lemminger

Danskerne skal arbejde mere (det siger statsministeren selv). Englænderne skal arbejde mere, Italienerne skal arbejde meget, mere (det siger deres regeringer) Grækerne skal absolut arbejde meget, meget, meget mere (det siger EU). Og så afrikanerne, syd- og nordamerikanerne - (det kræver verdensøkonomien)  … og dem som arbejder så meget at de absolut ikke kan arbejde mere (asiaterne) skal i hvert fald bruge mere effektive maskiner og den nyeste teknologi så de i det mindste kan producere mere…
Hvis menneskerne bliver ved med denne lemmingetænkning[1] i bare nogle år til, så har vi brugt de begrænsede ressourcer vi endnu har …og hvad så???

---

[1] Lemming: http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/arcticexplorer/indsigt/temaartikler/default.asp?cid=139907

Livet gør fartblind

Liv og død – de to begreber står overfor hinanden som om de var godt og ondt. Sproget er skabt af os mennesker – levende væsener - vi er altså partiske: Vi synes livet (for det meste) og naturen (her den levende/voksende) i hvert fald er gode. Et blik på det kosmos vi kender er ellers nok til at se, at ”organisk” liv – altså den biologiske omsætning af grundstoffer og energi er en lillebitte særform i forhold til alt den ”død” udenom. De fleste astronomer og andre som bare tænker på universets ”uendelighed” er dog overbevist om, at der må være liv andre steder en her på jorden. Begejstringen for denne særform eller særlige proces – livet – kender ingen grænser – heller ikke fornuftens – og fører mange straks ud på religionens udstrakte vildmarker. Men vi er – som sagt indledningsvis –  ”Lebewesen” og hermed partiske – ”for life” – uden diskussion. Hvad gør livet? Det sætter fart på bestemte processer for forvandling af materie til energi (og omvendt) på ”mikroplan”, så vi ikke behøver kern- spaltninger eller –fusioner for at komme fra den ene til den anden tilstand. Er det godt?? Det er i hvert fald ressourcekrævende og ”slider” enormt på vores planet (og alle de andre hvor ”livet” måtte finde sted). Vækst er godt: ”hurra!” Det overfører vi så behændigt og ideologisk fra græsmarkerne og skoven til bilfabrikker, højhuse og bankkonti. At livet er godt at have, synes heldigvis de fleste af os. Som mennesker har vi det dog på sigt bedst med at leve i fordragelighed med det meste af alt det andet liv omkring os. Hvis vi opfører os fornuftigt – det vil sige anderledes end vi gør nu - kan vi som race sandsynligvis få nogle ekstra millioner år på denne jord – men ville det være godt? Det kunne i hvert fald være lykkeligt – for de væsener som har muligheden for opleve den ”tilstand”.

Life makes speed blind Life and death - those two concepts are facing each other as if they were good and bad. Language is created by us humans - living creatures - we are therefore biased: We think life (mostly) and nature (here, the living / growing) certainly are good. Otherwise one look at the cosmos we know is enough to understand that "organic" life - the biological turnover of elements and energy - is a tiny exception in relation to all that "death" around it. Most astronomers and others who just think of the universe’s "infinity" are convinced that there must be life elsewhere than here on earth. Enthusiasm for this particular process - life - knows no borders – not even the borders of reason - and leads many of us humans straight into religion's vast wildernesses. But we are - as I said initially - "Lebewesen" and thus biased - "for life" - without discussion. What does life do? It boosts the specific process of transmutation of matter into energy (and vice versa) at the "micro level", so we do not need nuclear-fission or fusion to get from one state to the other. Is that good? It is certainly costly and wears out our planet (and all the others where "life" takes place). Growth is good: "Hurrah!" It carries us so deftly and ideologically from grasslands and forests to the car factories, skyscrapers and bank accounts. That life is good to have fortunately seems to be true for most of us. As humans – nevertheless - we eventually will do best to live in harmony with most of all the other forms of life around us. If we act wisely - that is different than we do now - we as a race probably can survive some extra millions of years on this earth. Would that be good? It would certainly be happy - for those beings who have the ability to experience that "state".

Længe leve Danmarks reallønsfald!

20 20 og alle de andre …
… planer indenfor de verdensmarkedsbestemte rammer

Politik der skal sælges har sine egne betingelser: Produktet skal ikke alene stå frem som det bedste bud i forhold til alt andet på hylderne, det skal også fremstå som ægte kvalitet med skønhed og holdbarhed.

