REAKTIONÆR POLITIK IKLÆDT ET SKÆR AF VIDENSKAB: ØKONOMISTYRING

REAKTIONÆR POLITIK IKLÆDT ET SKÆR AF VIDENSKAB: ØKONOMISTYRING

Begrebet ”økonomistyring”

Økonomistyring er et erhvervsøkonomisk fagområde, som er en integration af planlægnings- og regnskabsteori og informatik samt organisations- og ledelsesteori. Økonomistyring opfattes som de ledelsesmæssige tiltag som en organisation iværksætter for at udvikle, ændre og påvirke aktørernes ressourcedisponering i retning af en mere hensigtsmæssig anvendelse af organisationens knappe ressourcer.
Økonomistyring handler dog ikke alene om rationel målopfyldning. Økonomistyring har også en politisk dimension, idet den også omhandler, hvem der har kompetence, autoritet og gennemslagskraft til at fastlægge mål, udforme ideologier, afgrænse regler, fordele ressourcer, etc.
En af de centrale områder i økonomistyringen er, at vurdere, hvilke styringsformer og ledelsesincitamenter, der bedst kan påvirke den underordnede organisations adfærd.
Styringsopgaverne kan opdeles i henholdsvis aktivitetsstyring, kapacitetsstyring og finansiel styring.
Aktivitetsstyring består i, inden for givne kapacitets- og likviditetsrammer at udvikle og producere ydelser, der mest økonomisk (billigst) opfylder de af lovgivningen definerede mål (og til dels også brugernes behov).
Kapacitetsstyringen går ud på, inden for givne rammer og ydelser at fordele, udnytte og anskaffe ressourcerne på en måde, der sikrer størst mulig produktivitet og effektivitet. Den finansielle styring består i, at fordele, udnytte og anskaffe de finansielle midler, således at man opnår den størst mulige effektivitet og rentabilitet af de bundne midler.
Ledelsesfunktionerne kan opdeles i henholdsvis administrationsfunktionen, målstyringsfunktionen og udviklingsfunktionen. Administrationsfunktionen omfatter den defensive overholdelse udadtil af gældende legale og administrative regler, rammer og procedurer, herunder passiv fremskrivning og ”udfyldning” af planer og budgetter.
Målstyringsfunktionen udgør den løbende tilpasning af kendte udstukne interessentmål og disponible ressourcer inden for givne rammer og strukturer.
Udviklingsfunktionen omfatter den offensive opsøgning og påvirkning af brugerbehov, politiske strømninger faglige kompetencer menneskelige ressourcer uden bindinger til etablerede normer, rammer og strukturer.
Til de centralt inspirerede styringsincitamenter hører i dag nye ledelsesformer, ansvarsdelegering, strategisk ledelse, målstyringsforsøg, interne afregningsregler. De lokale reelle styringsprocesser er den faktiske styringsadfærd, som er bestemt af de personlige ambitioner, de sociale incitamenter, uformelle kontaktmønstre, de uskrevne kollegiale normer, det faglige fællesskab, de uofficielle skuffesystemer, de illegale politiske spilleregler etc. Økonomistyringen vil normalt være baseret på et økonomisk-politisk defineret mix af alle disse styringsmidler.

De forskellige organisationers, partiers og virksomheders aktuelle samfundsmæssige position (nærhed eller afstand) til det politisk-økonomiske magtcentrum vil derfor i afgørende grad præge den administrative praksis som overordnet ses/forstås som økonomistyring.

Hvis der er nogen, som mener, at ovenstående kun handler om teoretiske brokkerier ....

"Små sprogfag lukker for optag 

Humaniora på Københavns Universitet lukker for optag på 13 uddannelser i år på grund af nedskæringer på forskning og uddannelse. En del af uddannelserne bliver lukket næste år, oplyser dekanen. Dansk Industri og Socialdemokraterne kritiserer, at økonomi skal styre udbuddet af fag på universitetet."

