fredag den 28. december 2012

Mensch Maier - menneske dog!


Mensch Maier1 – menneske dog



Efter i en længere periode at have brugt mange dyre helsiders annoncer for at promovere sig selv med pseudofilosofiske betragtninger – ofte med indlagt moralsk pegefinger – var det lykkedes for reklamebureauet MENSCH at trække en ordentlig torsk i land: DANSKE BANK.

Så varede det heller ikke ret længe, før denne torsk blev hængt til tørring i alle medier.

Ideen om at reklamebilledet/brandet er mere værd end den sølle virkelighed er jo ingenlunde ny, men rammer sin begrænsning i det øjeblik, hvor billedet af betragteren/modtageren opfattes som direkte løgnagtigt – fortjent eller ej.

Danske Bank hadve leveret elendige præstationer lige siden finanskrisens start – og meget middelmådige præstationer i de glade nullere. I 2012 kunne den endelig melde ud, at der så var nogle milliarder i overskud.

Altså fremgang - trods alt.

Og hvad gør man så? Man fortæller vidt og bredt at 4 milliarder er for lidt – og at der nu skal rettes op på det:

new normal =
bankfilialen på hjørnet skal lukkes - medarbejderne skal fyres og noget af det administrative arbejde outsources til lande med lavt lønniveau.

I helsidesannoncer og TV-kampagner præsenteres disse tiltag med snak om fremtid og modernitet i moderne tider - peppet op med vrede demonstranter og englebørn ved computeren.

Lidt kynisk betragtet ville endda new normal være kommet i mål hos i hvert fald nogle kunder og dele af offentligheden, hvis man bare havde ventet med at fortælle om ”modernitet” ved hjælp af dyre helsides annoncer og tv-reklamer - mens spareforanstaltningerne skal ædes af personalet og kunderne.




1 Mensch Maier ( Homo sapiens Maier)
Dieser Ruf, ist der Ausdruck eines oder mehrerer Menschen dafür, wenn diesen bei irgendetwas, irgendetwas schief geht. Oder Sie bei irgendetwas nicht mehr weiter wissen bzw. so richtig in der ******** stecken. Derartige Menschen pflegen dann zu sagen: Mensch Maier

søndag den 11. november 2012

frihedens pris




På det frie marked ...
... laver de store spillere (ulovlige aftaler) for at snyde alle andre:


På det frie marked...
...får dem som betaler mest den bedste behandling hos lægen og på sygehusene

På det frie marked...
...får de børn hvis forældre kan/vil betale for det den bedste uddannelse

På det frie marked...
...kommer alt som produceres på markedet – uden indblanding fra sundheds- og andre kontrollerende myndigheder

På det frie marked...
...dropper man miljørigtig energiproduktion til fordel for den billigste: kul, skifferolie/gas, atomenergi

På det frie marked...
… lukkes publicservice TV- og radiostationer - og sendetilladelserne sælges til de højestbydende mediekoncerner

På det frie marked...
...yder transportvirksomhederne god kollektiv trafikforbindelse i de tætbefolkede områder mens urentable linier i de tyndtbefolkede områder droppes helt

På det frie marked...
...får de lovovertrædere som har flest penge de bedste forsvarere og derfor de laveste straffe (hvis overhovedet nogen) i forhold til deres ugerninger

På det frie marked...
...spiser de store fisk de små fisk i konkurrencen mellem producenterne og disgtribotørerne – indtil der er kun en eller få store fisk tilbage – så slutter konkurrencen om kunderne som i teorien skulle holde priserne nede.

På det frie marked...
...kan de partier som har flest penge (bag sig) købe de bedste reklamekonsulenter og mest reklame i medierne og dermed mest indflydelse på vælgerne

På det frie marked...

...får de virksomhedsledere som kan få lønningerne (lønomkostningerne) længst ned de største bonusser.

På det frie marked...

...bliver fødevarerne solgt til dem som kan betale mest for dem: f.eks. energikoncerner som forvandler dem til sprit og ”diesel” til bilerne

På det frie marked...

...bliver de penge som vi måtte have sparet op i banken eller pensionsforsikringer investeret i hvad som helst: f.eks. fremstilling af droner eller klyngebomber

På det frie marked...
… er adoption/bortadoption en gesjæft...


På det frie marked...
...bliver social sikring en opgave for private sygeforsikringer og pensionsforsikringsanstalter. Dem som ikke har råd til forsikringspræmien har intet når de bliver syge og/eller gammel

På det frie marked …
...bliver alle naturens ressourcer købt op af dem som har de fleste midler – for bagefter at blive solgt i små ”rationer” til dem som egentlig trænger til dem - med stor gevinst. Dette betegnes gerne som ”godt købmandskab”
 

På det frie marked ...
...bliver antibiotika som skulle være forbeholdt mennesker solgt til svine- og fjerkræsavlere som bruger dem som ”vækstfremmere” - dvs. permanent fodertilskud indtil nogle uger før slagtningen. Dette fører til fremvækst at resistente bakteriestammer som nu ikke alene angriber dyrene men tilmed os - menneskerne

På det frie marked …
… trækker staten/det offentlige sig tilbage fra alt ansvar overfor den enkelte borger for at give plads til private entreprenører som skal tjene penge på hjælpeydelserne. Sådan bliver enhver sin egen lykkes smed – ISÆR når nøden er størst.

