SUNDHEDSREFORM – DER ER ANDET AT TÆNKE PÅ END AT SKUBBE NOGLE MILLIARDER RUNDT

SUNDHEDSREFORM – DER ER ANDET AT TÆNKE PÅ END AT SKUBBE NOGLE MILLIARDER RUNDT -

selvom det er mest pengene som medierne og politikerne kan finde ud af at sætte fokus på.

Se bort fra snakken om finansieringen og overvej hvor alle de nye praktiserende læger og sygeplejersker skal komme fra? Lars Løkke taler om at der skal uddannes 2000 sygeplejersker mere – men hvordan og hvornår er de færdiguddannede? Det antal ekstra praktiserende læger som også skal bruges på lokale sundhedshuse er der slet ikke nogen tal på – man kan få mistanke om, at det er fordi man slet ikke vil/kan uddanne det ekstra antal almenpraktiserende læger der under ALLE omstændigheder skal bruges. Disse manglende læger skal så (i bedste tilfælde) lokkes til Danmark andre steder fra, hvor de godt nok skulle arbejde for det land som de er uddannet i, men hvor et skandinavisk lønniveau m.m. motiverer dem til at flytte.

Sundhedsreformen er i høj grad ”regnearkspolitik”, hvor usikre tal bruges som om de var faktuelle argumenter for en sundhedspolitik på et fagligt og moralsk nedrigt niveau.

https://www.tv2nord.dk/artikel/laegemanglen-fortsaetter-saa-galt-staar-det-til-i-nordjylland

Nationalismens pris

NATIONALISMEN HAR SIN HØJE PRIS

"Vi har aldrig haft nogen hjælp i vores bestræbelser og vil aldrig få den”

I sin ”nytårstale” kom Ruslands præsident ind på, at Rusland ”står alene i verden” - nok en overdrivelse men ikke helt uden baggrund i den politiske virkelighed, hvor Rusland – ikke mindst på grund af en politik der går ud på at true eller ligefrem invadere nabostater, hvor der der lever russisk-venlige befolkningsgrupper eller ligefrem etniske russere som minoriteter.

Nu er det jo sådan, at disse nabostater alle sammen enten var del af den tidligere Sovjetunion eller i det mindste tidligere medlemmer af Østblokken/Warszawapagten.

Det er så med russiske øjne gået sådan, at tidligere mere eller mindre frivillige allierede er faldet fra og nu mere eller mindre åbenlyst søger mod Vesten (sommetider direkte EU og/eller NATO).

Så længe alle disse stater og sovjetrepublikker blev regeret af kommunistpartier af sovjetisk tilsnit, havde de ikke nogen større spillerum til at gøre noget, som kunne komme på tværs af den russiske sovjetrepubliks interesser. Undtagelse fandtes dog: Det tidligere Jugoslavien, Kina og (til en vis grad) Rumænien.

Uanset om befolkningerne i alle disse lande ikke virkelig støttede op om kommunismen eller socialismen, så blev de dog styret af en elite, som til dels på baggrund af overbevisning og til dels af opportunisme bakkede op om en Østblok med Sovjetunionen som ubestridt leder.

I det øjeblik Sovjetunionen selv falder fra hinanden og de enkelte Warszawapagtlande forlader det kommunistiske partistyre som fælles ramme, udfyldes det ideologiske tomrum IKKE af en liberalistisk tankegang med internationalisme som ideal men af en udpræget, ofte stærkt religiøst præget NATIONALISME.

Næsten umiddelbart kommer disse NATIONAL-stater hurtigt i et spændt modsætningsforhold til NATIONAL-staten Rusland. Og NATO vil alene på baggrund af militærstrategiske overvejelser gerne bakke op om de antirussiske nationalstater – uanset om deres system skulle være mere eller endnu mindre demokratisk end det nuværende russiske system.

Vestens støtte til Kosovos uafhængighed fra Serbien brugte Rusland senere som begrundelse for dets anneksion af Krim og dets støtte til afskallede provinser i Georgien og Moldova.

I november 2014 udtrykte den tyske regering sin bekymring over, hvad den så som Putins indsats for at sprede Ruslands indflydelsessfære ud over de tidligere sovjetiske stater ind på Balkan i lande som Serbien, Makedonien, Albanien og Bosnien, hvilket kunne forhindre disse landes fremskridt i retning af medlemskab i EU.

En række af Europas højreekstreme og meget euroskeptiske politiske partier som Bulgariens Ataka, Alternative für Deutschalnd (AfD), Frankrigs Front National (FN), Freiheitliche Partei Österreichs (FPÖ), Italiens Liga Nord, græske Chryssi Avgi (Gyldent Daggry)  og Ungarns Jobbik har i ifølge rapporteringer fået finansiel støtte af Rusland. Ruslands ideologiske tilgang til denne aktivitet er rent opportunistisk: man støtter grupper både langt til venstre og langt til højre højre, idet målet er at forværre splittelsen imellem de vestlige stater og destabilisere EU. Disse disse politiske partiers succes ved valgene til EU-parlamentet i maj 2014 gav anledning til den bekymring, at der i EU-parlamentet var en sammenhængende pro-russisk blok under udvikling.

Putin og hans regering er godt klar over, at fremhævelsen at russisk nationalisme og åbenlys aggression mod de nu frafaldne tidligere vasalstater giver et dårligt forhold til især Vesteuropa (og til en vis grad) USA, men satsningen går ud på, at det politiske Europa, såvel indenfor som udenfor EU er så splittet, at det ikke kan stille noget reelt op imod en beslutsom russisk fremfærd.

For at fastholde og øge europæisk ubeslutsomhed, vil Rusland også fremover tilskynde til øget nationalisme, næsten uanset om den umiddelbart måtte være russisk-venlig eller ej.

Konkret: bedre et nationalistisk, anti-EU-sindet og mere eller mindre udemokratisk polsk styre end et styre, som styrker europæisk sammenhold, bedre en amerikansk præsident som går ind for Amerika first og ikke gider at holde en kostbar militær hånd over Vesteuropa, end en US-præsident som forsøger at fastholde USAs globale alliancer med et samlet Europa som en væsentlig del af USAs interesse.

Selvom mange af de nulevende europæiske beslutningstagere har oplevet og opfatter modsætningen mellem Øst (”kommunisme”) og Vest (”kapitalisme”) som den største og farligste trussel nogensinde, så var det NATIONALISMEN som førte verden ud i hele 2 verdenskrige med udspring i Europa.

At se bort fra det synes nemt nok i et ”uskyldsren” land som udkæmpede sine nationalistiske krige med meget skiftende held for mere end 150 år siden.

Men som parti og ansvarlig politiker at lade sig inspirere af 1800-tallets nationalistiske tankegang lige fra til chauvinisme til racisme fordi den vækker genklang hos skuffede, politisk og historisk desorienterede vælgere er ansvarsløs og yderst farligt.

Fra de nye borgerliges principprogram:

https://nyeborgerlige.dk/principprogram/frihed-folkestyre-og-national-suveraenitet/Frihed, folkestyre og national suverænitet

EU er i dag et monstrum af regler og love, som ingen kan overskue, og EU-bureaukratiet er en direkte trussel mod Danmarks velstand, fremskridt og demokrati. DET ER PÅ TIDE DANMARK MELDER SIG UD OG DANSKERNE TAGER DERES SELVBESTEMMELSESRET TILBAGE. (fremhævelse PB)