001 kollapsede Railtrack, og dets aktiver blev overført til statslige Network Rail. Sporvedligeholdelse blev også in-house under Network Rail i 2004 1.

Selvom Margaret Thatcher var en stærk fortaler for privatisering, indrømmede hun senere, at privatiseringen af jernbanen var “en privatisering for meget” 2. Diskussionen om privatiseringens indflydelse fortsætter den dag i dag.

TO KNOW OR NOT TO KNOW

 

TO KNOW OR NOT TO KNOW

There are so many experiences we don't understand, so many things we have no idea about, so many feelings we can't explain. With all this ignorance, we come up with concepts that we ourselves don't understand, but which give us the feeling of understanding: angels, devils, souls, gods...

These concepts may give us comfort but do not bring us one iota closer to an understanding of the material reality that surrounds us and of which we are a part...and of which we CAN understand more and more - if we dare ..

VED DU HVEM DER HAR SET DINE PERSONLIGE DATA?

 

VED DU HVEM DER HAR SET DINE PERSONLIGE DATA?

I Estland slår den estiske datalov fast, at borgeren ejer sine personlige data. Det er ret enkelt at se, hvilke informationer det offentlige har om en. Man logger ind på X-road med sit e-ID-kort, og så kan man gå til en hjemmeside, der viser et overblik over alle ens personlige data. Når man logger ind, går der lige nogle sekunder, fordi dataene skal indhentes og sammensættes fra alle de offentlige registre.

Derefter kan man, myndighed for myndighed, gå igennem listen med data. Ud for hver oplysning kan man desuden se, om nogen har anvendt oplysningen. Hvis en embedsmand har trukket oplysningen, fremgår det på borgerens overblikside, hvem der har set informationen, og hvornår det er sket.

Der er selvfølgelig regler, der begrænser, hvilke typer personlige data forskellige offentligt ansatte har lov til at se om borgerne. Som borger kan man imidlertid yderligere vælge at blokere nogle typer information eller sætte begrænsninger for, hvem der kan få adgang til dem.

Hvis man eksempelvis blokerer sundhedsoplysninger for læger, bliver man dog advaret om, at det kan betyde, at man ikke får den rette betjening, hvis man ikke vil dele sine data. Man kan ikke se, om efterretningstjenesten har kigget på dataene, men selv når politiet trækker personlige data, bliver det angivet i systemet, med mindre det er igangværende og alvorlig efterforskning. Når sagen er afsluttet, skal dataene imidlertid gøres synlige for borgeren.

Estlands CIO, Siim Sikkut1), kalder systemet trust by design.

”Prøv at sammenligne med de store private virksomheder, der har massive mængder af data, som folk overhovedet ikke har nogen form for overblik over. Det er meget klarere med de offentlige tjenester. Vi har borgernes tillid, fordi vi gør det gennemskueligt. Jeg kan se, hvem der har set mine data, og hvis jeg føler, at der er noget mistænkeligt, kan jeg indlede en proces. Men folk stoler også på os, fordi de kan se, at de tjenester, vi skaber, gør livet lettere og skaber værdi. De kan se, at det er til vores fælles bedste, og så accepterer de det,” siger Sikkut.

Men i modsætning til de fleste lande, hvor det er den private industri, der driver udviklingen, er det den estiske stat, der går forrest med at indføre og anvende avancerede løsninger. Det gælder også i de kommende års udvikling af kunstig intelligens og overgangen til en realtime økonomi.

Det er sjældent, at den offentlige administration i et land har mulighed for at viske tavlen ren og opbygge en helt ny forvaltning, der fra starten er baseret på nye teknologiske muligheder. Da Sovjetunionen blev opløst i 1991, valgte esterne at gå all-in på digitaliseringen. Estonia, som landet kaldes på engelsk, blev til E-stonia.

SMART, MEN SÅRBART

I grunden kan man undre sig over, at esterne har så stor tillid til det statslige system. Mange estere har selv oplevet sovjettidens censur og kontrol, og landet har fået flere alvorlige påmindelser om, at den digitale infrastruktur er sårbar over for cyberangreb.

Estlands store satsning på digitalisering blev alvorligt udfordret i 2007, da et massivt hackerangreb gennem flere dage afbrød internetforbindelserne til myndighederne, medier, banker og betalingsautomater.

Det er svært at placere ansvaret for angrebet endegyldigt, men det skete i forbindelse med en strid omkring flytningen af et mindesmærke for den russiske befrielse af Tallinn efter Anden Verdenskrig, og angrebene kunne føres tilbage til russiske internetadresser.

Så sent som november 2017 var hele den estiske digitale infrastruktur imidlertid ramt af en alvorlig sikkerhedsbrist, der gjorde det nødvendigt at lukke ned for brugen af elektroniske id-kort i flere dage.