På det frie marked …
… tror dens velhavende fortalere at de har ”ret” til det som de har lyst og råd til – og at dem som ikke har penge ikke har ret til noget som helst

På det frie marked …
...bliver et menneske udover dets evt. formue værdisat efter dets evne at tjene penge – her og nu og i dets forventede tid på arbejdsmarkedet. Er man udtjent, er man værdiløs

På det frie marked …
...forsøger de mindre producenter at rette sig ind efter udviklingen på markedet lige her og nu. Når deres produkt så når frem til markedet møder det meget af samme slags – nogen gange til glæde for forbrugerne – eller i så store mængder, at det bliver destrueret

På det frie marked …
… er kunst i princippet kun en vare. Derfor investeres der i masser af kunst, som så bliver stuvet af vejen i sikrede rum - usynligt for offentligheden - som kunstværker uinteressante for investorerne

På det frie marked …
… bliver de pæneste og mest velbeliggende arealer opkøbt, bebygget og indhegnet

På det frie arbejdsmarked …
… er i USA i dag mindre end 12% af arbejdsstyrken organiseret i en fagforening. Lønningerne har udviklet sig derefter: http://thinkprogress.org/economy/2011/06/03/235709/depression-wages/?mobile=nc
På det frie marked …
… bliver varerne nu i Sydeuropa solgt i små pakker, da mange forbrugere ikke har råd til de store portioner som ellers for det meste er billigere per enhed. Det betyder så, at de fattige skal betale en højere pris for de daglige fornødenheder end andre.

På det frie arbejdsmarked …
… kappes i krisetider de offentlige og halvoffentlige virksomheder med de private entreprenører om at presse lønningerne længst ned og arbejdstiden op for at …..staten kan sænke skatten for de mest velhavende
southernworker.org/downloads/MunicipalWorkersBillofRights.pdf


På det frie marked …
...sælges våben som alle andre varer så du kan få en angrebsriffel i julegave
Det frie markeds fortalere …
… tror, at de ulykker som kapitalismen vælter ned over de dårligst stillede er gavnlige, da de motiverer dem til at knokle mere, når de er pressede. At de bliver rabiate omend desværre sjældent socialister men ofte fascister er ikke med i regnestykket – men en del af historien – også nutidens.

Det frie markeds fortalere …
… hævder at fri adgang til køb af håndvåben forøger sikkerheden for almindelige samfundsborgere: ”the greatest civilization is one where all citizens are equally armed”

… (to be continued)

tirsdag den 30. oktober 2012

Om at række Helle T. en lillefinger


Om at række Helle T. en lillefinger


Meget forståeligt og politisk ”korrekt” meldte Enhedslisten under valgkampen i 2011 ud, at de ville pege på Helle Thorning Schmidt som statsminister.
Til forskel fra SF gik Enhedslisten dog ikke med i regeringen (det var jo heller ikke nogen option).
Siden har SF været præget af intern krise og manglende vælgertilslutning med et dramatisk formandsskifte til følge.

Nu kommer så Enhedslisten under pres, da regeringen uden videre gerne vil have ”dagpengereformen” på plads sammen med Venstre – og Enhedslistens afvisning af forkortelsen af dagpengeperioden blafrer nu under indtryk af, at man ikke kan leve med, at være årsag til en finanslov båret igennem af Venstre – eller (alternativt)”venstrefløjregeringens” utidige forlis. 

Kommer Enhedslisten så igen ind i varmen??

Det socialdemokratiske medlem af finansudvalget Ole Hækkerup siger: ”Jeg er jo glad for, når folk bliver lidt mere til at tale med, men jeg synes stadigvæk, der er lang vej før Enhedslisten er der, hvor vi virkelig kan bruge dem til noget.”

Enden bliver så på kort sigt, at regeringen Thorning fortsætter endnu et stykke, og de sociale nedskæringer som de borgerlige økonomer kræver, vil så blive iværksat af vores ”venstrefløjregering”.
Tragisk er i den forbindelse, at også Enhedslisten så er kommet dertil, hvor man holder hånd over en statsminister, som

a. verbalt står til venstre men i praksis til højre

b. har et grimt hængeparti i en meget ugennemsigtig sag omkring ægteparret Thorning/Kinnocks skatte- smartnes

c. - og derfor virker meget utroværdig som den person som leder en regering som skulle stå for mere social retfærdighed i Danmark.

torsdag den 4. oktober 2012

Narko


Narkodebatten føres herhjemme og i mange andre vestlige lande som om narkoen kunne holdes bort med med kontrol og politi.
I Syd- og Mellemamerika fører man med støtte og under pres fra USA direkte krig mod narkoproduktionen. Intet tyder dog på, at man kommer nogen vegne.
Krigen mod narko set på globalt plan er Don Quixotes kamp mod vindmøllerne.
Og til dem som er ligeglad med verdenen udenfor og kun interesserer sig for vores land:

”Omkring en fjerdedel af landets indsatte er dømt for narkokriminalitet, og hertil kommer følgeforbrydelser som tyveri og indbrud med henblik på at skaffe stoffer og tæskeholdsvold.
Der findes ingen nyere tal på narkorelaterede forbrydelser, men i 1999 viste en opgørelse fra Kriminalforsorgen, at 30 procent af de indsatte sad inde for narkorelateret kriminalitet, mens tallet var under ti procent i 70erne.”
I dag er narkosalget »stort set«styret af rockergrupper, udlændingegrupper eller andre grupper.”


  • ja, det er sikkert dårligt for ens koncentrationsevne og ens sociale funktionalitet at ryge hash eller marihuana til dagligt
  • ja, det kan ende med døden at have et heroin-misbrug og det fører næsten helt sikkert ud i en social deroute og kriminalitet
og hvad så – det er jo forbudt og derfor skal forbuddet vel håndhæves med al magt.

  • ja, det er helt sikkert dårligt at drikke alkohol i større mængder hver dag og det fører ud i social deroute og mange familier og karrierer i ruin
  • Ja, det er usundt at spise for meget hver dag og det fører mange ud i svær sygdom, social deroute og ender for mange i en alt for tidlig død
Og hvad så – det er jo ikke forbudt at drikke alkoholiske drikke og at spise usundt og derfor fortsætter vi med det.

MEN i modsætning til kalorierige madvarer og øl, snaps og vin bliver narko produceret og distribueret af en international underverden af kriminelle og terrorister som i mange lande har så mange penge og våben, at regeringerne der i virkeligheden for længst har tabt kampen mod disse narkokarteller, således at ingen i f.eks. Columbia eller Afghanistan forestiller sig, at man kan stoppe narkotika-produktionen og narkotika-eksporten. Det handler jo ikke kun om de to lande men store dele af Syd- og Mellemamerika, Mellemøsten og Bagindien som regeres af eller under hensyntagen til narkokartellerne. Med deres enorme midler korrumper de politi, politik og mange steder finansierer narko terroristiske grupper som bekæmper vores demokrati og retsstat. Narkounderverdenens penge kommer størstendels fra "os" i de vestlige demokratier som afleverer disse penge (ganske imod myndighedernes intention) for at opretholde vores narkoforbuddet for "vores egen skyld".

