torsdag den 8. juni 2017

orden, kaos og vores moral


orden, kaos og vores moral
Vi som mennesker er (heldigvis) ikke kun rationelle men også emotionelle.
Den materie som vi er i stand til at erkende er på mange måder i en orden som vi kan lide og forstå - men også ofte i et kaos som vi ikke kan forstå eller ”acceptere”.
At en flodbølge skyller et helt folkeslag væk sker bare. Men det kunne vi mennesker emotionelt ikke leve med. Der skulle ”retfærdiggørelser” til den slags hændelser.

Siden har intellektuelle forfinet dette ret simple udgangspunkt, ikke mindst fordi vi som regel har det bedre med os selv, når vi kan betragte os selv som at være gode, retfærdige eller gudfrygtige (i værste tilfælde).
Men at hævde med bestemthed, at der hersker en moralsk ansvarlighed iblandt galakserne, deres opståen og forsvinden med alle de væsener der måtte frydes eller lide på dem er langt ude … men vel også et sundhedstegn, for så vidt vi jo som art gerne vil overleve i al evighed, også med den viden at vi vil forsvinde langt før vores solsystem … så selvfølgelig trænger vores emotionelle hjerner til himmelen og evigheden som vores reservat udenfor den materielle forgængelighed.
At der er nogen som tror, at de kan få adgang til dette reservat ved at slå andre ihjel er trist, men desværre også menneskeligt og dyrisk på en gang ...