”ondskabens
tv-serier” hitter
Serier
som bare bliver ved og ved, med dygtige skuespillere, kendte
regissører og et publikum stedse yngre og mere og mere orienteret
væk fra faste sendetider hen imod streamnigstjenester er det, som nu
præger ”film”-verdenen.
Hvorfor?
Den teknologiske baggrund er streaming til alle og enhver - døgnet rundt - til forholdsvis beskedne penge.
Men
hvorfor hænger publikum på disse evighedsserier om forbrydere,
tycooner, politikere – uden moral men gerne med psykopatiske træk?
a
Spændingen:
En
skurk lever et mere spændende liv end en helt. Spændingen ligger i
hans karakter som i sig selv er utilregnelig og ikke har brug for
ydre påvirkninger for at kaste sig ud i ”sindsygt” spændende
eventyr. Er vi først fortrolige med hovedskurken igennem et par
afsnit, har vi forliget os med hans særheder og følger ham gerne på
hans spændende færd hen over utallige ofre.
b
Trygheden:
Uanset
den elementære, konstant tilstedeværende spænding, så kan vi ved
hvert nyt afsnit umiddelbart genkende hovedpersonerne og
deres placering i plottet. Vi kender vores skurk og holder af ham og
hans stabile nedrighed. Han vil ledsage os via medierne i måneder eller årer, uanset vi for længst er blevet fyret fra jobbet
og/eller flyttet fra kæresten og hjemmet. Vi kan indhente afsnit vi
er gået glip af, gense noget vi evt. har glemt eller se
hele molevitten i maratonseancer, mens vi håber på en ny pulje af
afsnit i en serie, som ellers er meldt ”død”.
c
Fællesskabet:
"Matador" er genskabt på den måde, at mange ser de samme serier – omend
tidsforskudt. Dermed er de igen basis for samtaler mellem venner
og bekendte – især i bestemte aldersgrupper (men også
overgribende).
d
Ulemper?:
Den
konstant tilstedeværende spænding dækker nemt plottets/historiens
grundlæggende svagheder mht. indre logik eller (social)realisme.
Skrivekarlene skal levere spænding og fængslende karakterer – og
ikke mere. Regissører og skuespillere skal levere godt håndværk
men ikke eksperimentelle nybrud (som kunne sætte
millioninvesteringer på spil).
Så vidt så ligegyldigt.
MEN fraværet
af almindelig anstændighed og dyrkelsen af ”ondskab” gør disse
serier til en betænkelig underholdning for større børn og voksne,
som er efterladt i et samfundsmoralsk tomrum.
Selvcensur
under hensyntagen til US-markedet sørger kun for fravær af
egentlig pornografi eller grov racisme, men ikke for tilstedeværelse af intellektuelle
udfordringer eller noget fornuftigt/anstændigt at leve op til.
De
serier jeg tænker på:
A
Game of Thrones
Breaking
Bad
Deadwood
Dexter
(Homeland)
Justified
Sons
of Anarchy
The
Shield
(The Wire)
Weeds
osv.