Og ja, der vil sandsynligvis være endnu flere misbrugere hvis man legalt kunne få hash, heroin m.m.
Men - ville der dø flere af den grund? Næppe. Det er en kendt sag, at folk som har råd og viden til at skaffe sig ”ordentlige” stoffer kan leve ret mange år med deres misbrug – og ofte endda forblive i deres stillinger.

Det bliver ikke godt med ”statskontrolleret” narko – men stofforbruget kunne blive håndterbart, hvis man griber det rigtigt (dvs. absolut ikke liberalistisk) an – i modsætning til den nuværende glidebane der mest af alt ligner prohibitionstiden i mellemkrigstidens USA, hvor alkoholforbuddet aldrig kom til at virke rigtigt mens gangstervældet blev så rodfastet i samfundet, at man aldrig er sluppet helt af med det siden da.



onsdag den 5. september 2012

Democracy In Workhouse Europe

a. money
Faced with the prospect of a common European devaluation, it is relevant to imagine some scenarios for the near future in order to place ourselves as an individual, a municipality, party, region, nation and continent.
But nobody is talking about devaluation! No, but it's already taking place at pan-European level, noticed by the people only at the counter and petrol dispenser. Here prices rise more or less constant - opposite wages, which of course urges us to spend less.
"We" are not all of us - but only the majority. There's a group - or class - which can upgrade its own resources in relation to their ability to exploit a situation where the majority is getting poorer: the self-proclaimed international heroes, enterprising business owners and investors who can rejoice that some of our products despite the bad times are enjoying production and export growth on the basis of decreasing labor costs.
Let us drop the Euro, many Germans say, let us disconnect from the Euro many Danes think, hoping to leave Southern Europe in poverty while the middle and northern Europeans still could enjoy the southern sun, cuisine and charm at discount prices.
BUT where would we Danes end up on the global market, if the Danske Krone for a while were allowed to move freely in relation to the Euro? Even our smartest designs would be so expensive that they would remain on the virtual shelves. So some of us would exchange their short-time overrated Kroner to Euros or Neodrachmes (to anticipate a continued Greek downturn) and disappear with this gain to southern skies. But what about those who still want/need to work and survive here?
We will most likely experience our own devaluation together with our European neighbors - which all in all probably is preferable to a short-term monetary upturn and subsequent meltdown of trade- and payments balance.

b. democracy and peace
Yet democracy still rules in Western, Central and Southern Europe but apparently there is only very little awareness that democracy is very much dependent on the maintenance of social peace.

Those liberals who with joy and conviction recommend to let the poor trash of Southern Europe to their fate, have not fantasy or historical consciousness to see the drift towards fascism already underway. Can anyone really imagine that a fascist Hungary would be able to live peacefully together with Romania? Who could imagine that a local armed conflict down there had no influence on us? When Greeks in anarchic desperation attack tourist sites and branches of foreign banks and companies, could that happen without all Europeans suffering?

"Solidarity" is a concept that came out of fashion a few decades ago. It is time to reintroduce it - not only for the good conscience sake - but to find a way out of the economic but first and foremost political downturn that's threatening us.This solidarity is not free, but would be an excellent investment in a joint and hopefully peaceful future.
The U.S. rating agencies and global banks will punish us very hard for acting against their and World Bank recommendations. It will cost us dearly - but it would be a small price to pay compared to a social meltdown without solidarity with social unrest, fascism and possible war and civil war to follow.

Pursuing a particularly sharp increase in income disparities between the classes as crisis resolution is still "en vogue" with economy-experts and others of the same casting. But these people could not even spot the financial crisis when it was already on the way. They would first discover the serious threat to peaceful democracy (which they themselves have created) the day they pack their platinum credit cards to escape.




mandag den 3. september 2012

Fattiggaarden Europa og demokratiet


a. pengene

Ansigt til ansigt med udsigten til en fælleseuropæisk devaluering af karat, er det vel mentalhygiejnisk - dog især politisk - relevant at forestille sig nogle scenarier for en nærmere fremtid for at kunne placere (positionere sig, hvis man vil bruge det markedsprægede newspeak) sig dvs. os som individ, kommune, parti, region, nation og verdensdel.

Der er da ingen som snakker devaluering? Nej, den er allerede i gang, men da den for øjeblikket foregår på fælleseuropæisk plan bliver den ikke ”bemærket” af folket - lige bortset fra ved kasseapparatet og benzinstanderen. Her stiger priserne – i modsætning til lønningerne mere eller mindre konstant, hvilket selvfølgelig afstedkommer at vi må spare.

”Vi” er dog ikke os alle – men kun flertallet. Der er jo en gruppe - eller klasse - som kan opjustere sine egne indtægter i forhold til evnen til at udnytte, at flertallet bliver fattigere. Det er nationens helte, foretagsomme virksomhedsejere og investorer som kan glæde sig over, at nogle af vores produkter trods de dårlige tider nyder produktions- og eksportfremgang med baggrund i de i forhold til verdensmarkedet faldende lønomkostninger.

Så lad os da komme ud af den Euro siger mange tyskere, lad os da koble os af den der Euro tænker mange danskere i håbet om at kunne efterlade sydeuropæerne i fattigdom mens mellem- og nordeuropæerne igen kunne nyde den sydeuropæiske sol, køkken og charme til discountpriser.

MEN hvor ville vi danskere blive af på verdensmarkedet, hvis kronen for en stund fik lov til at bevæge sig frit i forhold til Euroen? Endda vores smarteste designs ville blive så dyre, at de ville forblive på de virtuelle hylder. Så ville der være nogen som veksler deres kortvarigt overratede kroner til Euro eller Neodrachmer (for at tage forskud på en fortsat græsk nedtur) og forsvinde med denne gevinst til de sydlige himmelstrøg. Men hvad så med dem som fortsat vil/skal arbejde og overleve her?

