den virtuelle vej væk fra virkeligheden
I historisk perspektiv har mennesket i årtusinder udviklet fantasifulde forestillinger omkring oprindelse og årsagssammenhænge af de fænomener vores sanseorganer kunne registrere.
Uden yderligere teknologiske hjælpemidler som f.eks. mikroskoper, stjernekikkerter eller instrumenter til at måle elektrisk energi, var fantasifulde - oftest religiøse - forklaringer også dem som måtte forekomme at være de ”bedste” – især der, hvor man ville få indflydelse på den omgivende natur som man ikke beherskede. Her kom organiseringen af ”troen” ind ved medicinmanden, troldmanden, præsten, kirken, paven, profeten …
Først i løbet af de sidste 3 årtusinder, i første omgang via udviklingen af matematikken, geometrien og siden af fysik, kemi, medicin bliver religiøse forestillinger omkring tingenes beskaffenhed i stigende grad udfordret af en videnskabelig, materialistisk orienteret tankegang.
Denne udvikling kunne via en teknologisk og økonomisk udvikling fortsætte tilsyneladende næsten ubrudt indtil begyndelsen af vores årtusinde.
Jeg bruger bevidst ”tilsyneladende” for at fremdrage et historisk eksempel af de helt store, som viser, hvor skrøbelig den tilsyneladende tiltagende videnskabelighed i menneskelig erkendelse står i konfrontation med en velorganiseret, teknisk båren fordrejning af åbenlyse kendsgerninger.
Der hvor videnskaben mere eller mindre frivilligt stillede sig i tjenesten for en ”stats- eller systembærende” ideologi, bidrog den også med absurde teorier om raceforskelle, direkte historieforfalskning, ideologisk bestemte fejlberegninger af udviklingstendenser, bortforklaringer af skadevirkningen ved udledning af affaldsstoffer ...
Sådan en ”frigørelse” fra overordnede realiteter kunne holde det nazistiske Tyskland i gang med at føre en udsigtsløs trefrontskrig i flere år, hvor store dele af befolkningen på trods af mange tegn på et kommende nederlag kunne opretholde et mediebårent håb på en sejr til sidst (”Endsieg”) .
Denne vrangforestilling var organiseret på statsplan og vi griner i dag bedrevidende af Nordkorea, som lever under et lignende ”bevidsthedsregime”.
Mindre ”grinagtigt” er det 21. århundreds virkelighedsforståelse, hvor det som opfattes som realitet, i stadigt stigende grad er en ”selvvalgt overbevisning”, plukket fra de sociale medier, hvor videnskaben i mange sammenhænge slet ikke respekteres, men er angrebsmål for tidens ”shamaner”.
”Virkelige penge” og kryptovalutaer
Ligesom nye, virtuelle værdisæt kan der i dette nye årtusindes begyndelse også skabes virtuelle formuer, som (for det meste) gnidningsfrit kan byttes til materielle formuer. Intet kan være bedre egnet som eksempel end bitcoins (og andre kryptovalutaer).
Man kunne jo som interesseret investor overbevise sig selv om, at det bare er en international, digital valuta udenfor statslig kontrol, hvis værdi udelukkende bestemmes af markedet, ligesom en almindelig valuta. Men i modsætning til – i hvert fald store valutaer – er ingen stærke stater eller internationale organisationer villige til at stabilisere denne digitale valuta. Tværtimod: Det mest attraktive ved kryptovalutaer er den manglende statslige kontrol, hvilket gør dem særlig værdsat i en i høj grad kriminel undergrundsøkonomi.
Det kan man som spekulativ køber af kryptovalutaer jo bare se bort fra, eller være glad for, så længe det får kursen til at stige. Spørgsmålet er så, om det kan være i de almindelige statsborgeres interesse, at tillade den form for tilskyndelse til skatteunddragelse, handel med illegale varer, svært sporbar bestikkelse/korruption og finansiering af terror.
Den eneste materielle
realitet bag kyptovalutaerne er den computerkraft, som holder dem
”flyvende”. På den måde ligner de jo medievirksomhederne på
nettet, som nu er de ”mest værdifulde” (i henhold til
kursværdien) virksomheder overhovedet.
Der består dog den væsentlige forskel, at der hersker en del årvågenhed i forhold til det, Twitter eller Facebook m.m. bliver brugt eller misbrugt til.
Denne offentlighedens kontrol er stort set fraværende ved kryptovalutaerne, som slet ikke afkræves ”undskyldninger” i forhold til det de bliver brugt til – selvfølgelig også på den baggrund, af der jo ikke optræder offentlige ejere af dem
- i modsætning til de stater som udsteder deres forskellige valutaer!
https://www.lexology.com/library/detail.aspx?g=453fc875-be12-4701-b3ed-585aad9a2191 1
De virtuelle værdiers himmelflugt
Det flyder for tiden med investeringsparate penge, fordi centralbankerne – og i mindre grad regeringerne – har pumpet kapital ud for at sætte gang i hjulene under coronakrisen. Da renten samtidig er meget lav, kan det derfor ikke betale sig at spare op. Derfor skal pengene investeres. De bliver investeret i aktier, boliger og meget andet, som så stiger i pris. Men efterhånden er mange ting så dyre, at man søger efter nye investeringsmuligheder: Her kommer bitcoin/kryptovalutaerne ind i billedet.
Alle de penge som centralbankerne/regeringerne pumper ud i samfundet burde jo gerne ende i nye skoler, hospitaler, bæredygtig omstilling etc. Altså ting der gør alle menneskers liv bedre.
I stedet for bidrager en god del af disse midler til at presse prisen for kryptovaluter eller investeringer i ”virksomheder” som beskæftiger sig med at skubbe penge rundt endnu mere i vejret. Hvad betyder det for vores samfund?
Virtuel bevidsthed
I det øjeblik, hvor mange mennesker ikke alene investerer i en virtuel virkelighed men også får en stor del af det de betragter som deres ”viden” via en selektiv brug af netmedier, så er der i hvert fald i de lande, hvor der er fri adgang til internettet også fri adgang til at sammensætte ens eget verdenssyn, eller at følge nogle bevægelser og netguruer, som foretager denne opgave for en, når man nu en gang har tilmeldt sig ”fan-boblen”.
På en måde overtager det jo den tradition, at man blev født ind i en region og en religion og hermed ind i en verdensopfattelse og gerne en bankforbindelse (en Sparekasse, var det den gang) . Men i modsætning til et fordums geografisk bestemt værdisæt, udklækkes nu via nettet hele tiden meget hurtigt nye ”sekter” og nye investerings- og opsparingsmuligheder, som i høj grad vil profilere sig omkring at være i modstrid med de værdier og forståelsesrammer som holdt sammen på samfundene/nationerne.
Hvad der for alvor skulle imødegå en sådan centrifugalkraft i vores endnu fælles virkelighedsopfattelse står lige nu i det uvisse, hvor Joe Biden overtager efter Donald Trump, og den sidste Corona-hjælpepakke endnu ligger et godt stykke ude i fremtiden.
1About Lexology
Lexology delivers the most comprehensive source of international legal updates, analysis and insights. We publish in excess of 450 articles every day from over 900 leading law firms and service providers worldwide across 50 work areas in 25 languages.
