Turmleuchter: keramisk lysestage som replikerer designet af SS-Julleuchter,
som til gengæld i sig selv var baseret på en lysestage fra det tidlige 20. århundrede i Sverige.
www.nordwelt-versand.de/
julfestweihenaechte/julfest/26/julleuchter/turmleuchter/brauchtumsleuchter-braune-keramik
JUL
– International
England:
Hvad
er forskellen mellem "Yule" og "Christmas?"
Teksten
fra "Deck the Halls" indeholder
linien "Troll the
ancient yuletide carol."
... Mens nogle mennesker bruger ordet som et synonym til "Christmas",
er der mere at fejre
end det, der sker den 25. december. ... Yule kommer fra navnet
på en 12-dages højtid,
fejret af germanske folk.
www.dictionary.com
›yuletide
Tyskland:
Jul-problemet
- Hvor "hedensk" er jul?
Begrebet "Jul" er i Tyskland også et politisk problem - i det mindste for
hedninger, fordi Jul er et "nazi-besmittet" begreb.
Imidlertid
er de normale tyske ”Weihnachts”skikke heller ikke så politisk
korrekte, som det ser ud til.
”Weihnachten”
er på ingen måde så helt igennem kristen, som det ofte siges. Dens
rødder er i det mindste delvist af hedensk oprindelse. Der var dog
ingen germanske påvirkninger i "Weihnachts" tidlige historie.
Brun
jul - Bevidste historiske løgne - tysk nazi-jul
Sagnet
om den "germanske julefestival", der var udbredt i nationalt sindede kredse siden midten af det 19.
århundrede, nåede et trist højdepunkt i nazitiden. Her blev
legenden forvandlet til en beregnende historisk løgn.
Uanset
kildesituationen propagerede officielle myndigheder (fra Ministeriet
für Propaganda og Schulungsdienst der Hitlerjugend til
Lærerforeningen og Oberkommando der Wehrmacht) stærkt en helt igennem "originalt tysk-germansk" julefest.
"Jul-fejringen"
på dagen for vintersolverv var ikke et nazistisk
propagandapåfund, men dens udformning og ideologiske indhold
var. Festen skulle fejres i hele det 3. Rige med en
ensartet iscenesættelse: marcheren i tavshed, tænding af jul-ilden,
kransekastning, mindelse af forfædrene og båltaler. Bindeleddet mellem den offentligt fejrede julfest og familiejulen skulle skabes
via et til formålet opfundet "gammelt" ritual, kaldet "hjemkomsten af
jul-ilden" Ved den offentlige jul-ild skulle man tænde en kærte og med denne tænde lysene på grantræet derhjemme.
Selvom
det hele ritualet af denne nationalsocialistiske
jul-fejring næppe blev realiseret andre steder end ved
festlighederne for SS eller NSDAP, har den "normale"
nazi-jul fortsat en eftervirkning i dag. Især de
militært iscenesatte "Soldaterjul" fra krigsårene efterlod varige
indtryk. Mange af de ”traditionelle” julemarkeder skylder deres
eksistens NS-propagandafdelinger. Selv ved Tysklands mest berømte
julemarked, Nürnberg Christkindlmarkt, greb Reichsledelsen for NSDAP
ind: markedet blev flyttet til byens centrum på ”anmodning fra
føreren”, med præcise regler for udformningen af tribunerne, varesortimentet osv. Et ret banalt julemarked blev således iscenesat som en "unik festlig national begivenhed".
Den "brune juls" langsigtede virkning
Nogle elementer
af den nationalsocialistiske juleideologi er blevet bevaret indtil i
dag. Ren nazi-propaganda er for eksempel tolkningen af adventskransen
som en "germansk årskrans"; adventskransen blev først
introduceret i det 19. århundrede af Johann Hinrich Wichern på
"Rauhes Haus" i Hamborg. Typisk for SS's absurde misbrug af religiøs historie er påstanden, at St. Niklas-dagen den 6.
december oprindeligt var en Odin-fest.
Tungere
vejer dog, at den juleideologi fra nazitiden, som omfortolker
praktisk talt alle juleskikker i "germansk" forstand, fandt
vej ind i datidens "rådgivere til hus og hjem" og leksika. Da disse
bøger også blevbrugt efter 1945, fandt den nazistiske fortolkning vej ind i mange
bøger og tidsskriftsartikler fra efterkrigstiden - ofte uden at de respektive
forfattere var opmærksomme på, at den
formodede "folkekære tradition" kom fra giftkøkkenet i Joseph Goebbels Ministerium für Propaganda eller SS-stiftelsen “Ahnenerbe”.
I
nyere tid findes sætstykker fra den nazistiske juleideologi ikke kun
"ved uheld" i bøger og tidsskrifter, men også med åbenlys beregning i tilsyneladende uskyldige "guider til juletiden".
Et
slående eksempel er bogen “Geweihte Nacht” af Björn Ulbrich, der blev udgivet for et par år siden af Arun-Verlag.
Andre julebøger, der indeholder fragmenter af (ny) højreorienteret
tænkning og masser af julevarer fra nazistisk festivallitteratur, er "Weihnachten feiern" ("Fêter Noel") af Alain de Benoist, en "pioner" for
den nye højre, eller Dieter Muniers "Hausbuch Deutsche Weihnacht".
Selv
"rigtige" nynazister som Jürgen Rieger tager emnet
"Julfest" op i bogform: "Jul - Brauchtum im Artglauben" (Skik og brug i artens tro).
Med denne form for julepropaganda når den "nye højre" også ud til målgrupper,
som ellers rædselslagen ville vende sig bort fra dette tankegods:
traditionelt venstreorienterede kredse fra økobevægelsen,
"apolitiske" esoterikere, naturreligiøse og mennesker, der er kritiske over
for vores civilisation.