 (Information 16-01-2016)

 

 

Dumhedens Store Port: Socialkonstruktivismen

Dumhedens Store Port: Socialkonstruktivismen

Socialkonstruktivismen - eller bare 'konstruktivisme' - er en videnskabsteoretisk retning, som siden 1980erne har været meget populær blandt humanistiske forskere.
Ifølge den populære teori kan vi ikke sige, at noget er sandt eller falsk. Eller at en måde at leve på er bedre end en anden.
»Der findes nemlig ikke et universelt og objektivt udgangspunkt, hvorfra vi kan fælde en endelig sandhedsdom. Derimod vil der altid være flere perspektiver på en sag. Det er en tanke, som er smittet af på hele samfundet,« siger post doc Thomas Wiben Jensen, der forsker i videnskabsteori og sprog ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet.”
(http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-socialkonstruktivisme)

Konstruktivismen tager altså udgangspunkt i, at opfattelserne at virkeligheden er meget forskellige – så forskellige, at virkeligheden enten slet ikke findes – eller i det mindste ingen nævneværdig betydning har for os.
Derfor er konstruktivismen en meget komfortabel tilgang til omgangen med sin omverden, når man f.eks. ikke bryder som om erkendelser omkring global opvarmning eller trusler fra fundamentalistiske galninge
Det kan godt være, at mange ikke ved, hvad ’konstruktivisme’ betyder. Men selvom vi ikke bruger ordet i vores hverdag, tænker vi gerne konstruktivistisk.
»Konstruktivisterne mener, at alle de ting i virkeligheden er noget, vi som samfund eller kultur er blevet enige om kan gælde som viden. På den måde kan man sige, at vores ’sandheder’ er konstruerede,« fortæller Thomas Wiben Jensen.
”For konstruktivister er ’objektivitet’ først og fremmest et spørgsmål om konsensus. De mener nemlig, at vores beskrivelser af verden altid vil være historisk og socialt specifikke,« siger Thomas Wiben Jensen.
Så naturvidenskaben er – ifølge konstruktivister – det verdensbillede, vi er blevet enige om, er rigtigt. Hvis vi havde haft et andet udgangspunkt med andre normer og måder at ’måle’ verden på, ville vi komme frem til et andet verdensbillede. Verden ændrer sig nemlig alt efter, hvordan du ser på den.”
Det fremgår forhåbentligt ret tydelig af ovenstående, at der her tales om ”vedtagne sandheder” eller ”det rigtige” men IKKE om en eksisterende virkelighed som eksisterer uafhængigt af vores subjektive opfattelser. Denne virkelighed er enten uden interesse eller slet ikke eksisterende i det konstruktivistiske verdensbillede.
At videnskaben – hverken naturvidenskaben eller de humanistiske videnskaber - ikke kan indfange og klarlægge hele virkeligheden turde være indlysende, når nu bare vores egen mælkevej indeholder 200 til 400 milliarder stjerner, men derefter at vende 180 grader og hævde, at vi med et andet setup ligeså godt kunne blive enige om, at stjernehimmelen er et stort bagtæppe med en masse LED-lamper, er galimatias. Socialkonstruktivismen prøver at indføre ligeberettigelsen mellem den videnskab som stræber efter at indfange mere og mere af virkeligheden for at give en så præcis/sand beskrivelse af den som mulig og det subjektivistiske vanvid, hvor ethvert udgangspunkt er lige så godt som det andet. Derefter skabes et socialt rum, hvor alle udsagn kan gælde ved siden af hinanden for at nå frem til en virkelighedsuafhængig, multilateral sandhed.
Denne form for ”sandhed” hører mere hjem i en undergangsstemning lignende den før Første Verdenskrig i end i vores verden som i den grad trænger til at blive forstået i sine grundtræk af alle mennesker i stedet for at blive misbrugt efter behag/ideologi.

For at illustrere, hvad konstruktivistisk ”ønsketænkning” kan føre til, se f.eks. følgende:

It’s Official: None Of The Remaining Major GOPCandidates Accept Climate Science