Holdbar politik? Tja så længe produktionen og afsætningen stiger helt globalt over en periode længere end en valgperiode, så kan den solgte politik nogen gange holde de 4 år ud – med en del serviceeftersyn.
I dårlige tider, hvor selve grundlaget, den vedvarende globale vækst, ikke er til stede, vil man så gerne holde sig til samme markedsføringsmodel: man lover noget godt for fremtiden. Da fremtiden ser dyster ud, så må vi tørre dysterheden af på nogle andre, dem som ryger bagud i den globale konkurrence .
Og det skal i hvert fald ikke være os!
Vi skal være iblandt de bedste på det store verdensmarked som hungrer efter vores snart nedsætte produkter!
Længe leve Danmarks reallønsfald!
… og ja, jeg har også set den unge kinesiske milliardær i DRTV som samler på Aston Martin, Ferrari, Porsche, Lamborghini, Maserati … ikke noget specifikt bare sådan en god blanding …
Så lad os tænke på ham, når vi skruer en fremtidssikret plan for Danmarks økonomi sammen. Han skal nok falde til ro og slå sig på Georg Jensen og Kongelig Porcelæn når han bliver ældre og mere sat…
Men var der ikke noget om, at den unge mands far gerne vil købe hele Georg Jensen …
Kiss my …

http://www.business.dk/privatoekonomi/saa-meget-fattigere-blev-du-sidste-aar
http://avisen.dk/georg-jensen-paa-vej-paa-kinesiske-haender_164467.aspx

Udplyndringsprincippet

Ved nærlæsning af nedenstående artikel falder det i øjnene at de formuer som der tales om for det meste ikke har deres udspring i Storbritannien men i lande med langt lavere indkomst per indbygger end i selve Storbritannien. De ærede herrer milliarderer parkerer altså deres aktieselskaber i Storbritannien – sikkert på yderst favorable skattevilkår – efter folk i fattige lande slider og slæber for dem.

At disse formuer ikke kommer den almindelige brite til gode, fremgår af henvisningen til, hvor meget han/hun skal spænde livremmen ind i disse kriseår.

Men de absolut rigeste mennesker i Storbritannien har aldrig været så rige som nu, selv om landet er i dyb krise.

De sociale skæl vokser i vores system – uanset om den befinder sig i opgang eller nedgang. Udplyndring er dens inderste væsen – og hvis tiderne er ”dårlige” er det kun de virkelig rige som skal have lov til at blive rigere – ved at lade de andre arbejde for sig til en endnu ringere (real)løn. Menigmand skal i disse tider give afkald på det han havde opnået i opgangstiderne.
Så meget fattigere blev du sidste år
Læs nedenfor, hvor det overskud som menigmand ikke får del i mere, bliver af.

24 timer mandag 30. april 2012

Storbritanniens rige svæver over krisen

Det ser sort ud for den britiske økonomi. Recession, stor arbejdsløshed, få penge mellem hænderne.

  Det er dagligdagen far briterne. Men avisen Sunday Times kan fortælle, at ikke alle døjer med at få dansk smør og bacon på morgenbordet.

  Avisen har offentliggjort sin årlige liste aver de mest velbeslåede mennesker i landet, og den liste viser, at pengene fosser ind i de riges kasser.

  Den er baseret på tilgængelige oplysninger som far eksempel ejendomsværdier og betydelige aktieposter i børsnoterede selskaber. Men indeståender på bankkonti er ikke med i beregningerne.

  Med disse forbehold viser opgørelsen, at de 1.000 rigeste

mennesker i Storbritannien i 2011 blev 4.7 procent rigere - mens regeringen indførte solide offentlige besparelser - ag at de aldrig har haft så mange penge før.

  Den indiskfødte Lakshmi Mitta1. der gør det i handel med metal, ligger nummer et med en formue på 12,7 milliarder pund.

  Han indtager førstepladsen, selv am hans formue i fjor faldt i værdi med 27 procent, da hans aktiekurser blev rundbarberet.

  På de næste pladser ligger såkaldte oligarker, mænd fra det afløste Sovjetunionen, der kom ud af privatiseringerne af det kommunistiske rige med store summer på lommen.

  Jamen, hvad så med de rige britiske kendisser? De har langt vej endnu: Dronning Elizabeth ligger ifølge listen 'kun' inde med 310 millioner pund, eksbeatlen Paul McCartney er god far 665 millioner pund, og JK. Rawling, der har skrevet bøgerne om Harry Potter, har 560 millioner pund. RITZAU

De 10 rigeste

De har allerflest penge:

116 milliarder kroner

Lakshmi Mittal og hans familie (født i Indien) - stål industrien.

112 milliarder kroner

Alisjer Usmanov (født i Usbekistan) - stålindustrien.

86,6 milliarder kroner

Roman Abramovitj (født i Rusland) - olie og industri. .

78,4 milliarder kroner

Sri og Gopi Hinduja (født i Indien) industri og finansielle investeringer.

69,1 milliarder kroner

Leonard Blavatnik (født i Rusland) - industri.

67,5 milliarder kroner

Ernesto og Kirsty Bertarelli (født i Italien) - medicinalindustrien.

67 milliarder kroner

Gerald Grosvenor hertugen af Westminster (født i Nordirland) ejendomme.

64,6 milliarder kroner

David og Simon Reuben (født i Indien, og opvokset i Storbritannien) ejendomme og it.

60,2 milliarder kroner

John Frederiksen og hans familie (født i Norge) - shipping.

53,8 milliarder kroner

Galen og George Weston og familie (født i Storbritannien) - detailhandel.