mandag den 5. oktober 2015

Efterladenskaber





uanset man i vores alder hinsides de 60 kan føle sig lidt mistrøstigt over, at vores alderdom ikke vil være præget af samme fremgang som vores ungdom, så må jeg indrømme, at vi for fyrre år siden fik efterladt et samfund på vej til større social retfærdighed og mere fred i verden – mens det samfund vi efterlader til de kommende generationer – på trods af relativ større velstillethed – er på vej i en hel gal retning. Derfor har jeg væsentlig mere sympati (eller kald det medlidenhed) med den ungdom som er på vej ind i en særdeles usikker fremtid end mig selv og mine aldersfæller, Vi er jo alt i alt ansvarlige for miseren – ikke nødvendigvis personligt men i hvert fald som en generation som gik fra social engagement for helheden til Dansk Folkepartis fremmeste støtter.