Vi får altså højst sandsynligt vores devaluering sammen med vores europæiske naboer – hvilket nok alt i alt er at foretrække for en kortvarigt valutarisk optur med efterfølgende nedsmeltning af handels- og betalingsbalancen.

b. demokratiet og freden

Endnu hersker der demokratiske tilstande i Vest- Mellem- og Sydeuropa men en tilsyneladende kun en meget ringe bevidsthed om, at disse demokratiske tilstande i meget høj grad er afhængige af opretholdelsen af social fred.

De liberalister som med glæde og overbevisning anbefaler at lade fattiglusene i Sydeuropa sejle deres egen sø, har slet ikke fantasi eller historisk bevidsthed til at se det skred i retning af fascismen som allerede er i gang. Forestiller man sig virkeligt, at et fascistisk Ungarn ville kunne leve fredeligt sammen med et fascistisk Rumænien? Forestiller man sig, at en lokal væbnet konflikt dernede ingen indflydelse vil få på os? Eller at grækerne går helt i sort og i anarkistisk desperation angriber turiststeder og filialer af udenlandske banker og virksomheder, uden at vi vil lide under det?

”Solidaritet” er jo et begreb som kom af mode for et par årtier siden. Det er på tiden at finde det frem igen – ikke alene for den gode samvittigheds skyld – men for at finde en vej ud af den økonomiske men først og fremmest politisk nedtur som vi er truet af.

Denne solidaritet er ikke gratis, men ville være en fremragende investering i en fælles og forhåbentlig fredelig fremtid.

De amerikanske ratingargenturer og globale banker vil straffe os meget hård for at gå imod deres og verdensbankens anbefalinger. Det vil koste os dyrt – men det ville være billigt sluppet i forhold til en social nedsmeltning uden solidaritet med social uro, fascisme og evt. krig og borgerkrig til følge. At satse på en særdeles kraftig forøgelse af indtægtsforskellene klasserne imellem som kriseløsning er endnu ”på mode” hos vismænd og andre af samme støbning. Men disse mennesker kunne jo heller ikke få øje på finanskrisen da den allerede var på vej. De ville først opdage trusslen imod freden og demokratiet den dag de pakker deres platinkort sammen for at stikke af fra den fascisme som de selv har fremmet via deres "vise råd".

 

fredag den 17. august 2012

Om at regere imod sin egen overbevisning


Nu hvor dagpengeperioden for alvor skal sættes ned fra 2 til 4 år og hvor man allerede kan udpege ofrene personligt, bliver det endnu en gang nærmest umuligt for Socialistisk Folkeparti – og nok også nogle socialdemokrater atter at straffe sine egne vælgere og at agere imod det man egentlig mener ville være socialt retfærdigt og værdigt.

SF og andre af lignende observans kommer til at gøre endnu mere ondt på sig selv og sine grundholdninger for derefter at fremstå endnu ynkeligere – og man ved det godt i forvejen.

At det er kommet dertil bliver af de borgerlige kommentatorer udlagt som et tegn på, at SF ingen regeringserfaring har – og derfor ikke ved/vidste hvad det kræver af kompromisser m.m.
Disse kommentatorer går ud fra at man har en kapitalistisk markedsøkonomi på verdens- og danmarksplan som på regeringsplan (uanset "rød" eller blå) slet ikke kan/må diskuteres, da den fremstår som den eneste mulige ramme for menneskelig eksistens på samfundsplan.
Ved siden af dem har man så de mennesker, som inderst inde slet ikke tror på den måde at regere og leve på, men som alligevel underlægger sig markeds- og pengeinteresserne i afmagt – for bare at at få lov til at file lidt på rammerne og for at lappe lidt på det syge system; det giver trods alt publicity og kunne for en stund også levere en vis fornemmelse af personlig succes.
Dette har været socialdemokratisk praksis siden en gang i mellemkrigstiden - til tider med ret positive resultater - og er nu blevet folkesocialistisk praksis i dette nye årtusinde - med meget dårlige udsigter til at genoptage den fordums socialdemokratiske reformvej.

I modsætning dertil er det da ingen kunst for borgerlige, markedsorienterede partier - som Venstre eller Radikale Venstre - at kræve og gennemføre verdensmarkedsorienterede lønforringelser for underklassen.

For dem er der ingen kameler at sluge men derimod bolcher. At der oven i købet stort set kun eksisterer en borgerlig offentlighed (når det gælder de store medier) gør det bare endnu nemmere at forsætte projektet med at gendrive den sociale udligning som havde fundet sted i den vestlige verden i det tyvende århundreds anden halvdel:

Væk med fagforeningerne
Væk med ikke profitorienterede uddannelser
Væk med sociale eksperimenter af social/socialistisk anstrøg
Væk med kritikken af de økonomiske magthavere
- til gengæld skal dem som stadigvæk tror på andre veje gøres til grin...


Så er der bare lige nogle hager ved dette politiske scenarium:
at det går at helvede til i og med den globale kapitalisme
at guruerne ikke aner hvad de egentlig skal stille op
at ”løsningen på krisen” skulle bestå i at fordre ofre fra dem som har det værst i forvejen...


