Kierkegaard - og sex i virkeligheden
"Det kommer an på at forstå min bestemmelse, at se, hvad guddommen egentlig vil, at jeg skal gøre; det gælder om at finde en sandhed, som er sandhed for mig, at finde den ide, for hvilken jeg vil leve og dø."
(fra Kierkegaards optegnelse fra Gilleleje i 18351 - altså ikke en ”romanfigurs” udsagn - hvor man altid kan diskutere om det er noget Kierkegaard mener eller fremstiller som en af tankens/tænkningens muligheder)
Citatet viser at Kierkegaard lægger særlig vægt på den enkelte persons beslutning. Han finder det mere afgørende, at mennesket er præget af lidenskab og engagement end at dets forestillinger er i overensstemmelse med virkeligheden. Netop derfor siger han også, at subjektiviteten er sandheden.
Det ved de (og Kierkegaard) ikke en skid om!
Det er deres trossag
men ikke min.
Hvis jeg nu ikke er med på denne totale subjektivisme, hvor alt bare er en projektion af mit ego – men det meste også eksisterer udenfor mig – omend utilstrækkeligt erkendt gennem mine sanser og min limiterede intellektuelle formåen – så bliver hr. Gud filtreret fra af mit endda ret grovmaskede forstandsfilter3.
Jeg vil derfor gøre (prøve at gøre) det JEG (og ikke den selvopfundne guddom) vil – og i denne gøren og laden forholde mig til den virkelighed som findes; thi hvis alt det jeg ser, oplever, sanser og kun delvist forstår kom fra ”mit indre”, var jeg Gud – og alle I andre kun mine projektioner – så vær I glade for at I ikke er det!
Let´s talk about sex
Det er fornøjeligt at skrive og læse om sex.
Men ... da virkeligheden findes, findes sex også udenfor min "fantasi", bøgerne og poesien.
Lavpandet som jeg er, så er sex for mig bedre som interpersonel begejstring og udøvet motion end læsning/oplæsning/videokikning...og endda drøm!
Til gengæld er jeg som freudianer en indædt fortaler for sublimering: herlige er alle disse store kunstværker og åndelige bedrifter opstået på baggrund af vores tæmmede og afledte dyriske drifter.
Og ... som skrevet af frk. Sommer, så synger, taler, skriver mange af disse slet ikke om erotik – men betager os voldsomt – medriver os i noget som vi kun genkender i forelskelsen, hvis vi forsøger at genkende dem i barndommens følelsesregister.
Derfor er hverken ”Fifty Shades of Grey” eller ”fremmed under samme hud” must have for mig – men sidstnævnte er mig et meget vellomment seksualpolitisk slag i bolledejen med sproglig kvalitet og stor oplevelsesværdi.
Die Sphinx
(uddrag fra Heinrich Heine. Buch der Lieder 1827; Vorrede zur dritten Auflage)
Ein schönes Weib!
Der weiße Blick,
Er sprach von wildem Begehren;
Die stummen Lippen wölbten sich
Und lächelten stilles Gewähren.
(...)
Lebendig ward das Marmorbild.
Der Stein begann zu ächzen-
Sie trank meiner Küsse lodernde Glut
Mit Dürsten und mit Lechzen.
(…)
Sie trank mir fast den Odem aus
Und endlich, wollustheischend,
Umschlang sie mich, meinen armen Leib
Mit den Löwentatzen zerfleischend.
p.s.
jeg ved godt, at (også??) jeg egentlig er usympatisk (opblæst til det ulidelige – og dog selvironisk og dog stivnakket), når man lærer mig bedre at kende – men trods alt ærlig – ofte ud over høflighedens grænser.
1 Fra sin tidligste ungdom til sin død førte Søren Kierkegaard (1813-55) journaler og notesbøger.
(...)
Her fremtræder den rigtige Kierkegaard for første gang.
Journalen AA indeholder Kierkegaards optegnelser fra sommeropholdet i Gilleleje 1835, hvor han kom til den selverkendelse: »Det kommer an paa at forstaae min Bestemmelse, at see, hvad Guddommen egentlig vil, at jeg skal gjøre; det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe.« Her ligger frøene og spirer til den filosofi og kristendomsforståelse samt til den litterære form, der senere foldede sig ud i fuldt flor i værkerne.
(...)
Her fremtræder den rigtige Kierkegaard for første gang.
Journalen AA indeholder Kierkegaards optegnelser fra sommeropholdet i Gilleleje 1835, hvor han kom til den selverkendelse: »Det kommer an paa at forstaae min Bestemmelse, at see, hvad Guddommen egentlig vil, at jeg skal gjøre; det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe.« Her ligger frøene og spirer til den filosofi og kristendomsforståelse samt til den litterære form, der senere foldede sig ud i fuldt flor i værkerne.
2 Dette slogan er (var?) til at læse i en opslagskasse foran Bethaniakirken i Aalborg.
3 I de mere religiøse værker argumenter Kierkegaard for, at det ikke er at vide, om Gud eksisterer eller om
kristendommen er sand. Han mener, at man kun igennem troen kan opbygge et forhold til Gud.
