ENERGI, TRANSPORT OG KRIG – PRIVATISERING FREM OG TILBAGE?
Kritisk, personalekrævende infrastruktur er i virkeligheden på lang sigt uegnet til privatisering -
Fuld af begejstring har man i årtier rundt om i verden privatiseret jernbaner, elforsyningen, gasforsyningen, vandforsyningen osv.
Bl. a. i USA truer nu el-mangel i en fremtid der er mere afhængig af el end nogen kunne forestille sig for bare nogle årtier siden hvor olien var ENERGIKILDEN.
I Europa agerer nu statsbaner og tidligere statsejede luftfartsselskaber som private virksomheder og har for længst afskaffet funktionærstatus for deres personale.
Resultatet: Strejker, usundt konkurrenceræs mellem flyselskaber, miljømæssigt set meget uheldig flugt af person- og godstransport fra bane- til vejtransport på trods af alle mulige gode intentioner.
Endda i Storbritannien var man i fortiden kommet frem til, at i de mindste jernbanerne skulle være et offentligt foretagendei – indtil Margaret Thatcher Thatcher og hendes efterfølger John Majorii fik solgt British Rail til stanglakrids …
Når kineserne og europæerne er færdige med at forgylde Tesla – og USA stillet overfor Kina bliver tvunget til at have et militær de kan stole på i stedet for privatiserede militser til ”småkrige”, vil nok mange ønske sig en meget mere overordnet hånd i hanke, som de nu under et (endnu) demokratisk styre anser for det onde selv.
Har man først med eller uden valgfusk etableret mere eller mindre fascistiske regeringsformer rundtom, vil disse efter alt det forudgående kaos have stor tilslutning til at tvinge modstridige arbejdstagere til at underorde sig påtvungne ”funktionærordninger” – ikke mindst i skyggen af talrige militære eventyr disse regeringer vil kaste sig ud i.¨..ikke alene i Europa og Mellemøsten men GLOBALT.
ALT dette behøver IKKE munde ud i en genindspilning af historiens nationalistisk-fascistiske drejebog for det 20 århundredes første halvdel – men desværre arbejder en mere eller mindre koordineret antidemokratisk højrefløj ret målrettet og med en stigende folkelig opbakning på netop dette.
PUTIN er desværre IKKE alene om det.
...og fuld af overraskelse/frygt/beundring iagttager Europa Ruslands evne til at omstille en overordnet set underlegen økonomi til en krigsøkonomi som for alvor kan true os ...bl.a. ved at få magnaterne/oligarkerne til at stå ret som var de Krupp, Thyssen og konsorter.
iBritish Rail blev grundlagt den 1. januar 1948 som et resultat af Transport Act 1947, der nationaliserede de fire store britiske jernbaneselskaber samt nogle mindre jernbaner
iiUnder Margaret Thatcher’s ledelse som premierminister i Storbritannien blev der gennemført en omfattende privatisering af statslige virksomheder. Dette inkluderede også British Rail 1.
Her er nogle nøglepunkter om, hvad Margaret Thatcher gjorde med British Rail:
Gradvis privatisering: Under Thatchers konservative regering blev forskellige statslige virksomheder gradvist solgt, herunder nogle støttefunktioner relateret til jernbanen, såsom Sealink-færger og British Transport Hotels inden 1984, Travellers Fare-catering inden 1988 og British Rail Engineering Limited (ansvarlig for togproduktion) inden 1989 1.
John Major og privatiseringen af jernbanen: Det var under Thatchers efterfølger, John Major, at selve jernbanerne blev privatiseret. I henhold til Railways Act 1993 blev British Railways Board (BRB) opdelt og solgt til forskellige parter. Infrastrukturens ejerskab, herunder større stationer, blev overført til det nye privatejede selskab Railtrack. Sporvedligeholdelse og fornyelsesaktiver blev solgt til 13 selskaber på tværs af nettet. Passagertog blev overdraget til tre rolling stock companies (ROSCOs), og disse tog blev leaset til passagertogselskaber (TOCs) gennem et nyt system for togfranchising 1.
Kontroversiel privatisering: Privatiseringen af jernbanen var meget kontroversiel på det tidspunkt og er stadig genstand for debat. Selvom Labour-partiet, der kom til magten i 1997 under Tony Blair, ikke fuldstændigt har omgjort processen, har systemet forbløffende forblevet stort set uændret 1.
Senere ændringer: I 2001 kollapsede Railtrack, og dets aktiver blev overført til statslige Network Rail. Sporvedligeholdelse blev også in-house under Network Rail i 2004 1.
Selvom Margaret Thatcher var en stærk fortaler for privatisering, indrømmede hun senere, at privatiseringen af jernbanen var “en privatisering for meget” 2. Diskussionen om privatiseringens indflydelse fortsætter den dag i dag.