Det ville da nok være på sin plads for et parti som SF at placere sig bevidst i dette spil – at erkende, at man på de betingelser som man i dag agerer på ikke kommer til at nå sine egne, grundlæggende mål - såfremt man kan huske hvad de gik ud på. Man kunne jo læse sit eget partiprogram - og forholde sig til det:
(...)
Et nyt samfund i et nyt århundrede
SF arbejder konsekvent for demokratisk socialisme. Ikke som en færdig formel for, hvordan samfundet skal bygges op. Men som en stadig bevægelse i retning af mere demokrati, af mere bæredygtighed og miljømæssig ansvarlighed, af mere solidaritet og social retfærdighed og af et mere fleksibelt internationalt samarbejde. Det er en stor ambition. Men kun store ambitioner flytter verden. Og SF er ikke tilfreds med verden, som den ser ud i dag.
I begyndelsen af det nye århundrede har liberalismen mere vind i sejlene end nogensinde - både i Danmark og internationalt. De utæmmede markedskræfter hærger, mens velfærdssamfundene og solidariteten er presset i defensiven. Uligheden vokser i takt med selvtilstrækkeligheden. De magtfulde netværk og store virksomheder har nærmest frit spil, mens demokratiet langsomt viger.
I den sammenhæng er der hårdt brug for et modspil fra venstre. Et modspil, der tager udfordringerne op og tegner et alternativ - viser, at samfundet kan forandres og bygges op på en ny måde, der er langt mere retfærdig og socialt ansvarlig. Det kræver en venstrefløj i offensiven. Det kræver en venstrefløj med selvtillid. Og det kræver en venstrefløj med tro, håb og vilje til at vise vejen til et nyt samfund.

http://parti.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=10954 



mandag den 6. august 2012

Forladt i EU

Da Berlinmuren faldt i 1989 var den europæiske eufori enorm. Endelig var chancen der for at skabe et stærkt fællesskab som skulle kunne drage nytte af de forskelligheder som trods alt herskede imellem kandidaterne til medlemskabet og dem som allerede var indenfor. Nye, billigere råvarer, nye markeder, nye arbejdskraftreserver bundet sammen af en ny fælles valuta: Euroen.

Skulle sådan noget lykkes - også mentalt og socialt - var forudsætningen en nærmest uafbrudt økonomisk fremgang svarende til den man havde oplevet fra omkring 1948 til 1973. Alle skulle drage fordele og ingen skulle reelt betale og slet ingen skulle komme i knibe i foretagendet.

I Danmark var der ikke så mange som var begejstrede tilhængere af dette ”Happy Europe”. De borgerlige gik ind for EU og (til dels) Euroen med baggrund i interesse for økonomiske fordele for landbrug og industri – og venstrefløjen var i 1989 lige så meget imod EU som i 1972 under henvisning til ”kapitalismens Europa” som modsætning til det trods alt mere ”blandingsøkonomiske Danmark”.

Siden har  danske regeringer - såvel socialdemokratiske som borgerlige - med stor iver bedrevet en afvikling af den offentlige sektors andel i forskellige dele ag samfundslivet - ikke på baggrund af trusler fra EU men på baggrund af egne ”erkendelser” udruget af egne vismænd m.m. som ene og alene orienterer sig mod anglikansk-amerikansk økonomisk og sociologisk tænkning.

Danmark var (er) politisk og strategisk set ligesom Storbritannien USA's logrende halehæng i EU: NATO frem for EU og hellere en svag EU end en stærk union. At man mentalt endu ikke har meldt sig helt ud hænger nok sammen med, at samhandlen med Eurozonen er den helt afgørende faktor for Danmarks nationaløkonomi hvilket afstedkommer, at kronen følger Euroen op og NED. Kronen har dog den fordel frem for Euroen, at Danmark selv bestemmer, hvor meget man vil bidrage til at holde gang i de allermest skrantende økonomier på vores subkontinent Europa.

Det som overordnet ville og skulle holde sammen på butikken Europa er er parlament som ganske vist har vundet indflydelse som sådan, men som i sin babyloniske sammensætning fremtræder og til dels også agerer som en formsamling af levebrødspolitikere som udelukkende er forpligtiget overfor deres egen og deres klienters velfærd. Da man i sådan en situation kun i meget begrænset omfang kan føre en samordnet økonomisk politik venter mange mere eller mindre passivt på, at hele EU kæntrer og at derved bliver plads til at springe fra bord uden at blive ramt af sanktioner. En del danske økonomer og politikere helt med på den model! Det absurde ved dette tankesæt er dog, at Euroen ikke ville blive mindre værd som betalingsmiddel overfor resten af verden, hvis Grækenland og derefter nogle flere af de allermest skrantende europæiske lande ville melde sig ud eller blive smidt ud af Eurozonen. Otto Normalverbraucher i Tyskland drømmer om at kunne vende tilbage til D-Mark som ville gøre ham til den velpolstrede turist og storforbruger de fleste gerne vil være. Sagen er bare den, at en D-Mark med  en i begyndelsen tårnhøj kurs overfor de andre valuter lynhurtigt ville skyde den tyske eksport og dermed den tyske industri i sænk. Noget af det samme vil gøre sig gældende for en ”Resteuro” hvor de mest velkørende økonomier indenfor Eurozonen fastholder Euroen. Den ville ratingargenturene og valutaspekulanterne kunne lide - hvorefter også disse lande ville få alvorlige eksportproblemer med yderligere nedture som følge. Der vil Danmark overligt blive trukket med ned.

Mange i denne skrantende cirkus hengiver sig stadigvæk til illusionen, at et eller andet ”verdensmarkedet” (Kina, Indien ....??) vil holde sin usynlige hånd under dem, således at der vil genopstå en form for økonomisk balance efter nogle kriseår, uden at man skal eller må gøre andet end at hyppe sine egne kartofler.

På et eller andet niveau indeholder denne forestilling den sandhed, at der nok vil komme en optur igen (efter katastrofen) - der er bare ikke ret mange som ønsker at gøre sig en idé om, hvor mange unødvendige ofre, hvor uhyrligt et ressourcespild, hvilke konflikter og hvor stor menneskelig elendighed denne form for laissez faire er ved afstedkomme.

tirsdag den 3. juli 2012

DREAM – og verdenen


Danish Rational Economic Agent Model

Finansministeriets drømmemodel er 'kejserens nye klæder' skriver Jesper Jespersen (professor i økonomi ved Roskilde Universitet) d. 02.juli 2012 i Information.