Det viste sig, at det var muligt at hacke en ny chip, som man i 2014 gik over til at bruge i e-ID-kortene. Chippen var i brug på 750.000 kort, som derfor skulle have opdateret deres software. Der var så store forsinkelser med opdateringen, at myndighederne besluttede at lukke ned for systemet, så id-kortene ikke kunne bruges til offentlige tjenester eller til netbanker.

E-RESIDENS FOR DIGITALE NOMADER

Et område, hvor Estland bogstaveligt talt afprøver grænser inden for digitaliseringens muligheder, er den såkaldte E-residency-ordning – man kan kalde det et elektronisk statsborgerskab. Ideen er, at også udlændinge, som ikke bor i Estland, kan få udstedt et e-ID-kort, der giver dem adgang til X-road og mange af de offentlige tjeneste. 

Ordningen er især rettet mod ’digitale nomader’; folk, der har meget lille geografisk tilknytning. Det er personer, der typisk sælger deres varer eller tjenester over hele verden, som rejser meget, eller som kommer fra lande, hvor der ikke er en veludviklet infrastruktur.

Det er vel at mærke kun et virtuelt borgerskab. At være e-resident giver ikke ret til at rejse ind i Estland eller til andre traditionelle borgerrettigheder.

Som elektronisk borger er det nemt at oprette et selskab og en bankkonto i Estland – og dermed inden for EU og EU’s regulering. E-residents betaler stadig skat af overskuddet i det land, hvor de har bopæl, eller hvor pengene er tjent, men de kan bruge X-road til at afvikle betalinger og bruge e-ID-kortets elektroniske signatur til at indgå kontrakter.

Målet med ordningen er at trække flere virksomheder til landet og dermed få flere kunder til lokale selskaber, der kan understøttes e-residents med banktjenester, bogholderi og revision, investeringsrådgivning og lignende. I de fem år, ordningen har eksisteret, er Estland nået op på 55.000 e-residents.

KRIMINELLE ER BLEVET E-RESIDENTS
Estlands Rigsrevision har konstateret, at Politi- og Grænsevagtnævnet (PPA) har udstedt digitale id'er til udlændinge med verserende straffesager i udlandet.
"Vi foretog en forespørgsel til den finske strafferegisterdatabase, og det viste sig, at 48 e-residents med finsk statsborgerskab under ansøgningen om det digitale id havde en verserende straffesag i Finland, mens en fjerdedel af dem afsonede en egentlig fængselsdom og en femtedel var blevet straffet for økonomiske forseelser," sagde Holm. "De ville sandsynligvis aldrig være blevet e-residents, hvis disse oplysninger havde været tilgængelige for PPA tidligere."
PPA har også udstedt digitale id'er til udlændinge med et gyldigt erhvervsforbud i udlandet og har ikke tilbagekaldt de digitale id'er. Som følge heraf er e-residents med erhvervsforbud blevet bestyrelsesmedlemmer i estiske virksomheder. Hovedårsagen til dette er, at det er vanskeligt at gennemføre baggrundstjek i andre lande uden internationalt samarbejde, sagde revisionskontoret.
Administrerende direktør for e-residency Ott Vatter er ikke enig i vurderingen af, at det er for nemt for personer med mistænkelig baggrund at blive e-residents.
"Forholdet mellem e-beboere af tvivlsom oprindelse er meget lille i betragtning af, at vi har næsten 70.000 e-beboere," sagde han.
Revisionen sagde også, at hverken Enterprise Estonia, programmets styrende organ eller noget statsligt organ, har et konsekvent og ensartet overblik over programmets samlede indtægter og udgifter, hvilket gør det vanskeligt at administrere.

Ruth Annus, leder af afdelingen for statsborgerskab og migrationspolitik i indenrigsministeriet, sagde, at e-residents afgiver deres fingeraftryk til de estiske myndigheder og gennemgår en grundig kontrol.
"E-Residency er en del af den estiske økonomi. Ligesom folk med dårlige intentioner fysisk kan komme ind i Estland via Schengens Open Visa-området, kan vi ikke helt udelukke at der findes folk med dårlige intentioner iblandt de mere end 70.000 e-residents, som vi har i dag. Men når de opererer i det estiske økonomiske område, efterlader en e-resident et digitalt fodaftryk, hvilket reducerer risikoen betydeligt. Vi har ingen oplysninger om andre ikke-residents."
Hun tilføjede, at det desværre ikke er muligt at reducere antallet af ondsindede personer til nul uden at stoppe økonomien
Rigsrevisionen anbefaler ikke, at programmet afsluttes, lyder det i en meddelelse: "Rigsrevisionen har i løbet af revisionen konstateret flere mangler og fremsat forslag til, hvordan de kan løses.

Kilde:
https://news.err.ee/1117934/audit-criminals-have-become-e-residents-better-background-checks-needed

1) Estland har en CIO, der er den øverst ansvarlige for digitalisering. Han hed på det tidspunkt hvor artiklen blev til Siim Sikkut,

kilde: mandag morgen

https://www.mm.dk/artikel/estland-europas-digitale-frontloeber