lørdag den 26. oktober 2019

DE FRIE MARKEDSKRAEFTER OG FREMTIDEN

MRSA-kim


DE FRIE MARKEDSKRAEFTER OG FREMTIDEN
. og så handler det her ikke en gang om klimaet men helbredet ….

For tiden oplever også mange almindelige danskere, at de ikke kan få de medicinske præparater som de ellers har brug for.12 Fænomenet er ikke specielt dansk men udtryk for, at farmaceutiske virksomheder kun vil producere det, som giver stort overskud. Mange sundhedssystemer med tilknytning eller tilskud fra det offentlige har målrettet satset på generiske præparater – altså medicin produceret af billigere leverandører som kaster sig over produktion af præparater, som ikke længere er beskyttet af patenter, også kendt som kopimedicin.
Det har nok gavnet pengepungen hos patienterne og sygekasserne men samtidigt generet aktiekurserne i en farmaceutisk branche, hvor mange havde vænnet sig til tocifrede årlige afkast.3
Indtil videre forventer man tilsyneladende, at det nok bare vil løse sig selv, når de nævnte forsyningsproblemer med almindelige medicinske præparater vil presse priserne i så meget i vejret, at producenterne igen begynder at levere. Da dette forsyningsproblem rammer socialt og geografisk ret bredt, vil det forhåbentligt også ske, inden der kommer ret mange ”lig på bordet”.

Væsentlig værre udvikler problematikken sig omkring udviklingen og anvendelsen af antibiotika.
Store mængder af velafprøvede antibiotika, som kan produceres billigt, da de ikke længere er beskyttet af patenter, anvendes i opdræt af produktionsdyr lige fra fisk og fjærkræ4 til svin og (mælke)kvæg. En særlig undertype af multiresistente bakterier, kaldet MRSA398, forekommer især hos svin og andre produktionsdyr. Landmænd og andet staldpersonale, som arbejder med svinebesætninger, er i særlig risiko for at blive bærere af denne type MRSA
I de fleste lande, hvor antimikrobiel resistens overvåges, udgør infektioner med MRSA en betragtelig andel af alle SA-infektioner.
De store mængder af ”billig” antibiotika som bruges i dyreopdræt giver stadig en ”fornuftig” udbytte, mens udviklingen af nye antibiotika, som jo ”kun” skal bruges af syge mennesker så længe de er syge og ikke som ”kosttilskud” ikke giver det ønskede afkast.5
Det afstedkommer, at der forskes og udvikles mindre og mindre på dette helt livsnødvendige område, fordi dem som trænger allermest og som er hårdest ramt af resistensproblemer er lande og befolkningsgrupper som er finansielt svage.
En god del af resistensproblemerne er ret åbenlyst  tæt knyttet til brug af antibiotika i dyropdræt. Det bliver tydeligt, når patienter med resistensproblemer kommer ind på hospitaler og der oplyser, at de arbejder med ”husdyr”: så ringer alle alarmklokker og man forsøger oftest at isolere disse patienter i størst mulig omfang.6
Der er efterhånden en del forskere på området, som mener at verden kommer til at opleve alvorlige pandemier i de kommende årtier. Det vil nok også på dét tidspunkt foranledige myndighederne og industrien til at ”interessere” sig alvorligt for at tage kampen op. Hvor mange der vil dø af denne sendrægtighed, vil jeg ikke gisne om.
Men dem som mener, at vi er velforvarede ved at sætte vores lid til det fri marked, når det gælder fremtidig udvikling, må i de mindste på dette ret afgrænsede ”sundhedsområde” kapere, at denne forestilling ikke alene er naiv men komplet uansvarlig.