Men hvad går denne model ud på – og hvor stor er sandsynligheden for at den holder (til virkeligheden)

Følgende siger DREAM om sig selv:

DREAM er en makroøkonomisk simulationsmodel, der har været under udvikling siden 1997. DREAM er en såkaldt 'generel ligevægtsmodel', hvor andre kendte økonomiske simulationsmodeller (som for eksempel SMEC og ADAM) er økonometriske. Økonomiske simulationsmodeller bruges til at lave forudsigelser af den sandsynlige økonomiske udvikling og til at foretage konsekvensberegninger af økonomisk-politiske tiltag. Forskellene mellem generelle ligevægtsmodeller og økonometriske modeller ligger i det økonomisk-teoretiske grundlag og i den anvendte simulationsmetode. Generelle ligevægtsmodeller har typisk større fokus på beskrivelsen af incitamentsvirkninger af økonomisk politik og økonomiske forhold, hvor økonometriske modeller i højere grad betjener sig af statistiske estimationsmetoder.

(...)

Formål

Formålet med projektet er udviklingen af en dynamisk generel ligevægtsmodel med overlappende generationer, der blandt andet er egnet til følgende formål:

  • Evaluering af finanspolitiske tiltag med hensyn til holdbarhed, efficiens og intergenerationelle fordelingseffekter.
  • Langsigtede fremskrivninger af den danske økonomi.
  • Evaluering af de økonomiske konsekvenser af demografiske forskydninger.

DREAM er udviklet for at kunne opfylde af disse overordnede formål på en meningsfuld og tilfredsstillende måde. Derfor lægger vi stor energi i en detaljeret modellering af det danske samfunds økonomiske institutioner, herunder den offentlige sektor, velfærdsstaten (overførselsindkomster mv.), arbejdsmarkedet, pensionskasser og produktionsforhold i bred forstand.

Om den økonomiske teori, der bruges i DREAM

Modelleringen i DREAM bygger på en økonomisk teoretisk forståelsesramme, der kaldes generel ligevægt. I generel ligevægtsteori udledes de økonomiske agenters adfærd på basis af en formaliseret beskrivelse af agenternes incitamenter og på basis af de økonomiske rammer, der bestemmer deres handlemuligheder. Et økonomisk system siges at være i generel ligevægt, når alle aktørerne i økonomien handler i overensstemmelse med deres incitamenter og udnytter deres handlemuligheder til fulde. ...”



Det mest iøjnefaldende ved denne form for beregningsmodel er for mig at se den ”glorificering” af enkeltstaten – den tilsyneladende autonomi af en (i det her tilfælde danske) nationale økonomi.

Euroen vakler, USA fortsætter med kæmpeunderskud – hvor længe endnu? – og lille os er dybt involveret i den globale suppedas med overproduktion (af visse varer), skrumpende naturlige ressourcer og truende klimaforandringer med dramatiske økonomiske følger – og så kan man hygge sig med computerstyrede ligevægtsmodeller for Danmarks økonomi og gøre dem til rettesnor for vores fremtidige tiltag efter devisen: det vi ikke kan gøre noget ved, det kikker vi slet ikke på. gudfaderbevaros

torsdag den 21. juni 2012

Drivkraften mangler


Teknologisk udvikling var og er en af de væsentligste drivkræfter i en kapitalistisk vækstøkonomi. Liberalisterne hævder som regel, at det er konkurrencen på markederne som driver værket her. Der er selvfølgelig noget om det, når det drejer sig om kontinuerlige små forbedringer eller udvikling af produkter, som man anser for at have chancer som salgsvare.

Hvis det dog kommer til ægte kvantespring, hvor der skal satses på lang sigt så kommer markedsøkonomien til kort:

Hvem ville hævde, at månelandingen ville have fundet sted i 1969[1] – eller nogensinde  - hvis den skulle have vært iscenesat på markedsvilkår?

Våben- og rumkapløbet var en af de helt afgørende drivkræfter i det 20. århundredes teknologiske landvindinger.

Kapløbet var et ideologisk strategisk kapløb – ikke et markedsøkonomisk. Siden er den kolde krig afviklet (heldigvis!) – og udviklingen er ved at gå i stå der – hvor markedet bestemmer alene.





National Science Board Report: US Losing Research and Development Jobs to Asia

Sunday, 22 January 2012

By Dave Johnson


The United States is losing ever more jobs and becoming ever less competitive as our universities are cut back and companies move R&D jobs to Asia. We lost 687,000 high-tech manufacturing jobs lost since 2000. Universities cut back 20% on public research. 85% of growth in R&D employment by American companies occurred abroad.

Jobs Lost
Product Design and Development News: U.S. High-tech Jobs Lost as Technological Lead Shrinks

The United States lost 28 percent of its high-technology manufacturing jobs over the last decade, as the nation’s rapidly shrinking lead in science and technology in the global marketplace was accompanied by a toll on U.S. high-tech jobs, according to a new study released today by the National Science Board (NSB), the policy making body for the National Science Foundation.

One of the most dramatic signs of this trend was the loss of 687,000 high-technology manufacturing jobs since 2000. U.S. multinational corporations also created research and development (R&D) jobs overseas at an unprecedented rate. Meanwhile, China became the world leader in high-technology trade and, for the first time, Asia matched the United States in R&D investments.

Companies Moving R&D
WSJ: US Loses Out as R&D Shifts to Asia,

The U.S. is rapidly losing high-technology jobs as American companies expand their research-and-development labs in China and elsewhere in Asia, the National Science Board said Tuesday.

[. . .] Since 2004, about 85% of the growth in R&D workers employed by U.S.-based multinational companies has been abroad, according to the National Science Board, a policy-making arm of the National Science Foundation, a U.S. agency. U.S. companies generally aren't closing labs at home but rather focusing their expansion abroad. The overseas portion of their R&D employment grew to about 27% in 2009 from 16% in 2004, the report said.

Universities Cutting Back, Too
At the same time, budget cuts are forcing our Universities to cut back on R&D.


States have cut funds for public research universities by 20 percent in constant dollars from 2002 to 2010, according to a report issued on Tuesday by the National Science Foundation.

The report, "Science and Engineering Indicators: 2012," is a compendium almost 600 pages long of scientific trends in the United States and around the world. The agency releases such data every two years.

The findings in this year's report demonstrate a continuing trend in scientific innovation. While countries like China and India have increased their spending on technology and education, the United States has found itself hamstrung by a weakened economy since 2008.

Other Findings
Other key findings in the report include:

Three countries—the United States, China and Japan—were responsible for more than half of the world’s $1.28 trillion in R&D spending in 2009. (China overtook Japan during the last decade to become the second-largest R&D-performing nation.)

Between 1999 and 2009, the United States’ share of R&D dropped from 38 percent to 31 percent; the EU’s share declined from 27 percent to 23 percent; and the Asian region grew from 24 percent to 32 percent.

Many Asian countries have increased their investment in R&D relative to their GDP, with China almost tripling its R&D/GDP ratio since 1996. The United States’ R&D/GDP ratio recently has edged upward, while that of the EU has remained steady.

The developed world’s lead in higher education has declined dramatically. In 2008, only 4 percent of the world’s engineering degrees were earned in the United States, while 56 percent were awarded in Asia, including one-third in China.

The number of natural sciences and engineering doctorates awarded by Chinese universities has more than tripled since 2000. At 26,000 awarded in 2008, the number of these Chinese doctorates now exceeds the number earned in the United States. And, unlike in China, a large share of these U.S. doctoral degrees are awarded to foreign students. In 2009, 44 percent of the 24,700 U.S. natural sciences and engineering doctorates were awarded to temporary visa holders. Some 57 percent of engineering doctorates were awarded to foreign students.

American industry, which historically has supported about 60 percent of U.S. R&D, reduced R&D funding by nearly 4 percent in 2009. (A rise in U.S. government R&D funding under the American Recovery and Reinvestment Act partially offset the private-sector reduction.)

Job losses from the 2007–2009 recession were less severe for science and engineering workers than for the U.S. workforce as a whole. In 2010, the median income for workers in science and engineering jobs ($73,290) was more than double the median income of all U.S. workers ($33,840).

Chinas offical site on the gouvernements economic policy:
http://www.china-economy-policy.com/#chapter2









[1] Månelandingen 20. juli 1969 kl. 21:17 dansk tid[1] var en utrolig teknologisk bedrift, hvor man for første gang landsatte et bemandet fartøj på Månen. Den 21. juli kl. 03:56 dansk tid (20. juli kl. 21:56 Houstontid) trådte det første menneske sin fod på Månen.

søndag den 17. juni 2012

Dobbeltmoralens lovprisning


”Hvis moral er god må dobbeltmoral være dobbelt så god” fremstår som en meget ironisk forkastelse af dobbeltmoral i almindelighed.

Det er jo også næsten uudholdeligt at blive konfronteret med andres normkrav, som de tydeligvis ikke selv lever op til. Ta for eksempel en direktør som forklarer nødvendigheden af reallønsfald i Danmark generelt og for hans ansatte i særdeleshed for derefter glædeligt at tage imod en stor lønforhøjelse + bonus bevilliget af vennerne i bestyrelsen. Der kunne opremses et uendeligt antal af eksempler, hvor evt. læsere ville være enige med mig, at det simpelthen er en skandale at ….

Og dog .. ..
Moral som et mere overordnet normsæt for vores adfærd er en harsk søster at have:

Ingen løgne
Ingen fortielser for at skjule egne fejl
Intet skattesnyd
Intet utroskab
Ingen udskejelser i det hele taget
Intet hovmod
Ingen falsk beskedenhed …

Der er der da ingen som kan sige sig fri for at have trådt i spinaten  - og skulle der være nogen - så er de ikke til at holde ud at være sammen med.

Må vi så ikke kræve at politikerne ikke lyver for åben skærm?
Må vi så ikke kræve at folk ikke kører når de har drukket?
Må vi så ikke kunne gå ud fra, at et løfte er et løfte?
Må vi så ikke …

Jo vi må og skal. Meget af vores lovgivning er en stor bunke dobbeltmoral, udarbejdet og vedtaget af mennesker som ofte allerede ved vedtagelsen havde overtrådt deres egne lovkrav.

At kunne opretholde en vis grad af orden uden at forpeste vores tilværelse er en balancegang mellem moral og livsudfoldelse. Der har vi som kollektiv brug for ”dobbeltmoralen” for at bevare os fra kaos.

Hvad vi stiller op med dette dilemma hver for sig, er en anden sag.

"Iustitia est constans et perpetua voluntas ius suum cuique tribuendI"


torsdag den 7. juni 2012

Gøglernes marked på nedtur


                professor Tribini       forskningschef i CEPOS Henrik Christoffersen 

”Finanskrisen er ikke et rent økonomisk spørgsmål – men involverer også vigtige aspekter af erkendelses- og informationsteori. Strømmen af informationer mellem individer er fuld af strukturelle fælder, der udgør motoren i kriser og kan udnyttes af kyniske spillere.”

Økonomistudiet, som en gang kunne love sine kandidater guld, grønne skove og fede stillinger kan i dag, lige som mange andre udpræget konjunkturbestemte, markedsorienterede uddannelser ikke afsætte kandidaterne[1].
Nu er økonomerne jo en ”delt branche”, hvor langt de fleste skal guide enkelte virksomheder eller organisationer igennem samfundets og markedets oprørte hav med bundlinjen som guideline mens makroøkonomerne udpeger kursen på samfundsplan for os alle sammen.
At drive et samfund som en butik er god skik, når man har ført nationerne ud dertil hvor lånemarkedet og ikke parlamenterne bestemmer den politik som skal føres.
Altså skal der ikke længere investeres i ting og aktiviteter som er samfundsgavnlige, men kun i det som vil give afkast i form af penge til investorerne.
For et være ganske konkret:
Mange vil i dag gå ind for, at vi på længere sigt skiller os af med en energisektor, som er baseret på fossil brændsel. Men kan man konsekvent arbejde frem imod dette mål i disse år? Nej – fordi: når krisen forsætter vil olie- og kulpriserne på grundlag af den faldende efterspørgsel igen komme ned i et mere ”realistisk” leje og derfor vil der ikke være afkast fra alternativ energiproduktion. Det bliver igen ”det eneste økonomisk fornuftige” at fyre kul og olie af – som vi plejer.
Så kunne det offentlige vel træde til og gennemføre den fornuftige omlægning af energisektoren alligevel – nej – der er ingen penge – dem har vi reddet bankerne med – som dog ikke er reddet endnu alligevel – og politikerne skider i bukserne hvis de overvejer at overhøre alle borgerlige makroøkomers ramaskrig: ”Offentlig styring af investeringerne (f.eks. i energisektoren) vil bringe os i samme situation som Grækerne...” - og det har de så ret i - fordi hvem vil låne penge til nogen som vil gøre det fornuftige, rigtige – i stedet for det som lover mest afkast?
Med lidt ”fleksibilitet” ville det på disse betingelser være bedst at omlægge dansk landbrug til valmue- og cocadyrkning – det skulle nok kunne betale sig og ville også passe fint til den almene mentale tilstand i de højere politiske luftlag, hvor fornuften skal holdes på afstand med illusionsnumre for at kunne tage sig selv og ens egne desperate armsving for ultimo ratio.

Der er dog andre end økonomerne som har noget at sige om vores økonomiske suppedas – også noget interessant – her er et bud: ”Nedtur” af Vincent F. Hendricks/Jan Lundorff Rasmussen (http://www.vince-inc.com/vincent/?p=1059

DOWNFALL!
The Financial Crisis and Philosophy
Vincent F. Hendricks/Jan Lundorff Rasmussen

english abstract:

A New Book on the Financial Crisis Philosophically Explained

A financial system consists of products and players. Thus, if it goes bad, as it has during the financial crisis, it may have something to do with products, but it may also have something to do with us and the way we reason – individually and collectively.
Only one species has configured a financial system and decided to live according to the principles such a system instils. The configuration and decision is particular to man. No such system among ants, dolphins or hippos. Although devised by rational man, man is not necessarily rational in that system – especially not when agents interact collectively.
Besides stocks, auctions, hedge funds, a financial market is characterized by group deliberation, decision and action. Central to deliberation, decision and action is information. Information acquisition and processing are essential fabrics in rational deliberation, decision and action, which in turn should amount to the rational interaction among members of a group or the financial system as such. Epistemology, information technology and computer science all of a sudden become acutely relevant to the study of a financial system.
The cement of any deliberating group or deciding body is the rational interaction among its members. Rational interaction between agents is determined by the knowledge they have, their preferences, the arguments they can muster for their opinions, decisions and actions in economic matters and elsewhere. Recent studies in philosophy, social psychology, social science, economics, computer science and jurisprudence show that concepts dear to collective thought since the Enlightenment, like rational decision, informed action, truthful justification, etc., are sensitive to the way in which agents or members of a group process their information in order to rationally interact.
Communication and intelligent information processing are needed to make informed decisions, carry out important actions, hold true beliefs, all of which are cornerstones in a sound financial system.
New empirical findings, especially from social psychology and economics, demonstrate that one may derail or manipulate otherwise rational agents in a democratic process or setting with exactly information.
Derailing deciding agents with too little information is referred to as pluralistic ignorance; derailing with too much information is known as informational cascades; using information selection may lead to belief polarization and finally information presentation may be responsible for framing effects. Thus, phenomena up until now primarily studied by social psychology may actually be classified as information phenomena characterized by the nature of information involved in manipulating agents.

Information phenomena                       Nature of information

Pluralistic ignorance         ... manipulation via ... too little information

Informational cascades   ... manipulation via ... too much information

Framing effects    ... manipulation via ... information presentation

Belief polarization ... manipulation via ... information selection


Such phenomena, and many others like them, are potentially dangerous to a financial system, since they may tap into the way in which “informed” agents make “rational” decisions, perform “rational” actions and hold “rational” beliefs.
By way of example, pluralistic ignorance among members of company boards have proved robust while for instance settling on which new sales strategy to implement. Everybody thinks that everybody else subscribes to a certain idea (say a particular sales strategy) or norm even though everybody privately rejects the norm or idea. A strategy may be implemented even though everybody privately thinks it’s a bad idea, but publically “believes” incorrectly that everybody else subscribes to the idea.
The reason is that when decision makers lack sufficient information to reach a qualified decisions it may be rational to imitate what others do. If everybody involved do so at the same time, all receive the information that there either is no problem or that all are in agreement. The truth may be that they all agree on the opposite, but nobody wants to flag so accordingly due to the social sanctions of a minority report. Similar reasoning may be involved in boom thinking about which stock to acquire next.


Echo-chambers and polarization effects have likewise been shown to be robust phenomena among board members or directors. While settling for acquisition premiums directors and chairmen tend to rely on previous experiences related to fixing the acquisition premium price. Prior to the board meeting the influential may have thought of arguments settling for a high acquisition prize based on their experience. Recent research in social psychology and management show that such arguments have unequal strong weight during deliberation. As a matter of fact, the arguments in favour of high premiums become even stronger during deliberation while the arguments against are marginalized. The same goes if starting out with low premiums prior to board meeting deliberation.
While pluralistic ignorance is the result of the quantity of information needed for proper decision, not enough information, polarization is the result of quality of the information; decision makers fix attention on certain information, and disregard other information. That is, manipulation via information selection.
A final example: Too much information may also be the source of manipulation and irrational group decision. Seeing many people doing or saying the same may be overwhelming evidence to the effect of disregarding one’s own point of view or assessment of the situation. That’s how bubbles come about in markets, they are based on informational cascades.


A host of other phenomena like the ones just described are part of the infostorm responsible for derailing otherwise rational agents while deliberating, deciding and acting in concert in financial matters. The reason for the financial crisis largely includes us, thus epistemology is a central player in understanding the Downfall! (in Danish, Nedtur!) The new book is exactly about systematically understanding and explaining the financial crisis from a philosophical perspective.






[1] De studerende jurister og økonomer er så bange for at blive arbejdsløse, at de overvejer at udskyde at blive færdige med deres uddannelse. Det viser en undersøgelse, som DJØF har foretaget blandt 700 kandidatstuderende på blandt andet Aalborg, Aarhus og København universitet.